Hvad var det, jeg sagde? En stalker?
(Jeg ønsker egentlig ikke henvendelser fra medier, så på forhånd tak)
Okay. Hvad var det jeg lige sagde i går?
Jeg kan selvfølgelig ikke sige “og så har jeg også lige haft en stalker at deale med” i en hurtig bemærkning, uden at det vækker spørgsmål. Jeg vidste ikke om jeg skulle skrive om det, – men på den anden side. Sket er jo sket. Og jeg har snakket med politiet om, hvorvidt jeg burde/måtte omtale det her…
I skal vide, at jeg IKKE føler mig som et offer. Det har været hårdt, jovist, det har kostet tårer og ubehag, men jeg er stærkere end det.
Så ganske kort:
Det har stået på i et års tid.
Flere gange om ugen.
Mange gange om dagen, de dage hvor det stod på.
Opkald på opkald.
Trusler om overgreb og mange ubehagelige ord.
Vedkommende var mere end almindeligt dygtig til at slette dine spor.
Ikke dygtigere en politiet heldigvis, som har gjort et fremragende stykke arbejde.
Vedkommende tilstår. Der er nu blevet lavet et tilhold.
End of story.
Men det har, sammen med nogle andre meget ubehagelige hændelser og ting, som jeg har skullet kæmpe med og mod de sidste par år, virkelig skubbet min angst ud over kanten.
Jeg har det godt nu. Altså rigtig godt. Og jeg har ingen yderligere kommentarer.
