Her i huset ELSKER vi sauce. Både kolde dressinger, glace, sovs, sauce og ketchup. Faktisk bare alt det, som man kan dyppe i.
Og cremen af cremen indenfor sauceverdenen MÅ være bearnaise. Here you go!
Bearnaise sauce
40 g god hvidvinseddike
30 g tør hvidvin
1 lille skalotteløg, finthakket
5 stængler estragon (uden blade – de skal bruges senere)
salt og peber
200 g smør
70 g æggeblomme
cayenne peber, salt og peber
Estragonbladene fra stænglerne, der blev brugt til essensen
Start med at lave essensen, som skal give dig den helt rette bearnaise smag. Kom hvidvinseddike, hvidvin, finthakket skalotteløg, estragonstængler, salt og peber op i en lille gryde. Kog det op. Lad det små simre i et par minutter og sigt derefter essensen fra. Kasser løg og stængler.
Smelt smørret i en pande ved meget lav varme. De hvide, der synker til bunds, skal ikke bruges. Så når smørret er “klaret”, som det hedder (det må ikke bruse) hælder du det gule, klare smør over i en ren skål og kasserer den hvide masse, der ligger i bunden af panden.
Kom æggeblomme og essensen op i en lille tykbundet gryde. Tænd for blusset på absolut laveste niveau. Du må på INGEN måde skrue op. Bearnaise skiller hvis den bliver varm – den må kun være lun.
Pisk æggeblommerne luftige og skummende sammen med essensen og begynd at tilsætte smørret lidt efter lidt under konstant piskning. Når bearnaisesaucen er tyk, luftig og cremet smages den til med cayennepeber, salt og peber og der tilsættes masser af frisk hakket estragon. Voilá.
4 reaktioner
Mummelumsen si’r jeg bare ?? Jeg er typen der kan drikke sovs hvis det skal være ???
Me too 😉
Hej
Du havde en rød bomber jakke med sølvkrave på insta. Kan du fortælle hvor den var fra?
ja den er fra birksoe.dk