Guldkugler til Guldtuben (Romkugler)

De her smager bare godt. De er glutenfri og mere cremede og lækre end traditionelle romkugler. Prøv dem.

ROMKUGLER med guldstøv.

30 stk.
sværhedsgrad: medium
arbejdstid: 40 min.
bagetid: 20 min.

GRUNDKAGE
50 g salte peanuts
150 g smør
150 g god mørk chokolade (60-70%)
150 g lyst rørsukker
3 æg, str M
50 g mandelmel
25 g god kakao
1 tsk bagepulver

ROMDEJ
1 grundkage
2-3 spsk solbærmarmelade
75 g blødt smør
lidt romessens
1-2 spsk ægte rom

CHOKOLADEOVERTRÆK
300 g god lys chokolade
1 tsk guldstøv

Sådan gør du…

GRUNDKAGE: Hak peanuts groft. Smelt smør i en tykbundet gryde ved medium varme. Tag gryden af varmen. Hak chokoladen og rør den ud i det smeltede smør til en blank masse. Pisk rørsukker og æg til en hvid og luftig snaps. Vend chokoladesmørret og de hakkede peanuts i æggesnapsen. Sigt mandelmel, kakao, bagepulver og salt ned i dejen og vend den forsigtigt sammen. Fordel dejen i springformen foret med bagepapir i bunden. Bag bunden ved 190 grader varmluft i ca. 20 min.

ROMDEJ: Smuldr grundkagen og ælt den sammen med ingredienserne. Det er vigtigt at smørret er blødt. Kom dejen i en frysepose og læg den på køl til dejen er fast nok til at rulle til kugler. Rul 30 ensartede kugler. Læg dem på køl.

CHOKOLADEOVERTRÆK: Temperer den lyse chokolade. Anvend latexhandsker, hvor du tager en klar chokolade op i håndfladen og ruller kuglerne i lidt chokolade. Gentag to gange.

Kom kuglerne på køl til chokoladen har sat sig.
Kom derefter kuglerne i en frysepose sammen med lidt guldstøv og ryst posen.
Voila.

Velbekomme.

5 reaktioner

  1. Hej Annemette

    Først 1000 tak for endnu en lækker opskrift, og især tak for en super anvendelig måde at få romkuglerne rullet i chokoladen, metoden er nu prøvet og det fungere bare perfekt! Jeg har et spørgsmål til opbevaring af disse skønheder, skal de på køl når de er rullet i guldstøvet?

  2. Hej Annemette

    Hvis jeg ikke kan få chokoladen til at blive på romkuglerne, når jeg ruller dem i hånden, har du så et forslag til hvad jeg gør forkert? – for både chokolade og lidt romkugle blev på handsken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem