Dengang da… havde jeg ikke troet, at…

Hvis du går rundt og drømmer store drømme…Og hvis du er nysgerrig på, hvad morgendagen mon byder…Og hvis du – mod alle odds – skulle tro, at mit liv har været forudsigeligt på nogen måde, jamen, så læs lige her.

Jeg synes, at mit liv meget godt viser, at ‘you just don’t know’. You don’t know shit, faktisk! Livet udvikler sig lige præcis, som det har lyst – og du aner ikke, hvad der kommer i din retning. På både godt og ondt.

Den anden dag, da jeg stod og lavede en story fik jeg sagt noget i retning af…“Dengang, da jeg bla bla bla, havde jeg ikke troet, at yada yada yada…” Det gav mig idéen til dette indlæg. Kom RIGTIG gerne selv med bud på, hvad der i DIN verden har været uforudsigeligt.

Så, – hvad havde jeg ikke troet?

Dengang, da jeg boede i Australien som 15-årig og gik og lyttede til en CD, som min mor havde sendt mig fra Danmark med soundtracket til Den eneste ene, havde jeg ikke troet, at Szhirley, som synger min yndlingssang fra albummet, skulle synge til mit bryllup – og da slet ikke, at jeg en dag ville kunne kalde hende min ven.

Dengang, da min far ikke kunne snakke om andet en hel vinter end en kage, der lignede en LEGO-figur i Den store bagedyst 2012, havde jeg ikke troet, at jeg her 8 år senere skulle se tilbage på en karriere, jeg har baseret på selv at have vundet Den store bagedyst året efter.

Dengang, da jeg som 16-årig valgte at stikke fingeren i halsen for første gang og udviklede bulimi, havde jeg ikke troet, at det skulle forfølge mig i mit liv – og da slet ikke langt ind i mit professionelle arbejdsliv. Der går ikke en måned, hvor der ikke er én eller anden, der kommenterer på, at jeg brækker mine kager op igen, da jeg simpelthen er ‘for tynd’ til at være en kagedame, og derfor må være syg.

Dengang da min eks medvirkede i Vild med dans, og Christiane Schaumburg-Müller var vært, og hun og jeg stod og drak en håndbajer sammen på det, der hed ‘The Lot’ efter showet en kold aften i efteråret 2011 (jeg var mega ‘fjalet’ og nok også lettere akavet og star struck – og naturligvis på fornavn med hende, – jeg tror ikke hun anede, hvem jeg var), havde jeg ikke troet, at hun og jeg 6,5 år senere ville udgive Lagkagebogen sammen. En bog, der tilmed blev en af mine bestsellere.

Dengang, da jeg traf et valg om at gå fra min eks, havde jeg ikke troet, at det skulle være så opslidende at blive skilt, og jeg anede ikke, at det ville være så svært at være én, der er blevet skilt. Jeg troede virkelig ikke, at den smerte skulle forfølge mig i livet.

Dengang, da jeg tog på date med Micky – udelukkende for at gøre min eks jaloux (dårlig stil, ja det ved jeg godt!), havde jeg ikke troet, at jeg skulle leve mit liv, som jeg gør i dag – med den bedste mand, jeg kunne drømme om ved min side. Manden, der er alt, det jeg egentlig ikke kan leve med, men samtidig er præcist det, jeg ikke kan leve uden. Så for første, sidste og eneste gang i mit liv, kom der faktisk noget godt ud af min latterlige kvindelist.

Dengang da jeg så en kvinde, de kaldte Mascha Vang, hoppe rundt i en pink heldragt og fjolle tosset på tv i diverse reality-shows, havde jeg – fandeme – ikke troet, at jeg af venskabelig omsorg skulle tilbringe min tirsdag med at måle hendes billedvæg op for hende, mens hun skænkede champagne for mig – her 15 år senere. Ej heller, at jeg skulle stå, – som sådan en slags “bage-hygge-moster” – og lære hendes datter at bage hjemmelavede kanelsnegle. Min yndlingskage.

Dengang, da jeg sagde “JA” til at begynde at blogge for Blogly (skabt af samme Mascha), havde jeg ikke troet, at det ville betyde, at jeg en dag ville kunne leve af det…

Dengang, da jeg blev spurgt, om ikke jeg ville reklamere for det her hjemmetandblegningsæt, der på ingen måde var skadeligt for tænderne – og i øvrigt blev forsikret i hoved og røv om, at der var rent mel i posen – havde jeg ikke troet, at jeg skulle bruge flere dage af min vågne tid den forgange februar måned på at besvare kandidatstuderende på deres mange spørgsmål om SmileBright-sagen, da de ALLESAMMEN åbenbart har valgt at skrive om 2019’s største influencer-skandale!

Dengang, da jeg tog telefonen og en rigtig sød BT-journalist spurgte, om hun måtte bruge mit billede af Luca og jeg, fordi hun ville skrive en sjov og sød historie om at være mor, havde jeg ikke troet, at historien ville medføre 9000 kommentarer på BTs facebookside, flere tusind kommentarer i min egen indbakke og en decideret snot-storm.

– og dengang, da jeg pludselig opdagede, at rent faktisk kunne leve af det dér influencing, havde jeg ikke troet, at jeg ville have store nok ‘balls’ til at satse hele butikken og starte mit eget influencer-management bureau en dag… så deeeet må tiden jo vise.. 😉

Jeg kunne jo blive ved… der er sket så meget i min tilværelse, som jeg aldrig havde kunnet forestille mig eller forudse. Jeg synes det er noget af det smukke ved livet.

Mit liv er på mange måder farverigt, fjollet, skørt og alt andet end almindeligt. Men det er virkelig også leverpostejsfarvet til tider, det er fyldt med helt almindelige gøremål og ligegyldigheder. Det er fyldt med op- og nedture, venskaber der er kommet og gået og en hel masse fis i kasketten. Men mest af alt, så hæfter jeg mig ved, at mit liv har været uforudsigeligt. Og for det er jeg taknemmelig.

Jeg er vild med, at jeg ikke aner, hvad der sker i morgen.

Har du egentlig tænkt over, hvad du drømmer om, kommer til at ske for dig i dit liv?