Dengang da… havde jeg ikke troet, at…

Hvis du går rundt og drømmer store drømme…Og hvis du er nysgerrig på, hvad morgendagen mon byder…Og hvis du – mod alle odds – skulle tro, at mit liv har været forudsigeligt på nogen måde, jamen, så læs lige her.

Jeg synes, at mit liv meget godt viser, at ‘you just don’t know’. You don’t know shit, faktisk! Livet udvikler sig lige præcis, som det har lyst – og du aner ikke, hvad der kommer i din retning. På både godt og ondt.

Den anden dag, da jeg stod og lavede en story fik jeg sagt noget i retning af…“Dengang, da jeg bla bla bla, havde jeg ikke troet, at yada yada yada…” Det gav mig idéen til dette indlæg. Kom RIGTIG gerne selv med bud på, hvad der i DIN verden har været uforudsigeligt.

Så, – hvad havde jeg ikke troet?

Dengang, da jeg boede i Australien som 15-årig og gik og lyttede til en CD, som min mor havde sendt mig fra Danmark med soundtracket til Den eneste ene, havde jeg ikke troet, at Szhirley, som synger min yndlingssang fra albummet, skulle synge til mit bryllup – og da slet ikke, at jeg en dag ville kunne kalde hende min ven.

Dengang, da min far ikke kunne snakke om andet en hel vinter end en kage, der lignede en LEGO-figur i Den store bagedyst 2012, havde jeg ikke troet, at jeg her 8 år senere skulle se tilbage på en karriere, jeg har baseret på selv at have vundet Den store bagedyst året efter.

Dengang, da jeg som 16-årig valgte at stikke fingeren i halsen for første gang og udviklede bulimi, havde jeg ikke troet, at det skulle forfølge mig i mit liv – og da slet ikke langt ind i mit professionelle arbejdsliv. Der går ikke en måned, hvor der ikke er én eller anden, der kommenterer på, at jeg brækker mine kager op igen, da jeg simpelthen er ‘for tynd’ til at være en kagedame, og derfor være syg.

Dengang da min eks medvirkede i Vild med dans, og Christiane Schaumburg-Müller var vært, og hun og jeg stod og drak en håndbajer sammen på det, der hed ‘The Lot’ efter showet en kold aften i efteråret 2011 (jeg var mega ‘fjalet’ og nok også lettere akavet og star struck – og naturligvis på fornavn med hende, – jeg tror ikke hun anede, hvem jeg var), havde jeg ikke troet, at hun og jeg 6,5 år senere ville udgive Lagkagebogen sammen. En bog, der tilmed blev en af mine bestsellere.

Dengang, da jeg traf et valg om at gå fra min eks, havde jeg ikke troet, at det skulle være så opslidende at blive skilt, og jeg anede ikke, at det ville være så svært at være én, der er blevet skilt. Jeg troede virkelig ikke, at den smerte skulle forfølge mig i livet.

Dengang, da jeg tog på date med Micky – udelukkende for at gøre min eks jaloux (dårlig stil, ja det ved jeg godt!), havde jeg ikke troet, at jeg skulle leve mit liv, som jeg gør i dag – med den bedste mand, jeg kunne drømme om ved min side. Manden, der er alt, det jeg egentlig ikke kan leve med, men samtidig er præcist det, jeg ikke kan leve uden. Så for første, sidste og eneste gang i mit liv, kom der faktisk noget godt ud af min latterlige kvindelist.

Dengang da jeg så en kvinde, de kaldte Mascha Vang, hoppe rundt i en pink heldragt og fjolle tosset på tv i diverse reality-shows, havde jeg – fandeme – ikke troet, at jeg af venskabelig omsorg skulle tilbringe min tirsdag med at måle hendes billedvæg op for hende, mens hun skænkede champagne for mig – her 15 år senere. Ej heller, at jeg skulle stå, – som sådan en slags “bage-hygge-moster” – og lære hendes datter at bage hjemmelavede kanelsnegle. Min yndlingskage.

Dengang, da jeg sagde “JA” til at begynde at blogge for Blogly (skabt af samme Mascha), havde jeg ikke troet, at det ville betyde, at jeg en dag ville kunne leve af det…

Dengang, da jeg blev spurgt, om ikke jeg ville reklamere for det her hjemmetandblegningsæt, der på ingen måde var skadeligt for tænderne – og i øvrigt blev forsikret i hoved og røv om, at der var rent mel i posen – havde jeg ikke troet, at jeg skulle bruge flere dage af min vågne tid den forgange februar måned på at besvare kandidatstuderende på deres mange spørgsmål om SmileBright-sagen, da de ALLESAMMEN åbenbart har valgt at skrive om 2019’s største influencer-skandale!

Dengang, da jeg tog telefonen og en rigtig sød BT-journalist spurgte, om hun måtte bruge mit billede af Luca og jeg, fordi hun ville skrive en sjov og sød historie om at være mor, havde jeg ikke troet, at historien ville medføre 9000 kommentarer på BTs facebookside, flere tusind kommentarer i min egen indbakke og en decideret snot-storm.

– og dengang, da jeg pludselig opdagede, at rent faktisk kunne leve af det dér influencing, havde jeg ikke troet, at jeg ville have store nok ‘balls’ til at satse hele butikken og starte mit eget influencer-management bureau en dag… så deeeet må tiden jo vise.. 😉

Jeg kunne jo blive ved… der er sket så meget i min tilværelse, som jeg aldrig havde kunnet forestille mig eller forudse. Jeg synes det er noget af det smukke ved livet.

Mit liv er på mange måder farverigt, fjollet, skørt og alt andet end almindeligt. Men det er virkelig også leverpostejsfarvet til tider, det er fyldt med helt almindelige gøremål og ligegyldigheder. Det er fyldt med op- og nedture, venskaber der er kommet og gået og en hel masse fis i kasketten. Men mest af alt, så hæfter jeg mig ved, at mit liv har været uforudsigeligt. Og for det er jeg taknemmelig.

Jeg er vild med, at jeg ikke aner, hvad der sker i morgen.

Har du egentlig tænkt over, hvad du drømmer om, kommer til at ske for dig i dit liv?

2 reaktioner

  1. Uha, en spændende ting at kigge lidt tilbage…

    Dengang da jeg trak frinummer til forsvaret, vidste jeg heller ikke at en optagelse som sprogofficer i russisk skulle blive forhindret af en meningitis i 1995.

    Da jeg indtil slutningen af 1998 kom sammen med verdens dejligste kvinde vidste jeg heller ikke, at jeg få måneder efter tog til Frankrig for at melde mig til Fremmedlegionen, men alene blev afvist pga synet.

    Efter et forhold med en kvinde, der ikke KUNNE få børn, var jeg ret afklaret med aldrig at få børn, da dåbsattesten talte sit klare sprog. Et par år senere mødte jeg så den kvinde, som i dag er min ex-kone, men dog stadig er mor til de tre guldklumper, der i dag er mellem 14 og 18…

    Da jeg i 1991 færdiggjorde min HHX på Roskilde Handelsskole, anede jeg heller ikke, at jeg ved årtusindskiftet endte med at blive taxachauffør, og senere (i 2008) endte med at starte de fem år i job, som har været de bedste, hvoraf de sidste tre var som TR for teamet heroppe i Kalundborg, indtil jeg senere blev rekrutteret til hovedkontoret da en tidligere chef manglede en mand til en vigtig opgave med uddannelsesplanlægning…

    Jo, livet har budt på mange overraskelser, og jeg kan kun sige, at når andre kun ‘lader som om’ de trives med forandringer, så ELSKER jeg dem. Forandringer holder os unge og motiverede, og giver os lysten til hele tiden at udvikle os. Det har ALDRIG været kedeligt.

    Hvad jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg var nyuddannet i dag, men stadig havde den kæmpe erfaring livet har givet, er såmænd – præcis som du beskriver – at vi skal glæde os ved, at livet ikke er forudsigeligt. Det er det, der gør livet sjovt at leve 🙂

  2. Dengang jeg som 13 årig få dage min 14 års fødselsdag, sad i en sofa hos en veninde og talte med en på det tidspunkt 15 årig dreng, havde jeg ALDRIG forestillet mig ALT hvad der sidenhen er sket med ham! Uden ham havde jeg ikke været den jeg er, på godt og ondt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFKAGEBOGEN

#BRØDBOGEN

Hej. Hvor er det dejligt, at du har valgt at kigge forbi min blog. Jeg hedder Annemette Voss Fridthjof. Jeg er mor, hustru, datter og søster – og så elsker jeg virkelig kanelsnegle. Altså af hele mit hjerte. Jeg er oprindeligt uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole, men efter jeg vandt Den store bagedyst 2013 tog mit liv en drejning. I dag arbejder jeg som blogger, kogebogsforfatter og foredragsholder – ja, jeg har endda været tv-vært i et par år, og er i dag også fast kagedame i køkkenet på Go’morgen Danmark. 
 
Jeg er super åben, kærlig og følsom. En slags struktureret æstetiker, der er ret ligeglad med nullermænd i hjørnerne. Jeg er virkelig kreativ. Stenbuk. Sjov, synes jeg selv. Og så er jeg vel det man kalder en forholdsvis god taber men en rigtig dårlig vinder…eller noget i den dur. Det værste jeg ved er illoyalitet og tørbagte kager. Og nårh ja, jeg siger min mening.
 
Mine tre børn er drenge, og min mand hedder Micky. Det synes drengene er ret fedt, fordi det lyder som Mickey Mouse. Micky arbejder med noget, jeg ikke helt forstår. Men det er noget med salg og apps – og noget med at være ret klog. Han er alt det jeg ikke er. Alt det jeg ikke kan leve med. Og alt det jeg ikke kan leve uden. Og så er han den vildeste sucker for tech-udstyr. Micky er også far til min yngste søn. 
 
Jeg er glad. Ikke altid, ikke hele tiden, men hver dag.  

Webshop