Corona-tanker og hjemmemalet keramik… hvad synes du?

Det er jo en særdeles underlig tid, vi befinder os i. Aldrig har jeg været så grådlabil og min hverdag ramt af så uorganiseret kaos som nu. Intet er som det plejer, og jeg synes opgaven med at holde styr på både familie og arbejde er ret krævende, – for ikke at sige nærmest umulig. Men på mange måder tror jeg, det handler om, at vi alle sammen – her mener jeg danskerne/verdensbefolkningen – lige skal vænne os til, at alt kører i et helt andet tempo. Så nej, vi kan ikke arbejde, som vi plejer. Vi kan ikke være ligeså effektive.

Til gengæld er jeg nærværende med familien som aldrig før, og netop det er noget jeg har ønsket mig at være i lang tid. Så på en måde leverede universet på dét punkt. At det så lige skulle betyde at en pandemi skulle ramme kloden, før jeg sådan rigtigt fik plantet måsen i sædet og lavet krea-sjov med ungerne…jaaaa, det ved jeg nu ikke, om jeg synes, var nødvendigt.

Men for katten, man er jo nødt til at finde det positive i sådan en lorte-situation, som vi befinder os i. Og jeg fokuserer på al frostingen, og ikke ligegyldigt ‘waste’. Det havde jeg da i hvert fald besluttet mig for, for kun få uger siden. Men man skriver og siger så meget, når man er intetanende om fremtiden. Hold da op, hva’? Kan I ikke også huske hvordan vi alle nytårsaften var sikre på, at 2020 ville blive ‘året’. I véd ÅRET. Ja, det blev så ikke helt så amazing, som vi gik og tænkte – men på den anden side, hvis vi går ud af 2020 om 9 måneder og jordklodens befolkning har fundet et fælles ståsted og sammen bekæmpet en pissefarlig virus, så var 2020 vel ikke så slem, når alt kommer til alt. Så kan det jo stadig hænde, at vi rent faktisk d 31/12 2020 tænker “Wauw, 2020 var virkelig ÅRET. Året, hvor verden blev til et bedre sted.” Måske. Vi skal bare lige derhen…

keramik-braendt-annemette-voss4

keramik-braendt-annemette-voss

keramik-braendt-annemette-voss7

I mellemtiden kan I glædes over vores hjemmemalede keramik.

Fordi jeg opdagede gennem et tip fra en følger, at man kunne købe keramik, låne maling og pensler med hjem og få det brændt efterfølgende. Så allerede inden weekenden var børnene og jeg forbi “Brændt” i Gentofte – og vi handlede stort ind. Vi har malet til den store guld medalje. Her er resultaterne af vores anstrengelser…

keramik-braendt-annemette-voss10

keramik-braendt-annemette-voss12

keramik-braendt-annemette-voss11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem