Juleboller – Opskriften på bløde og krydrede juleboller

Opskriften er fra min bog Julebag, der er udgivet i 2018. Bogen indeholder en række klassiske julebageopskrifter, mere moderne eller utraditionelt julebag og et afsnit med bagværk, der egner sig særligt godt til nytåret. Køb bogen her. Her får du en nem opskrift på bløde og hjemmebagte juleboller! De serveres som de er eller med lidt koldt smør – så bliver det ikke meget bedre! Rigtig god jul!

Krydrede juleboller

12 stk.
sværhedsgrad: let

Gærdej
70 g smør
2 dl sødmælk
50 g gær
40 g lyst rørsukker
1 æg, str. M
500 g hvedemel
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt nellike
½ tsk fint salt
70 g syltet appelsinskal
50 g korender (eller rosiner)
1 æg, til pensling

I øvrigt
2 spsk perlesukker
1 tsk kanel

Sådan laver du juleboller

Gærdej: Smelt smørret og lad det køle lidt af. Lun mælken i en lille gryde og opløs gæren heri. Hæld det over i en stor skål og tilsæt sukker og æg. Rør godt. Rør halvdelen af melet i dejen sammen med kardemomme, nellike, salt, finthakket syltet appelsinskal, korender og det smeltede smør. Ælt nu lidt efter lidt resten af melet i dejen, til den føles blank og smidig. Du kan bruge håndkraft eller en køkkenmaskine med dejkrog til formålet. Hold lidt igen med melet – det er ikke sikkert, det hele skal anvendes.

Form dejen til en kugle og lad den hvile under et fugtigt klæde i 30 minutter.

Ælt dejen kort igennem og del den i 12 lige store stykker. Tril stykkerne til boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for, at der er lidt plads imellem bollerne. Lad bollerne hæve i yderligere 30 minutter under et fugtigt klæde.

Pensl bollerne med sammenpisket æg. Bland perlesukker og kanel og drys det i et jævnt lag oven på bollerne.

Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 14-15 minutter, til de er flot gyldne.

Server julebollerne friskbagte med koldt smør, eller som de er.

Jeg elsker når I bruger mine opskrifter, så del det med mig ved at tagge @Sweetcakekarma !

Summary
Published On
Cook Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

18 reaktioner

  1. Mon man kan bruge plantesmørbar og havredrik som erstatning??. Min datter har nyopdaget mælkeallergi og vil gerne lave lidt julebag hun også kan spise…

    1. Det er bare sådan en pakke fra Dr.Oetker, som jeg finder på hylden sammen med kagekrymmel og den slags. Det er ret standard i almindelige dagligvarebutikker, som føtex, bilka, menu etc.

  2. Syltet appelsinskal 👌🏼 men kan man købe det eller findes der også en opskrift på det? 🤔😃

    1. Det er bare sådan an pakke fra Dr.Oetker, som jeg finder på hylden sammen med kagekrymmel og den slags. Det er ret standard i almindelige dagligvarebutikker, som føtex, bilka, menu etc.

    1. Jeg har ikke prøvet det, men kærnemælk giver jo en let syrlig smag til brødet. Det tror jeg faktisk ikke jeg ville bruge i disse boller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN