Flødeboller med julekrydderier og hvid chokolade

Vi kan slet ikke få armene ned. De her flødeboller smager bare fantastisk. Prøv dem.

God fornøjelse…

Flødeboller med julekrydderier og solbærmarcipan
Ca. 12 stk.

Hvide chokoladeskaller
4-600 g god hvid chokolade
lidt bronze dust

Solbærmarcipan
200 g ren rå marcipan
3 tsk solbær støv

Krydderiblandning
1 vaniljestang
1/2 stødt kanel
1/4 tsk rå lakrids, Johan Bülow
1/2 stødt ingefær
2 kardemommekapsler
1 stjerneanins
3 hele nelliker

Flødebolleskum
250 g hvidt sukker
100 g glukosesirup
75 g vand
140 past. æggehvider
1 spsk hvidt sukker

Chokoladeskaller: Pensl/drys formene med lidt bronze dust. Temperer den hvid chokolade og fordel chokoladen i en halvkugleform af silikone (diameter ca. 7 cm). Arbejd hurtigt og koncentreret. Vend formen rundt på hovedet så overskydende chokolade drypper af. Glat kanterne med en palet og kom formen i fryseren så chokoladen sætter sig.

Solbærmarcipan: Ælt marcipan og solbærstøv godt sammen og kom solbærmarcipanen op i en frostpose og læg på køl i 30 min. Udrul marcipanen til en tykkelse på ca. 3-4 mm og udtik 12 marcipanbunde (udstikker 7 cm i diameter).

Krydderiblandning: Flæk vaniljestangen på den lange led of skrab nænsomt vaniljekornen ud. Kom vaniljekornene og alle krydderierne op i en morter og mort det hele godt sammen. Pacer de mortede krydderier igennem en sigte, og smid overskydende skaller ud. Gem krydderibladningen til flødebolleskummet.

Flødebolleskum: Kog sukker, glukosesirup og vand op i en lille gryde til præcis 117 grader. Pisk æggehviderne let, til de skummer, sammen med 1 spsk. sukker, og tilsæt dernæst den brandvarme sukkersirup i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Fortsæt med at piske til skummet har stuetemperatur, det tager ca. 20 min. Vend krydderiblandningen i flødebolleskummet og kom skummet op i en sprøjteposer, klip et passende hul, og fordel skummet i chokoladeskallerne. Glat evt. overfladen med en kagespartel og placer en solbærmarcipanbund.

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem