Skal jeg tage et ‘nyt job’?

Foto: Claudia Dons

Er det virkelig et ‘nyt job’, jeg trænger til?

Min veninde skrev til mig: “Men måske kan man godt ønske sig et “nyt job”, selv i din branche?”.

Beskeden kom som følge af, at jeg havde udtrykt et behov for at lave noget om i mit liv. Det handler ikke om, at jeg gerne vil have et nyt ‘arbejde’, men jeg vil virkelig gerne lave om på den måde, jeg arbejder på. Og jeg forstår virkelig godt, hvorfor hun skriver sådan. Hun og jeg minder meget om hinanden på alle mulige punkter, og hun forstår mig. Hun véd, at jeg altid gerne har villet arbejde med noget, der gør en forskel. Noget vigtigt. Hun ved også, at jeg ind imellem har rigtig svært ved at være tilstede i denne blogger-branche, fordi den er så fuld af lort til tider. Ja, det skrev jeg. Men det er vel ikke nogen overraskelse? Synes I ikke også at Instagram og diverse blogs nogle gange flyder over med ligegyldigheder?

Det er en balance. Jeg elsker min branche, og jeg foragter min branche. Sådan er det, og jeg tager med glæde det søde med det sure. Men jeg er virkelig nødt til at finde tilbage til en ægte glæde ved mit arbejde, så jeg ikke drukner i denne følelse af ligegyldighed. Ovenpå sidste uges snot-storm, så vågnede jeg op til, hvor komplet ligegyldige ‘nyheder’ der åbenbart interesserer danskerne, og jeg skulle lige tygge på, om jeg virkelig gad at være hende, der leverer den slags nyhedsstof til medierne. Gider jeg det?

Jeg har haft en snak med Micky om det. Om det hele. Både trangen til at blive taget alvorligt, og ønsket om at arbejde mindre. Fordi det betyder også noget for vores økonomi, hvis jeg laver det hele om. Men sagen er den, at jeg er ved at være så træt og udbrændt – både pga. arbejdsrelateret stress men i den grad også pga. ubehagelige situationer jeg har oplevet i løbet af de sidste par år. Der er mange ting, der er sket i mit liv – også ting, som jeg ikke åbner op omkring her på bloggen. Men jeg er træt. Og mæt af at stå som skydeskive for andres lede opførsel. Jeg kan ikke rigtig mere.

Jeg har måttet stive mig selv grundigt af, men jeg må også erkende, at nok er nok, og jeg skal ændre på min hverdag for at finde frem til den ægte glæde, som jeg eftersøger.

Så hvad gør jeg. Jeg ansætter sgu nok endnu en person i min virksomhed. Endnu én, der kan hjælpe mig med at lette arbejdspresset, fordi jeg tror det er nødvendigt. Og så må jeg skære ned på min egen løn. End of story.

Jeg vil have endnu mere tid til mig selv, mine venner og min familie. Det er jo for katten da dem, der gør mit liv værd at leve – og selvom jeg virkelig ELSKER mit arbejde og alle de muligheder, der følger med, – ja, så er jeg nødt til at skære ind til benet. Jeg er nødt til at skære ned på mængden af bekendtskaber jeg plejer i løbet af en uge, så mit fokus kan blive på de mest vigtige i mit liv. Jeg er nødt til at skære ned på mængden af småjobs jeg løser for andre (som regel ulønnet), fordi jeg egentlig gerne vil hjælpe til både højre og venstre. Jeg er nødt til at være den datter, hustru og mor som jeg drømmer om. Og ikke andet lige nu.

Så nej, jeg ønsker mig ikke et nyt job. Men jeg ønsker mig en ny dagsorden. Og nu skriver jeg den lige ned, mest af alt for at holde mig selv fast i det.

Her er, hvad jeg vil bruge min tid på:

Jeg vil blogge. Jeg savner at skrive, fordi der sjældent er tid til det, da min hverdag drukner i andre gøremål. Fra 1. april kommer der nye boller på suppen, og jeg regner med at få meget større energi ifht. at blogge. Blandt andet fordi jeg får et nyt team i ryggen. Mere om det senere. Men også fordi jeg håber på færre kampagner, men større kampagner, der virkelig matcher mit livssyn og den person jeg er. Så økonomisk bør det hænge godt sammen.

Jeg vil udgive bøger. Fysiske bøger af høj kvalitet. Helst sikke e-bøger, da de ikke rigtig siger mig noget, og heller ikke ‘for hurtige bøger’… jeg vil virkelig gerne kunne stå ved mine produkter, også om 30 år ude i fremtiden. Jeg elsker at lave bøger, jeg elsker at skabe et værk og virkelig nørde ordvalget, grafikken, billederne, opskrifterne og formidlingen generelt. Jeg elsker at arbejde sammen med de stærke teams af folk, jeg har omkring mig, når vi laver bøger – og jeg glædes hver dag over, at det er lykkes mig at skabe minder og dejlige bagestunder ud i de danske køkkener.

Jeg vil lave flere tryksager. Jeg er ret begejstret for at designe små sjove grafiske værker – såsom mine Frosting-plakater og Pyt-sangen. Jeg vil gerne lave flere af dén slags tiltag. Notesbøger, bogmærker, postkort etc. Det ligger i mit blod at lave tryksager, da det er ligepræcis dét min far har beskæftiget sig med i sin lange karriere som ejer af et reklamebureau. Reklamer og tryksager, må man sige, er i mit dna. Derfor føles det også naturligt. Hvis I har nogle gode idéer til sjove tryksager, der giver mening, så sig til.

Jeg vil fortsætte med at gøre noget godt for andre. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, om der er nogen derude, der mener, at jeg bare ‘vasker hænder’ ved at donere penge til velgørenhed. Who gives a fuck? Jeg støtter velgørende formål, fordi det føles helt rigtigt i maven for mig. Jeg synes, at jeg er utroligt heldigt, at jeg kan leve og skabe overskud på baggrund af min forretning – og det overskud skal også ud og leve og gøre en forskel i verden. Jeg arbejder pt. på at gentage succesen fra sidste år, og igen skabe en julessweater til fordel for et godt formål. Men jeg må også indrømme, at jeg nok i år ikke donerer HELE mit overskud, men en del af det. Det krævede alligevel ret megen arbejdstid (mildt sagt), og således lærer man af sine erfaringer.

Jeg vil være kreativ. Jeg vil sørge for at lave noget med mine hænder. Jeg har meldt mig til keramik, og det synes jeg er ret sjovt. Men mere af den slags, tror jeg på, er godt for mig.

Og så vil jeg nedprioritere. I véd, alt det, der ikke er så vigtigt. PR-arrangementer, der ikke nødvendigvis siger mig så meget. Jeg selv bliver træt af at se på folk, der hele tiden er til PR-events, hvor man egentlig mest tvivler på, om der nu også er en reel interesse. Jeg vil nedprioritere bekendtskaber, som jeg absolut holder af, men som ikke er mine nærmeste, – fordi der er en nødvendighed at jeg finder tid. Der er jo noget galt, når man har 10 veninder man ikke ser, fordi der er 30 andre bekendtskaber, der opsluger al ens tid. Jeg vil nedprioritere…bare sådan generelt, for bedre at kunne prioritere det rigtige.

Hvad ville DU prioritere, hvis du var mig?