Jeg bliver nok aldrig madplanlægger…
Reklame for Lidl
I forbindelse med at Lidl nu har mere end 300 nye* produkter i sortimentet, blev jeg bedt om at fortælle min læsere om min madplan. Min madplan! (?) Jeg har helt sikkert haft sådan et komplet forvirret ansigtsudtryk, da de ord blev præsenteret for mig, fordi jeg har aldrig haft en madplan. Eller, sådan tænkte jeg i første omgang.
For én ting er sikkert, – jeg kunne aldrig drømme om at planlægge mandag formiddag, hvad jeg gerne vil spise fredag aften. Det kan man da ikke vide. Kan man? Sådan noget beslutter jeg altid i øjeblikket, og jeg er meget styret af min mavefornemmelse (læs: sult og præferencer), når det kommer til beslutningen om hvilken aftensmad, der skal på bordet. Men the basics kan man jo godt handle ind én gang om ugen – eller sjældnere, faktisk. Det gør vi også, og det i sig selv fungerer lidt som en slags madplan…egentlig.
Fordi jo mere jeg tænkte over det, gik det op for mig, at jeg faktisk har en madplan. Jeg har gjort brug af den i mange år, siden jeg blev mor velsagtens, og den er så indgroet i mig, at jeg ikke engang behøver skrive den ned, for at følge den. Den gælder hele vores familie, og rummer stort set alt hvad der skal til, for at sikre mætte maver i ugens løb. Vores madplan er enormt fleksibel, men ikke desto mindre – planlagt. På forhånd. I mit hoved. Den fungerer som en slags tjekliste på ‘lystavlen’, der ét efter ét punkt mentalt krydses af, som jeg bevæger mig rundt i butikken og fylder kurven op med varer.
Det, jeg mener, er, at jeg hver gang jeg handler ind køber de samme ting. Altså cirka. Jeg opfylder de samme ‘behov’ og ønsker til vores kost, hver eneste gang jeg handler ind. Jeg véd, hvad vi kan lide, og hvad den ene og den anden ikke kan lide, så jeg forsøger at stykke indkøbene sammen, så alle er glade.
Vi tilbereder altid varieret mad, hvilket jeg går meget op i, og vi spiser både fisk, kød, grønt og – hånden på hjertet – noget take-away en eller to gange ugentligt. Vi handler typisk ind til madpakker og grundsortiment af råvarer én gang om ugen – hvor vi snakker storindkøb. I det indkøb gør vi alle de nødvendige køb – dem, som vi hver eneste uge ikke kan leve uden…the basics, som tidligere nævnt. Alt fra toiletpapir til bleer, madpakkeindhold og aftensmad.
Der skal være noget kød til et par dage, fisk, grønt (rigtig meget grønt!), snacks til eftermiddage og weekenden, brød, mælk, æg etc. Derudover handler jeg altid lige ind til lidt bagning. Gær, mel, sukker og den slags. Jeg kan bedst lide det, hvis jeg ved, at jeg anytime kan bikse en kage sammen. Den trang, ved man jo aldrig hvornår, melder sig.
Men hver dag – ja, næsten – handler vi småting ind. Fordi selvom vi er ‘fornuftige og økonomiske bevidste’ og handler stort ind ugentligt, ja, så er vi glade for fleksibiliteten i hverdagen, og vi sagtens kan finde på at ændre mening ifht. præferencer vedr. aftensmaden en halv time, inden vi går i gang med tilberedningen.
Derfor har madplaner heller aldrig fungeret for mig. Altså sådan nogle urokkeligt, fastfrosne madplaner hvor alt er planlagt lige fra inkøbsliste, til vejen rundt i butikken, til hvilken dag hvad skal spises og hvornår og hvem, der tilbereder det. Okay, det er også worst case scenario, jeg maler der… men jeg kendte faktisk engang én, der levede sådan med sin familie (ja, selv vejen rundt i butikken var planlagt efter indkøbslisten), og selvom jeg må indrømme at det var ret sejt og toptjekket, så må jeg blot erkende, at den måde ville aldrig fungere for vores familie.
Min madplan (eller indkøbsrutine) ser sådan ud:
Jeg sørger for, at der hver uge er både kød, fisk, grønt og frisk fløde i køleskabet. Der skal altid være ris og pasta på hylden – og nogle dåsetomater. Jeg har altid friske krydderurter i vindueskarmen (man kan ALTID redde en middag med spaghetti vendt i smør, salt, peber og masser af friske krydderurter) samt nødder og tørret frugt, der kan gøre enhver simpelt salat lækker. Til madpakker køber jeg hver eneste uge rugbrød, grøntsager, pålæg, frugt og nødder. Jeg gør som regel de her storindkøb, hvor jeg dækker hele ugens madplan, i Lidl.
Nu har jeg jo været fast kunde i Lidl i flere år. Også lang tid før jeg ‘landede’ samarbejdet med dem omkring opskriftsudvikling m.m. her til bloggen. Lidl er altså virkelig en god butik, og hvis du skulle tro andet, så lad mig opfordre dig til at smutte ind forbi og se selv. Grøntafdelingen bugner altid af flotte friske grøntsager og frugter, og der er pænt i rent i butikken. Gangene er brede, meget brede, hvilket gør det super behageligt at komme rundt (også med en barnevogn, I would know). Sortimentet rummer jo alt det, man har brug for, og særligt er jeg vild med, at Lidl altid fokuserer på at have mange økologiske og dansk producerede produkter på hylderne.
Og med de mange nye* varer i sortimentet får du så større udvalg. Små priser. Og endnu mere til dig 😉
*Indenfor det sidste år fra 17.02.2018 til 17.02.2019
En reaktion
Jeg tror egentlig vi tænker meget ens. Dog synes jeg en vis planlægning kan være rar, når jeg f.eks. har besøg af guldklumperne. Ikke fordi vi ikke kunne handle samlet, men simpelthen fordi jeg mener, det såvidt muligt bør være ‘kvalitetstid’ når vi er sammen…
Dog spændende, at du fandt Lidls udfordring interessant – og det gav jo i hvert fald stof til eftertanke om, at der alligevel var en vis plan, også selvom den ikke var udfærdiget som en konkret indkøbsliste. 🙂