Spar tid, vær nærværende og køb lidt luksus!

Reklame / Ambassadørskab for ChefMade

Jeg har takket ja til at være ambassadør for ChefMade. Fordi det er et super godt koncept. ChefMade er i korte sætninger et koncept for private dining, hvor du via en hjemmeside kan booke en private dining oplevelse – altså en kok til at komme og lave mad i dit hjem – ikke bare hvilken som helst kok, næh, vi snakker kokke fra de fineste restauranter i landet. Den dér fancy kok er heldigvis ikke finere på den end at vedkommende udover tilberedningen også lige klarer serveringen og oprydningen, hvilket efterlader dig med en værtsrolle for dit selskab, hvor du kan slappe af og koncentrere dig om det, som det handler om – nærværet med dine gæster.

5 gode grunde til at booke private dining med ChefMade:

1) Spar tid

Er tid ikke den mest dyrebare faktor i en moderne hverdag? Tid er den ene ting, som vi uanset indsats og forhandlinger med chefen ikke får mere af. Tiden er så vigtig for mig, og den skal simpelthen bruges rigtigt. Jeg står gerne ved, at jeg bruger mange penge hver måned på at købe mig til ydelser, der giver mig mere tid. Rengøringhjælp, takeaway middage etc. Det giver tid til børnene og min mand. Eller bare tid til mig selv. Og selvom jeg ELSKER at lave mad og hygge mig i køkkenet, når vi skal have gæster, så vil jeg ikke underkede hvor fantastisk det er at booke en kok fra ChefMade, som kommer og sørger for det hele. Så skal jeg kun lige finde tid til lidt tablesetting extraordinaire, og så er den i vinkel. Det er hyggeligt…jeg kan virkelig godt lide at dække et flot bord!

2) Større handlefrihed

At tage ud på en restaurant er såmænd skønt nok. Absolut. Men der er altid lidt en deadline, fordi på et tidspunkt lukker biksen jo. Og det kan også blive ekstra dyrt at gå på restaurant, fordi pludselig får man lyst til en cocktail efter maden, og en til…og én til. Og man kan jo ikke lige hive sin egen flaske gin op af taksen og begynde at skænke til sine gæster. Men hvis selskabet holdes derhjemme, hvor man har booket en ChefMade oplevelse, så er menuen og prisen sat, og hvis du så lige skulle få lyst til at hive din egen grappa ud af skabet, – du ved, den som du købte på en helt uforglemmelig rundrejse i Italien – så gør du bare det. Det er dit hjem. Dine beslutninger – det er dig, der bestemmer.

3) Giv dine gæster en helt særlig oplevelse

Hvor ofte forvandler du lige dit eget hjem til en Michelin eller bib Gourmand restaurant? Ikke så ofte, antager jeg. Men det kan man jo med ChefMade. Du kan give dine gæster en helt særlig og uforglemmelig oplevelse, – og tilmed i dit eget hjem. Eller i deres hjem. Tænk lige over det…du kan arrangere det som en surprise for en du holder af. Hvor kokken dukker op hjemme hos vedkommende. Der er så mange muligheder!

4) Vær 100% nærværende

I og med, at det eneste du som vært skal tænke på er borddækningen, og at du ellers bare kan læne dig tilbage og lade kokken servicere dig, så kan du være 100% nærværende med dine gæster. Præcis som hvis I var på restaurant. Det giver en ro, fordi du simpelthen kan slippe overblikket og bare være tilstede. Du behøver ikke tænke på stegen, der skal ud af ovnen, eller kartoflerne, der skal koges på det helt rette tidspunkt… Eller endnu værre; sovsen, der brænder på – åh nej!

5) Giv dig selv og dine gæster lidt luksus

Okay. Jeg bliver jo nok nødt til at indrømme, at lidt luksus altid tiltaler mig. Jo da, jeg elsker også vildmarkscamping og beskidte bare tæer om sommeren. Men jeg er altså også vild med luksusoplevelser og alt, der rimer på ekstravaganza. Og lige præcis det, luksus, er hvad du får, når du booker en middagsoplevelse gennem ChefMade. Det er jo heller ikke helt vildt billigt, men du får altså value for money. Det kan jeg garantere, for jeg har selv oplevet det. Det skal dog lige tilføjes, at luksus kommer i mange prisklasser, og derfor er der også et bredt udvalg af forskellige pakker og muligheder, som du kan gøre brug af, når du booker på ChefMade.dk

Læs mere om dine muligheder for en ChefMade oplevelse her.

“Tablesetting extraordinaire”

Jeg skrev jo, at jeg er vild med at dække borde… Så herunder får du lige lidt billedinspiration til borddækning – alt er købt hos eller udlånt af Hillstreet.dk – tallerkener fra Serax Unoduetre, bestil fra Cutipol og glas fra Louise Roe Copenhagen

tablesetting shop hill street annemette voss 1

chefmade-annemette-voss-1

chefmade-annemette-voss-3

2 reaktioner

  1. Hehe, jeg måtte trække på smilebåndet da du skrev gin, for jeg ville nu have troet du ville nævne Aperol. 🙂

    Du har ret. Det må være en oplevelse, og det er da i hvert fald et godt initiativ, som jeg håber de får succes med.

  2. Chefmade – endelig kom det – jeg har drømt om det koncept. Spændende – glæder mig til at glæde mine venner en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN

Prověřené Sázkové Kanceláře Bez Vkladu pro rok 2024, doporučené Betzoidem