Jeg er for nylig blevet spurgt, om ikke jeg ville lave en how-to video og opskrift på Pavlova. Til min YouTube kanal. Og det kan I tro, at jeg vil! Jeg elsker nemlig pavlova, som er denne lækre marengskage/-dessert med det karakteristiske snaskede indre og det sprøde ydre. Serveret med friskpisket flødeskum og masser af friske bær.
What’s not to like?
Jeg har selv spist betydelige mængder pavlova, da jeg i sin tid boede i Australien. Der er vist lidt en fejde om, hvorvidt det var australierne eller new zealænderne, der opfandt pavlovaen – men man spiser i hvert fald masser af det i Australien. Men altså, nok snak – let’s get to it. Her får du opskrift og how-to video på PAVLOVA! Husk nu at kommentere, dele, like, subscribe – alt det der gør, at vi får spredt det søde liv ud til verden omkring os;)
Nu ved du i hvert fald, hvad du skal bage i weekenden – eller i aften allerede 😉
Pavlova – marengsdessert med flødeskum og bær
1 kage, 10 pers
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 20 min
Bagetid: 1 time 40 min
Marengsbund
140 g æggehvider, stuetemperatur
et nip fint bordsalt
250 g hvidt sukker
1 tsk majsstivelse
1 tsk hvidvinseddike
I øvrigt
3 dl piskefløde
3 håndfulde friske blandede bær
spiselige blomster til dekoration
Sådan gør du
Pisk æggehvider og salt skummende. Tilsæt sukker lidt efter lidt under kraftig piskning. Pisk til marengsen er blank og sej. Vend majsstivelse og hvidvinseddike i. Fordel marengsmassen på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag marengsbunden ved 120 grader varmluft i ca 1 time 40 min. Lad bunden køle af inden den skæres fri af bagepapiret og flyttes over på et fad.
Lige inden kagen serveres, pyntes den med friskpisket flødeskum, masser af friske bær og dekoreres med lidt spiselige blomster.
Kagen bør spises med det samme, så er den bedst.
Velbekomme!
48 reaktioner
Hej Annemette,
Kan man ikke smage edikken i maregnsen? Og kan man eventuelt erstatte den med citronsaft?
https://www.bydianawi.com
Nej det kan man ikke smage. Og jeg synes ikke citronsaft giver samme effekt. Kh
Hej Annemette 🙂
Efter at have boet i Australien, er pavlovaen også blevet min yndlingsdessert og Go-to, når det skulle være nemt samtidig med, man vil imponere. MEN har nogle gange problemer med, at få den af bagepapiret. Putter du noget på papiret inden, marengsen kommer på?
Nej, jeg bruger bare almindeligt bagepapir – og så anvender jeg en skarp stor kniv til at skære den fri fra bagepapiret. God fornøjelse;) Knus
Hej Annemette, hvis jeg skal bage til 40 mennesker, kan jeg så lave marengsen dagen før? Og kunne jeg lave en hel bradepande eller 3 mindre.
Tak for en god video.
Kh
Pia
Lav 3 mindre. ca 23 cm i diameter;) Og bag bare bunden dagen i forvejen, men opbevar den tørt. Knus
Kære Anne Mette,
hvor mange æggehvider svarer 140 g til?
på forhånd mange tak.
Mvh Isabella
Hej Annemette!
Jeg har nu læst din opskrift, (har aldrig lavet pavlova før), og tænkte… Kan man piske marengsen et par timer før bagning? 🙂
Nej, det ville jeg ikke gøre 🙂 Lav den frisk – så er den bedst.
Hvor stor en cirkel skal man tegne på bagepapiret? Og kan man tilsætte lidt smeltet chokolade til marengsen? Tak for en super god video ???
Du kan sagtens eksperimentere lidt med kakao eller chokolade. Og cirklen er ca 20-22 cm i diameter
Hej Annette!
Tak for den gode video!
Jeg tænkte på om du har prøvet at lave denne kage men med lag. så istedet for kun 1 bund laves 2 lidt tyndere?
Hej Annemette 🙂
har du prøvet af dele dejen op så man få to lidt tyndere bunde, sådan så man får en kage af to lag istedet for en stor?
Kh.
Det dur ikke med denne opskrift, fordi det er en pavlova – med et meget blødt indre, og derfor egner den sig ikke til at lægge i lag. Men du kan prøve denne opskrift i stedet for: https://annemettevoss.dk/marengslagkage-med-karamelliserede-popris-vanilje-smoercreme-og-ribs/
Hej Annemette,
Tusind tak for alle dine fantastiske opskrifter 🙂 jeg har prøvet flere af dem, med stor succes.
Skal man piske majsstivelsen og hvidvinseddiken sammen med æggehviderne og saltet, inden sukkeret tilsættes?
Nej det kommer jeg i til slut 😉
Hey kan man ikke bruge aldmindlig Eddike
Hej Annemette,
Hvorfor er det man putter majsstivelse og hvidvinseddike i marengsen??
Mvh. Cecilie
Hej Annemette
I fremgangsmåden står der ikke hvornår man tilsætter majsstivelse og eddiken????
Du vender det vare forsigtigt i. Knus
Hej Annemette 🙂
Hvis jeg vil lave portionsanrettede mini pavlovaer, vil du så mene, jeg skal bage samme tid og temperatur som du har angivet i opskriften? 🙂
Ja, – men så bager du bare kagerne i ca 1 time og 15 min… Tjek om de slipper bagepapiret. Knus
Hvornår skal eddike og majsstivelse i – det fremgår ikke af opskriften
Det vender du bare i når marengsen er stivpisket.
Knus
kan marengsbunden bages dagen i forvejen?
YES
Hvor lang tid i forvejen kan desserten tilberedes?
Selve marengsbunden kan tilberedes dagen før. Men kagen lægges sammen lige inden servering
Kan man bruge flormelis istedet for hvid sukker?
Ja, men det giver jo ikke helt samme resultat.
Hej Annemette 🙂 – tak for en super video!
Bager du marengsbunden i alm. ovn eller varmluft? Og hvis jeg skal bage to af de her bunde, kan jeg da bage dem i ovnen samtidig ved varmluft, eller vil du anbefale at bage den enkeltvis ved traditionel ovnvarme? KH Nanna
Bare bag dem ved varmluft. På to plader i samme ovn, samtidig.
Hejsa,
Jeg bruger tit din opskrift, men du glemmer at skrive, hvornår majsmel og hvidvinseddike skal i.
Kunne du ikke lokkes til at opdatere opskriften, så det også kommer på?
Så er du en stjerne – og jeg slipper for at kigge på andre opskrifter 😉
Mvh. Sarah
hermed fikset. Sorry!
😘
Hej A.
Ka jeg bage kage dagen før den skal bruges ?
Ja, du kan bage bunden – men først lægge den sammen med skum og bær på dagen lige før servering.
Hej Anne Mette
Hvor risikabelt tænker du det er, at transportere pavlovaen(uden flyd på) 40 minutters kørsel? Jeg er lidt usikker på om den kolapser
Det kan du sagtens:)
Hej AM.
Bliver din pavlova sådan lidt blød og lækker tyggegummi agtig i midten? Kh Charlotte
den her bliver luftig i midten, som pavlova skal være. Det andet du snakker om er jo marengs – som netop skal bages så den er sej i midten. Så skal du ikke tilsætte eddike
Hvordan opbevarer du bunden tørt til næste dag ? 🤔
Bare på køkkenbordet, under et viskestykke eller i lidt sølvpapir.
Kan pavlovaen laves dagen før? Jeg skal lave 2x kager til barnedåb, og vil rigtig gerne kunne lave det dagen før 🙂
Ja men ikke med pynten på
Super dejlig opskrift. Kan jeg erstatte hvidvinseddike med alm. Eddikke ?
Jeps
Har haft stor succes med pavlovaen med friske bær. Vil lave den her slut november.
Så har du et forslag til hvordan man kan bruge frosne bær?????????????