Bananpandekager – YUM! [opskrift+video]

Jeg gik i køkkenet i går, med den klare mission at skabe nogle (bare lidt) sunde pandekager med drengene. For nylig har Cecilie Lind lært mig at lave proteinpandekager, som for øvrigt smager for vildt! (altså på den gode måde) – og derfor ville jeg videreudvikle på opskriften, da jeg ikke lige havde noget proteinpulver liggende i gemmerne – trust me, det har jeg aldrig! Jeg er sådan én, der har kandis liggende i gemmerne…hah!

Se Cecilies og min PANDEKAGEDYST herunder;)

Men med Hugo-Sanders hjælp fik vi skrevet opskrift, og med Ferdinands hjælp blev pandekagerne vendt flittigt, når de havde dannet en lysebrun skorpe. Nammenam, altså. De endte med at smage fantastisk. En ny favorit i vores hjem! Hvad synes du?

BLEND & BAG, som Cecilie siger…

Bananpandekager med kokos

16 stk.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 10 min
stegetid: 20 min

Pandekagedej
4 æg, str M
2 tsk kokosolie
1 tsk vaniljesukker
1 banan
130 g creme fraiche 18%
40 g kokosmel
60 g havregryn, finvalsede
1/2 tsk bagepulver
45 g lyst rørsukker
revet skal og saft fra 1/2 øko citron
120 g hvedemel
et nip salt

I øvrigt
friske bær og frugt
nødder eller kokosmel

Alle ingredienserne kommes i en skål og blendes til en jævn masse med en stavblender. Kom lidt kokosolie på panden og steg tre små pandekager ad gangen ved medium-høj varme. Ca 2 min per. side. Serveres lune med frisk frugt, bær og et drys nødder eller kokosmel.

IMG_9962

IMG_9967

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN