Print Recipe

Julekringle med lækkert fyld af marcipan, ingefær og æble

Sværhedsgrad: Medium
Prep Time1 hr 20 mins
Cook Time17 mins
Total Time1 hr 37 mins
Course: Cake, kringle
Keyword: julekringle, kringle, marcipan, remonce
Servings: 12 pers.
Author: Annemette Voss Fridthjof

Ingredients

Dej til julekringle

  • 1 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 1 spsk lyst rørsukker
  • 2 str. m æg
  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 nip fint salt
  • 150 g smør blødt

Marcipanfyld

  • 1 dl lys sirup
  • 90 g smør
  • 1 spsk ingefær friskrevet
  • 1 tsk kardemomme stødt
  • 180 g marcipan revet

Øvrige ingredienser

  • 1 stk. æble groftrevet
  • 1 str. m æg til pensling
  • 25 g mandler finthakkede

Instructions

Start med at lave marcipanfyld

  • Kom sirup, smør, friskrevet ingefær og kardemomme i en lille tykbundet gryde og varm det op til det småbobler ved medium varme. 
  • Tilsæt groftrevet ren rå marcipan og rør det til en tyk ensartet grød.
  • Tag gryden af varmen og lad fyldet svale mens dejen tilberedes.

Dej til julekringle

  • Lun mælken i en lille gryde og opløs gæren i den lunkne mælk. 
  • Hæld det i en stor skål og tilsæt sukker, æg og halvdelen af hvedemelet. 
  • Rør dejen godt sammen med en grydeske. 
  • Tilsæt kardemomme og salt. 
  • Tilsæt det bløde smør i mindre bidder. 
  • Rør dejen godt sammen.
  • Ælt lidt efter lidt resten af hvedemelet ind i dejen, indtil dejen er smidig og blank. Dejen er ret fedtet, men det skal den være. 
  • Form dejen til en kugle, dæk den til med et fugtigt klæde og lad den hæve i 30 minutter.
  • Ælt dejen kort igennem og rul den ud i lidt mel på bordpladen til et langt rektangel på ca. 20 x 60 cm.
  • Fordel marcipanfyldet i en bred stribe ned langs midten af dejen. Fordel groftrevet æble ovenpå marcipanfyldet.
  • Skær fra midten og ud til siden diagonale snit i dejen med ca. 2 cm’s mellemrum – det vil sige i de yderste 6 cm på hver langside. 
  • Flet skiftevis fra højre og venstre dejstrimlerne ind over midten af fyldet og tryk godt sammen. 
  • Form den flettede dej til en krans og flyt den forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. (Hvis du har en ven, der lige kan hjælpe, kan det være godt med et par ekstra hænder til at flytte kringlen). 
  • Dæk kagen til med et fugtigt klæde og lad den hæve yderligere 20-30 minutter. Det er vigtigt, at dejen ikke overhæver, for så vil den sprække under bagningen og fyldet løber ud.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med hakkede mandler. 
  • Bag julekringlen i ovnen ved 210 grader varmluft i ca. 15-17 minutter, til den er flot gylden. 
  • Køl den af og server i skiver.