Stik mig et stykke med gluten!

Hell yeah, ELSKEr det hvide brød... sådan et sødmælksfranskbrød er da ikke til at stå for...right?
Hell yeah, jeg ELSKER det hvide brød… sådan et sødmælksfranskbrød er da ikke til at stå for…right?

Det kan blive så skide frelst det hele. “Pardon my french”. I det, som jeg vil kalde min branche (her snakker vi mad-, kage- og livsstilsbranchen) er der sååååååååååå meget fokus på, at vi skal leve sundt. Der er et helt overdrevet behov for hele tiden at sætte fokus på særlige ingredienser eller særlige metoder, som vi enten SKAL eller IKKE MÅ indtage eller leve efter. Ellers så er der fokus på mere eller mindre mærkværdige kure eller ritualer som vi BØR følge, hvis vi vil have en sund livsstil. Jeg er bare ikke enig. Så’ det sagt!!! Gentager lige, jeg er IKKE ENIG i at vi har brug for alle de vanvittige formaninger og livsstilsregelementer, der er umulige at afkode og omsætte til almindelig levevis. Jeg spørger lige, forsigtigt…Hvor er vores sunde fornuft blevet af??? Er det ikke derfor at den hedder sund fornuft? Fordi den er sund?

Som I måske kan fornemme, kan jeg bruge laaaaang tid og maaaaange ord på at debatere netop ovenstående, men idag vil jeg dykke ned i en helt særlig sag, der har min opmærksomhed. Dodododummmmm, dodododummmm….Det HVIDE brød!!!…Aaaarrrrghhhhh (lydeffekt ala et skrig i en gyserfilm). Fordi når det handler om det hvide brød, så er det lidt af en gyser. Jeg ser i hvert fald skræk og rædsel brede sig i øjnene på mange, særligt kvinder, når de præsenteres for et stykke dejligt blødt og maks-gluten-pakket hvidt brød, som er drøn fyldt med kulhydrater og alverdens sukkerarter og usunde egenskaber! But really???

Jeg elsker det hvide brød! Jeg ELSKER det helt ind til benet. Om det så betød at jeg aldrig fik set en solopgang igen i mit liv – så ville jeg ikke opgive det hvide brød. Jeg synes det er noget af det bedste jeg ved. Sådan er det bare. Usundt eller sundt – jeg tror på, at det er smadder hamrende sundt for mig og min mentale velvære hver gang jeg nyder en hjemmebagt tebolle. Det er faktisk som om at der flyver små engle rundt i stuen og synger for mig, når jeg spiser teboller (én af mine yndlings bagværk)

Så lad os lige slå koldt vand i blodet. Der kan naturligvis være alverdens virkelig gode grunde til, at man bare ikke bør spise hvidt brød – og jeg er ikke læge – så hvis din krop fortæller dig, at du får det dårligt af det hvide brød, jamen så er det jo sådan det er. Men hvis du som mig, bare er en helt almindelig brød-glad kvinde, der er okay med farerne ved det hvide brød, så har jeg lige en opfordring til dig – NYD DET fuldt ud og få et billigt grin ud af at se rædslen brede sig i andres øjne, når du guffer den sidste bid af dit friskbagte sødmælksfranskbrød… Jeg deler opskriften med jer i morgen…

Man går aldrig galt i byen med hjemmebagte teboller, vel? Du kan finde opskriften på min www...
Man går aldrig galt i byen med hjemmebagte teboller, vel? Du kan finde opskriften på min www…

6 reaktioner

  1. TAK!!! Jeg er så enig – jeg elsker det også, og gerne med smør så man kan smage det (indsæt gyserfilmsSKRIGET)
    Jeg bliver så træt af der hele tiden er nogen der skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må. Jeg tror på alt med måde og på at man skal nyde det der giver livskvalitet!

    Så TAK til dig fordi du siger det højt!

    Mvh Sif

  2. Tak for en god blog. Glæder mig til at følge den fremover. Hvor er det lyserøde ‘bagefad’ fra? Og ‘virker’ det uden at blive smurt. Jeg laver ofte boller af en blød dej, der lægges med en ske. Vil det slippe af fadet?

    1. Tak for din søde besked. Jep, det vil slippe fadet – gør det selv;) det er en bradepande fra Obh nordica. Kh AM

  3. Vil bare sige, at jeg er SÅ enig. Dejligt at der er andre der har det på samme måde – troede jeg var helt alene????

  4. Hej Annemette
    Jeg er sådan set enig med dig, jeg elsker også en lun tebolle med smør. Men det foregår ikke i det daglige, kun til fødselsdage, fester og andre hygge anledninger 🙂
    Men jeg bliver da trist, når jeg ser en børnemor i Netto, tage 4 pk hvid toast ned i sin indkøbsvogn 🙁
    Rugbrøddet er for mig “det daglige brød”. Dette er mine 5 børn opfostret med, men altid hvidt og lækkert hjemmebag til festlige anledninger.

    1. Jeg er enig – hos os er rugbrødet naturligvis også en del af den daglige rutine:) men ungerne og jeg selv får også gerne en tebolle eller lign til kaffen:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN