De siger “What doesn’t kill you…” – Men jeg ved ikke helt!
Der findes det her meget populære ordsprog “What doesn’t kill you, makes you stronger”. Det er vel noget, antager jeg, der er blevet sagt som en slags plaster på såret i sin tid – fra én person til en anden – for at gøre smerten lidt lettere. For lige at sige, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget… Men jeg er virkelig kommet i tvivl, om det egentlig stemmer?
Fordi hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg faktisk ikke, at det er alle svære ting, som man gennemlever i et liv, der nødvendigvis gør én stærkere. Jeg føler ikke, at det altid er godt for noget. Nogle gange gennemlever man nogle forfærdelige ting, som ikke gavner – på nogen måde. Punktum.
Måske lyder jeg bitter – det er jeg ikke. Tro mig, det er jeg slet ikke. Jeg ser aldrig på livet med bitterhed – det kommer man ingen vegne med. Men jeg reflekterer over livet og de udfordringer, som lander i skødet på mig. Og jeg kan godt hade de udfordringer livet bringer ind i mellem. Bande det hele langt væk og synes at det er synd for mig. Og jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at så rejser jeg mig bare igen, retter ryggen og kører på. Men det er jo langt fra sandt.
Jeg ligger nogle gange ned. Helt fladt på ryggen. Og så kommer livet sgu alligevel og sparker mig lige i siden. Dér hvor det gør mest ondt. Det føles ikke fair. Og der er jeg ikke selv stærk nok til at “rejse” mig, og komme videre. Nej, så har jeg virkelig brug for mit netværk og mine nærmeste støtter til at hjælpe. Det er en “svaghed”, om man vil, som jeg har lært at acceptere med årene. For guderne skal vide, at jeg altid har sat en ære i at sige, at jeg var stærk og selvstændig.
Jeg føler, at de sværeste perioder i mit liv, på mange måder har gjort mig svagere. Også i længden, når jeg ser tilbage. Jeg er blevet meget mere fintfølende, mere sart, har meget mere let til tårer og er lettere at såre.
Til gengæld er jeg måske blevet meget sværere at forarge. Jeg siger min mening. Jeg er blevet bedre til at mærke efter og vide hvad jeg egentlig føler. Jeg er blevet mere hård i filten på nogle andre punkter, men det er egentlig ikke en styrke.
Så (måske) er jeg hverken blevet stærkere eller svagere. Det bare status quo. Rent styrkemæssigt, i hvert fald. Fordi naturligvis har jeg rykket mig, hver gang jeg har gennemlevet en udfordrende periode. Jeg kommer ud på den anden side, med et nyt syn på sagen, og klogere på livet.
Jeg tænker, at måske er det eneste gode, der kommer ud af de svære perioder, reflektionen. Så lidt sandhed er der måske, trods alt, i ordsproget. Reflektion kan jo godt være en styrke. Alligevel vil jeg gå så langt, som at sige, at i min verden, er det mere sådan: What doesn’t kill you, you must learn to live with… 🙂
Men det er også okay. Jeg har jo levet det liv, jeg nu en gang har, og om jeg ville lave om på det, hvis jeg kunne – ja, hvordan skal jeg kunne svare på det – for det véd jeg jo reelt ikke. Jeg er ikke ked af noget, jeg er glad for det liv jeg har, og jeg lever med de svære ting, som jeg nu engang har været igennem, som en del af min baggage og mit fundament.
8 reaktioner
❤❤ Enig, bare enig! ❤❤
Kh & kram herfra
Charlotte
Hej søde Annemette
Tak fordi du er så ærlig. Jeg har stor respekt for dig. Vi alle kan føle at alt går imod os og at der absolut ingen mening er selv om man leder. Livet kan være så uretfærdigt og hårdt men det går alligevel. Jeg tror på at vi lærer noget hver gang der sker noget negativt. Om man bliver mere kynisk og følsom synes jeg at det gør os til de mennesker vi er på godt og ondt. Ønsker alt godt fra en der også har oplevet meget til tider for meget uretfærdigt. Rigtig glædelig jul til dig og dine kære ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️
tak for din respons.
Jeg vil vove den påstand at nedture og svære perioder altid gør dig stærkere – hvis du selv vælger det. Du kan godt beslutte dig for at noget er for svært at klare, og for hårdt at leve med, og så lade det knække dig og give op på livet. Men du kan også vælge at kæmpe dig igennem det, og finde de positive sider. For der er altid nogen. Og så kan du resten af livet, hvis du støder ind i forhindringer, tænke ‘det her kan jeg godt klare, for jeg har været igennem noget, der var meget værre’
Og hvis du ikke føler, du har været igennem noget meget værre, så undskyld, men så er du måske ikke den helt rette til at diskutere dette ordsprog.
Det er selvfølgelig lidt svært at have en holdning til dit blog post, når du ikke skriver hvilke svære ting, du har været igennem – hvilket du er i din fulde ret til at holde for dig selv – men i min verden gør modgang dig stærkere, og netop ordsproget ‘what doesn’t kill you makes you stronger’ er ét af de vigtigste ordsprog for mig, og gør at livet er til at holde ud.
Kære Minna,
tak for at du deler dine tanker.
Jeg snakker ikke om noget bestemt her i blogpostet – mere helt generelt, at svære ting, nogle gange, ikke føles som om, at er nogensinde kan komme noget godt ud af dem.
Jeg har været meget igennem i mit lov – det tør jeg faktisk godt skrive. Også oplevet værre end “de fleste”, det tør jeg faktisk også godt skrive. Men jeg føler mig ikke svag, som jeg også konkluderer.
At netop dét ordsprog, for dig, er et af de vigtigste, – ja, det er jo bare super fedt. For mig er ét af mine vigtigste “Du kan, hvad du vil”.
Jeg håber du fortsat vil læse med.
Kh
Annemette
Da jeg læste din betragtning om at være blevet svagere efterhånden som erfaringerne rammer tænkte jeg, at jeg faktisk synes det modsatte. Det er i mine øjne ikke altid godt at være hård i filten. Man kan sagtens vende sårbarhed til en styrke, som man kan bruge fornuftigt.
Måske er det at blive rundere med årene en lige så stor kliché som din overskrift, men det er ikke desto mindre det, der sker. Måske, du bare skal omfavne det?
Jeg er faktisk enig- jeg var en gang til foredrag med Chris Mac Donald hvor han nævnte at ordsproget er noget Bullxxxx- og gav som eksempel ( ikke lige det du og de fleste af os tumler med men for at tydeliggøre det) med soldater der kommer hjem fra krig/ indsats – de overlevede -Great – men mange af dem meget svagere end da de tog afsted- det gør jo ikke en stærkere lige at nå at overleve.
Vi kan klare meget vi mennesker men jeg synes ikke kommer bedre ud på den anden side- feks et dødsfald eller slem sygdom- gu er man stærkere bagefter, de hårde og dårlige oplevelser man har haft efterlader jo en livslang sorg- som man lærer at leve med. Lige det at man så lærer at leve med det er jo vilkår man helst ville være foruden, men for at komme godt gennem livet må man jo se fremad og være positiv men det er jo ikke bare sådan, uden omkostning når man har oplevet noget slemt.
Det går hand i hånd med ordsproget Winners Dont Quit- Hm.. det synes jeg er ligeså hult.
Ok det blev kringlet men jeg ville bare sige jeg er enig hehe
Du har så ganske ret. Mange af ordsprogene vi så tit bruger er nok mest ment som klap på skulderen fra velmenende folk, men det er sandt, at vi – især når vi befinder os MIDT i en udfordring – føler, at det også kan virke en smule nedladende. Som om vi SKAL se positivt på noget, som virkelig tynger os.
Tag ikke fejl. Det er altid nemmere, at komme igennem en krise med et positivt livssyn. Dog skal man samtidig huske, at hvis vi f.eks. mister noget værdifuldt, så skal vi også give os selv lov til at mærke efter, når sorgen rammer. Det gør det nemmere at forholde sig til, når vi også tør skrige R*V når der er brug for at skrige det…
Krammer herfra med de bedste ønsker, og tak for tankerne du delte. Det er altid rart at flere forholder sig til dette emne. 🙂