Sådan laver du en sengehimmel…

Da jeg var barn drømte jeg ofte om at få en sengehimmel. Jeg plagede min mor efter den, men svaret var altid det samme: “Nej, skat. Sådan én får du ikke. Den samler støv!” – Jeg fatter ikke (Mor, håber du læser det her…haha) at jeg ikke måtte få den sengehimmel. Who gives a f*ck, om den samler støv? Den skaber hygge og tryghed for børnene, og det er da det vigtigste, hvis du spørger mig. Og så kan man vel vaske den eller skifte den ud, hvis den virkelig er blevet et tilflugtssted for støvmider…ik’?

Så det øjeblik jeg fik børn, gik jeg ud og købte en sengehimmel. Men den jeg købte var noget værre skrammel, for at være helt ærlig. Den kostede – hvad ved jeg – måske 60 kr i Ikea, og på den måde fin nok…men den samlede støv…og den skabte slet ikke den hygge jeg havde drømt om. Mest fordi den ikke var af det rette stof, som jeg havde forestillet mig.

img_0102

Skal man have en sengehimmel, så skal den nemlig være fin og være lavet af det dér lækre halvgennemsigtige bomuldsstof, der falder blødt og lukker lyset igennem på sådan en hyggelig og sløret måde. Sådan en sengehimmel, der skaber den der stemning af dugfrisk morgen i sommerhuset eller lune nætter foran pejsen om vinteren. I kender vel følelsen?

Nå men nok om mine drømme om sommerhus og barndomsminder.

Jeg tog skeen i egen hånd – og lavede en sengehimmel til mine drenge, da jeg lavede make over på deres værelse i efterårsferien. Jeg håber I kan se, at jeg forsøgte at skabe et look, der var sødt og hyggeligt men stadig “boyish” nok til to drenge med krudt i måsen… Det tog mig (foruden indkøb) 30 min at lave sengehimlen… Easy peasy! Nu venter jeg så bare på at få en ny seng leveret – jeg har nemlig bestilt en seng, der er Svanemærket til mine unger. Det er så min garanti for, at produktet overholder alle EU-standard inden for børnemøbler. Samtidig tages der størst mulige hensyn til miljøet både ved indkøb af råvarer, under selve produktionen, i produktets liv og når produktet skal bortskaffes. Lyder som et godt produkt, right?!

(Gud, hvor jeg ævler løs idag….sorry – back on track!)

Det jeg brugte var stof fra STOF 2000, som hedder “soft voile”. Det er hvidt om måler 135 cm i bredden på rullen. Jeg købte tre stykker á 2,5 m hver. Prisen er 69.95 pr. meter. Det syede jeg sammen, så det endte med at være et stort rektangel med målene 4,05 x 2,50 m. I hver ende af rektanglet syede jeg et stykke douche-grønt kantbånd på, som jeg bare sik-sak’ede på med brede sting. Se fotos. Jeg ville nemlig ikke have, at det skulle blive for nydeligt og tuttenuttet – det er jo trods alt til mine drenge.

img_0054

På den lange led syede jeg stoffet fast omkring en gammel sy-ring, som jeg havde liggende fra dengang jeg var barn og broderede en del. (men sy-ringe kan nemt købes i hobbybutikker) Alternativt kan du bruge en flamingoring, en lille hullahop-ring eller en gammel ring fra en aflagt sengehimmel. Looket bliver lidt forskelligt afhængigt af størrelsen på den ring, som du anvender.

Jeg har købt noget gul nylonsnor, som jeg har bundet rundt om syringen fire steder – jeg lavede et lille hul i stoffet alle fire steder, så jeg kunne få snoren igennem. Der er bundet sammen og hængt op i en lille krog. Det er den allermest simple måde jeg kan komme i tanke om, når det handler om at få sengehimlen op at hænge. Men jeg ville gerne gøre det nemt for mig selv og gøre det lidt “upoleret i kanten”. Og, så er gul tilfældigvis Ferdinands yndlingsfarve.

img_0056

3 reaktioner

  1. Hej Annemette

    Hvor langt er det stykke du brugte, ikke fra gulv til ring, men i bredden eller hvad man nu siger?

    Mvh Sabine

    1. hvert stykke var ca 140 cm i bredden – og jeg har syet tre stykker sammen på langs 😉

  2. Hej Annemette
    Kan du forklare mere præcist hvordan du syede stoffet fast på ringen ?? Hvad er diameteren på din ring?

    Kantbåndet syes på siderne der er 2,5 m eller på de andre to sider ??

    Håber du har mulighed for at svare hurtigt da jeg gerne vil have den færdig til min datters fødselsdag 🙂 skriv evt. en sms på 24852760

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN