Nemme donuts

nemme donuts

Nemmet donuts med citron og vanilje

ca. 16 stk.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 40 min
hævetid: 40 + 15 min
stegetid: ca. 20 min. (totalt)

Ingredienser
2 dl sødmælk
25 g gær
75 g smør
85 g lyst rørsukker
fintrevet skal og saft fra 1 øko citron
2 æg, str M
2 æggeblommer
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk fint salt
ca. 600 g hvedemel
1,5 l fritureolie til stegning

Pynt
300 g flormelis
kogende vand
forskellige frugtfarver
evt. spiselige blomster

Lun sødmælken let og rør gæren ud heri. Varm smør, sukker, citronskal og sigtet citronsaft op til alt sukkeret er opløst – det må dog ikke koge, – lad det efterfølgende svale let. Rør æg, æggeblommer, vaniljesukker, salt og størstedelen af hvedemelet i gærblandingen, men hold lidt tilbage, så dejen ikke bliver for tør – du kan altid tilsætte mere mel senere. Lad dejen ælte på en røremaskine med dejkrog ved lav hastighed mens du tilsætter det afkølede sukkersmør i en tynd stråle. Nu kan du evt tilsætte mere mel. Ælt dejen godt igennem ved høj hastighed i ca 10 min til den er fast, har samlet sig om krogen og slår mod skålens sider. Da det er en rimelig fast dej, så hold på din røremaskine, så den ikke hopper af bordet.

Form dejen til en kugle og læg den på en meldrysset bordplade. Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i ca 40 min til dobbelt størrelse.

Rul dejen ud til en tykkelse på ca 1-1,5 cm. Udstik runde donuts med en diameter på ca 7 cm – og udstik små huller i midten på ca 2 cm. Overskydende dej rulles ud på ny og processen gentages. Lad de små donuts hvile yderlige 15 min. under klæde.

Varm i mellemtiden olien op i en stor dyb gryde. Olien skal syde om en tandstik, hvis du holder den ned i olien. Så er olien klar. Det vil også sige at olien er ca 170-180 grader varm, og det skal den forblive under hele stegeprocessen. Steg ca. 3 donuts ad gangen, vend dem efter ca 2 min og lad den stege færdige på den anden side til de er flot gyldne. Tag dem op af olien med en hulske og lad dem dryppe af på et rent viskestykke eller køkkenrulle. Køl dem helt af inden de dekoreres.

Rør en tyk glasur af flormelis og kogende vand. Indfarv glasuren i flere farver og dekorer de lækre donuts!

3 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN