Min beretning – fra arkitekt til tv-vært

“TV-2 vært undskylder opførsel efter bilballade” – Sådan lød overskriften på et nyhedsmedie den anden dag. Really?! Den omtalte TV2 vært er mig, og jeg synes godt nok at overskriften var en anelse misvisende… men men, det er nu engang dén slags man må vænne sig til, når medierne pludselig kan gå ud og skrive overskrifter, hvor de refererer til mig som TV2-vært – for dét er der jo clicks i. Det kan jeg da godt regne ud. Egentlig havde jeg bare skrevet et ærligt og sjovt (synes jeg da selv) indlæg omkring at opføre sig pænt i morgentrafikken. Det kan I læse her.

Men grunden til, at jeg nævner det her, er, at jeg gerne vil indvie jer i, hvordan søren jeg gik fra at være en temmelig anonym (eller anonym har jeg nok aldrig været, men I forstår) arkitektstuderende, kagebagende mor til to – til at leve et liv i verden fyldt med blogging, tv-jobs, rød løber og en virksomhed, der kræver al min opmærksomhed…samtidig med at jeg i øvrigt er blevet mor til tre og har skiftet manden ud undervejs.

Det har været noget af en omvæltning, tør jeg roligt sige.

Det her kan godt blive et langt blogpost – det kan jeg allerede fornemme…men så må I bare læse med over flere omgange, hvis det er for tidskrævende, haha 😉

Lad os starte fra begyndelsen. Jeg var gift, mor til to dejlige drenge og havde godt gang i karrieren. Jeg havde siddet på tegnestue ved VLA, hvor jeg havde haft ansvaret (sammen med et par andre arkitekter) for at tegne Krøyers Plads projektet overfor Nyhavn. Derefter havde jeg været med til at vinde en arkitekturkonkurrence i Nordhavnen, på Marmormolen – så min arkitektkarriere så egentlig lysende ud. Jeg manglede et lille års tid af min uddannelse for at kunne kalde mig Kandidat, så jeg var hoppet tilbage på skolebænken og var i gang med at sætte de sidste streger i mit uddannelsesforløb, og alt føltes godt.

I mellemtiden havde jeg meldt mig til Den store bagedyst på opfordring fra mine forældre. Vi havde optaget programmerne i foråret 2013, og d. 4. juli var jeg blevet kåret til vinder. Det var endnu ikke officielt, for programmerne var endnu ikke løbet over skærmen.

Den 20. august 2013 skete det, der vendte alt på hovedet. ALT! Program 1 af Den store bagedyst blev sendt på tv, og samme aften tog jeg en snak med min mand, der endte med at vi gik hver til sit. Naturligvis går der en masse ting forud for sådan en samtale, men alligevel kom udfaldet faktisk som et virkelig stort chok for mig. Jeg følte at jorden under mine fødder bare åbnede sig, og jeg faldt i et stort, dybt, sort hul. Det kan I læse mere om her, hvis det har særlig interesse. Ingen grund til at bruge mere tid på den snak nu, – det er jeg for længst igennem.

Men det, der skete, var, at jeg slet ikke kunne leve det liv, jeg havde levet indtil dagen, hvor vi gik fra hinanden. Jeg havde en meget stærk følelse af, at noget nyt bare måtte ske. At alt skulle ændres, og at jeg aldrig kunne gå tilbage til den jeg var før d. 20/8. Jeg det lyder voldsomt, men det er sandt. Sådan har jeg det stadig. Jeg tror aldrig at jeg kommer til at sidde på tegnestue igen – men nogle små arkitekt/designprojekter kan jeg måske godt finde plads til.

D. 8 oktober vandt jeg officielt Den store bagedyst og danskerne var vilde med programmet. Det var ret overvældende. Pludselig vidste 1/4 af Danmarks befolkning – hvis ikke flere – hvem jeg var…eller i hvert fald at jeg var “Annemette, vinder af Bagedysten”. To dage senere mødte jeg min kæreste, og det sagde bare klik. Vi var helt enige om, at det skulle være os, og uden ham er jeg helt sikker på, at jeg aldrig havde kunne holde mig selv ovenvande i de svære perioder, der fulgte i den efterfølgende tid.

Jeg blev tilbudt nogle event-jobs rundt omkring i Danmark, hvor jeg skulle ud og servere smagsprøver, holde foredrag og skrive autografer – som eftervirkningerne af Bagedysten – og jeg sagde uden tøven JA. Jeg kunne både tjene penge på det og jeg fandt ro og glæde i at møde alle de dejlige mennesker ude i landet. Jeg føler stadig, at de oplevelser og det arbejdsfokus, der fulgte med, blev min redning.

Derudover blev denne Danmarks-turné (det kan man sgu godt kalde det…jeg har været i næsten samtlige både store og små centre i hele landet…!) starten på der hvor jeg sidder i dag. Et lille frø blev sået og over tid voksede min glæde ved vores danske land sig større og større. Tro mig, inden jeg kom ud i alle afkroge af DK kendte jeg ikke mit land. Jeg troede, at jeg kendte Danmark, men det gjorde jeg ikke. For efter at have rejst rundt med mine kager i baggagen og mødt SÅ mange forskellige skønne danskere, så har jeg lært, at vi er gjort at utrolig mange spændende kvaliteter, dialekter, holdninger, traditioner og følelser, der binder os alle sammen til det vi kan kalde danskheden. Vi – til sammen – er danskheden. Det havde jeg ikke på samme måde fattet forud for min “turné”.

Efterfølgende gik der et par år, som primært stod i kagebagningens tegn. Jeg medvirkede i diverse tv-shows en håndfuld gange, men med fokus på alt muligt andet end bagning. Jeg havde faktisk ikke lyst til at lave mere prime-time-tv lige på daværende tidspunkt. Jeg startede min YouTube kanal op, og et års tid senere startede Ditte og jeg vores fælles YouTube kanal op. Tiden gik med bogudgivelser, opskriftsudvikling for blandt andet Odense Marcipan og OBH Nordica, jeg indgik at ambassadørskab for Folkekirkens Nødhjælp og jeg startede med at blogge. Siden da er det blevet til i alt 10 bøger, som jeg selv har været forfatter eller medforfatter på – og endnu 2 er på vej  år. Det er blevet til lige knap 500 blogposts, en hel ny målgruppe af mere modne læsere, – her snakker vi om egentlig voksne kvinder og ikke kun bageglade teenagepiger (skønt – tak! – det er fedt I læser med), det er blevet til en tur til Uganda med FKN, flere hundredetusind visninger på mine/vores bagevideos på YouTube og en ordentlig portion af nye venskaber, bekendtskaber og samarbejdspartnere. Jeg er taknemmelig. Det skal I vide.

Jeg er blevet tilbudt deltagelse i en del forskellige tv-formater de sidste par år. Men intet føltes rigtigt. I skulle vide hvad jeg har sagt nej til af diverse reality-programmer og den slags. Jeg har også været til casting på et enkelt program, som jeg egentlig gerne ville have, men som jeg ikke fik. Det lærte jeg så noget af. Men jeg har ret hurtigt fundet ud af, at jeg egentlig ikke ønskede at lave børne-tv, hardcore reality-tv eller flere bageprogrammer. I hvert fald ikke som det første. Med tiden tror jeg måske godt jeg kunne finde på at bage for åben skærm igen.

Men med reference til min tid, hvor jeg rejste rundt i DK og lærte hvor fantastisk et land vi lever i, føltes det fuldstændigt logisk, at jeg skulle være vært på Sådanmark, da jeg blev kaldt til casting. Der stod i jobbeskrivelsen, at man skulle have en stor kærlighed til Danmark, og en glæde ved at fortælle de små lokale historier. Det kunne ikke passe bedre. Jeg føler, at min uddannelse som arkitekt, der i den grad dykker ned i samfund og mennesker, ruster mig hver dag til at sidde i værtsrollen på Sådanmark. Det synes fuldstændig logisk at tingene har udviklet sig i den retning, som de nu en gang har gjort, og jeg er vildt glad for den hylde jeg er landet på.

Kender jeg mig selv ret, så vil I se mig tilføje nye jobbeskrivelser til cv’et. Men det er nok  bare fordi jeg ikke kan lade være. Jeg elsker at udfordre mig selv, og så længe jeg er i et job, der er spændende og udfordrende, så giver jeg ikke lige slip. Så I må nok leve med at se mig på skærmen et godt stykke tid endnu…haha. Men jeg vil også springe ud i det, når noget nyt melder sig. Indtil videre så er jeg altså havnet her. Med en jobtitel, der vel bedst kan beskrives som en arkitekturelskende, kagebagende hausfrau med et tv-værts job og en fuldtidsbloggende youtuber i maven. 😉 eller noget…