Jeg vil være med i “Nybyggerne”

Hvis der er ét TV-program, der er både konkurrence og lidt reality, som jeg egentlig godt gad medvirke i, – så er det Nybyggerne. Efter min tid i Den store bagedyst er jeg ellers lidt færdig med den slags. Jeg tror jeg fik nok af at græde for åben skærm…haha.

Men, nu er det jo den gode Peter Ingemann, der er vært (som dengang jeg var i bagedysten!) og han er simpelthen så rar – og så er jeg mega meget en gør-det-selv type, der elsker (elsker!!!) at hive værkstøjskassen frem og bore, hamre, sy, lime, måle osv. for at lave ændringer i mit hjem. Desuden er jeg helt vild med at male farver på væggene – og efter at have boet i en temmelig hvid kasse i de sidste par år, er det endelig lykkes mig, at få min kæreste med på idéen om, at der skulle lidt farve på tilværelsen.

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.27.57

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.25.05

Sammen har vi nydt at følge de fire par i Nybyggerne, uge efter uge, og jeg tror faktisk at Micky godt kunne se, at det dér med farver i hjemmet slet ikke er så farligt. Han er ellers mest til grå, sort, hvid og træ. Ikke noget med farver og teksturer, tæpper og puder. Slet ikke. Hvis det stod til ham, så boede vi stadig i en hvid kasse med en grå sofa og et gråt bord og nogle sorte stole eller lign. Og her snakker vi absolut INGEN loppefund eller gamle ting. Næh nej, den gode mand vil have NYT! Helt nyt og uden patina eller slid. Men så er det jo godt at han har mig, ik?! For jeg elsker gammelt “ragelse” og ting, der har en historie – og gerne med masser af farver. Eller skulle jeg sige, at det er godt vi har hinanden – for så mødes vi på midten, og det fungerer nu meget fint.

Men mit seneste projekt blev altså udført i forgårs. Jeg malede stuen (eller væggen i stuen) grøn. Helt mørk, dyb grøn. Min inspiration var en buket blomster. Jeg vil nemlig elske det, hvis mit hjem kan blive i smukke, grønne, rosa og gule nuancer – med nogle strejf af blå ind i mellem. Det vågne øje kan måske godt se, at malingen på væggen er lidt stribet (?). Jeg mangler også lige at give den en sidste tur, så burde det være på plads. Men jeg kommer nemlig først til at finde tid til at male den i næste weekend – og jeg kan ganske enkelt ikke vente så længe med at vise jer resultatet. Hvad synes I?

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.25.56

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.26.48

Som I kan se, er maleriet ikke kommet op at hænge på væggen – endnu. Måske skal det op, måske ikke. I må hjertens gerne komme med jeres mening. Vi har også overvejet en stor hvid plakat med en meget simpel sort tekst på. Det er vi lige ved at se på….

Så altså, hvis nu TV2 skulle få den vanvittige idé, at lave en sæson Nybyggerne i nærheden af hovedstadsområdet – så er jeg den første til at melde mig til programmet. Micky og jeg ville helt sikkert ende med at slå hinanden halvt ihjel i sådan en proces, men hvad fa’en. Det ser jo ud til at de fire par fra denne sæson havde det ret sjovt, – trods alt 😉

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.24.53

Skærmbillede 2017-04-23 kl. 17.22.26

 

5 reaktioner

  1. Kære Annemette.
    Wow, flot væg og klart maleriet fremfor en hvid plakat;0)
    God aften, hilsen Jannie

  2. Altså jeg går jo også ind for farver. Men en væg med et mix af forskellige former for billeder eller plakater er også fed. Nogle sort/hvid, andre med farver. Men det bliver nok for “rodet” til Mickeys øjne. Hvis han helst ser det sort, hvid, træ og enkelt (kedeligt og uden personlig afsæt) ? dril ham med det. Det skal se hjemmeligt og hyggeligt ud med personlighed. Pøj pøj med at få alle de gode gamle ting ind samt farver. Synes den grønne væg er flot?

  3. Nu er det lang tid siden du har skrevet dette indlæg. Den grønne farve er rigtig fed. Kan du huske hvor den er købt og eventuelt farvens navn eller farvekode?

    1. Ja, altså jeg ved at den er købt i Flügger. Det er én af deres “nye” farver. Håber det hjælper dig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN