Glutenfri chokoladedrøm med blomme og bær

Denne kage er ganske enkelt fantastisk. En rigtig klassiker (i hvert fald bunden) i mit køkken. De små lækre detaljer i pynten gør virkelig kagen til en oplevelse for øjet, og samtidig smager den himmelsk. Bunden er nærmest lidt konfektagtig – og så er den glutenfri…. Du kan jo give den gas med alle mulige slags frugter på toppen. Prøv kiwi, abrikoser og/eller jordbær. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne. Men tænk evt. over at farverne gerne må “matche” lidt – det giver et fint og smukt udtryk.

IMG_0068

Glutenfri chokoladedrøm med blomme og bær

8 pers.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 1 time 15 min
bagetid: ca 45-50 min

Chokoladebund
100 g lyst rørsukker
6 æggeblommer
100 g smør
130 g god mælkechokolade
80 g mandler

Creme med flødeost
2 dl piskefløde
120 g flødeost (ikke light)
2 spsk flormelis
korn fra 1/2 vaniljestang

Pynt
4 faste mørke blommer
1/2 citron, saften
125 g hindbær
en håndfuld røde syrer

 

Chokoladebund: Pisk rørsukker og æggeblommer hvidt og luftigt. Smelt smørret og opløs mælkechokoladen heri. Hak mandlerne til fint mandelmel i en minihakker og vend forsigtigt chokoladesmørret samt mandelmelet i æggesnapsen. Fordel dejen i en springform (ca. 23 cm i diameter) beklædt med bagepapir på bund og sider og bag kagen ved 160 grader varmluft i ca. 45-50 min. Køl chokoladebunden helt af inden den befries fra form og bagepapir. Du kan med fordel stille kagebunden i køleskabet natten over.

Creme med flødeost: Pisk fløde, flødeost, flormelis og vaniljekorn til en luftig creme. Fordel cremen i et jævnt lag henover chokoladebunden.

Pynt: Skær blommerne i ultra tynde skiver, vend dem i en smule citronsaft og dup dem tørre. Anret blommeskiverne omhyggeligt i små “roser” ovenpå cremen. Tryk dem lidt ned i cremen for at holde dem på plads. Fyld mellemrummene ud med friske hele og halve hindbær og dekorer langs kanten med små syrer.

Processed with Snapseed.
Processed with Snapseed.

3 reaktioner

  1. jeg kikker på denne opskrift, med en baggrunds reklame for “Blair witch” – no offence, men lidt bizzard.

  2. Hej Annemette!
    Vil opskriften kunne fungere til muffins? -og hvor længe tror du de evt. ville skulle bage? 🙂

  3. Hej Annemette!
    Tror du kagen vil kunne fungere som muffins? -og hvad tænker du ift. bagetid? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN