Nothing is gonna bring me down…

Jeg kan huske, hvordan min far lå på sofaen og tog sig selv til øjet. Det gjorde han ret ofte i årene 1998-2010-ish. En periode i hans liv, hvor han løb ekstra stærkt i sit arbejdsliv ifht hvad der er almindeligt forventeligt af et menneske. Det var vel stress, antager jeg. Min far blev ramt af en migrænelignende tilstand, hvor...

Om at være dybt selvmodsigende…

Det hænder, at jeg modsiger mig selv. Yeah, it’s true 😉 Og når det tilmed fanges på skrift her på bloggen, hvad så? Skal jeg så trække mine ord i land, eller hvad får det mig egentlig til at føle. At jeg tager mig selv på fersk gerning, agtigt. Det rager mig en høstblomst, hvis jeg skal være ærlig. Fordi...

Mine mange hemmeligheder

Jeg har virkelig mange hemmeligheder. Ikke for mine nærmeste, naturligvis, men for jer. Jer, der læser med, og som følger mig igennem både op- og nedture, og som trofast kommenterer og er søde at sende mig hilsener og lykønskninger, når tingene går ekstra godt. Det er pænt af jer, og det gør, at jeg får mere blod på tanden til...

Jeg er, tilsyneladende, virkelig vred.

Ja, den er god nok. Åbenbart, er jeg vred. Det har jeg bare ikke været sådan særligt opmærksom på i en længere periode. Måske mest de sidste fem år, men faktisk, når jeg skal være ærlig – endnu længere tilbage end det. Jeg har været skuffet, vred og følt mig dårligt behandlet, uden at jeg har forholdt mig til den...

Præstationskultur, fuck dig!

Sikket massivt præstationspres vi alle sammen er under, – med alt det vi bombarderes med fra alle sider. Eller er det kun mig, der har det sådan? Jeg er i hvert fald selv sådan en kvinde, der lige siden jeg var barn, har suget til mig af alle mulige idealer og mere eller mindre kunstige fremstillinger af verden. Jeg har...