Finurlige byg selv-lagkager med luftige mandelbunde – til fødselsdag og fest!

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss6

Reklame for Lidl

“Lidl har fødselsdag, og det har de jo, og det er…

…lige nu!” 13 år i Danmark, og det fejrer jeg naturligvis med lagkage, eftersom jeg er ret så glad for mit samarbejde med Lidl. Jeg har valgt at lave en virkelig enkel løsning, men med uendelige sjove, finurlige muligheder, som alle kreative sjæle vil elske at både bygge og sætte tænderne i. Jeg har lavet byg selv-lagkager…med nogle umanerligt luftige mandelbunde, if I may say so. Lagt sammen med både frugt, marmelade og en intens chokoladecreme. Og tilmed samlet på spyd, hvilket gør det endnu sjovere at spise lagkagerne. Mums! Tro mig, særligt dine børn vil elske det her lagkagekoncept.

Se videoen jeg har lavet lige her:

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss8

Opskriften på de vildt luftige mandelbunde…

Mandelbunde (Nok til én bradepande)
1 polynesisk vaniljestang / eller 2 tsk vaniljesukker
100 g økologisk lyst rørsukker
8 økologiske æg, str M
110 g økologisk hvedemel
1,5 tsk bagepulver
et nip fint salt
50 g mandler

Mandelbunde: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Del æggene i æggeblommer og hvider. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og sukker hvidt og luftigt. Sigt hvedemel og bagepulver heri. Pisk hviderne stive i en helt ren skål med rent piskeris. Hak mandlerne til helt fint mandelmel. Vend massen sammen med de stiftpiskede æggehvider samt de finthakkede mandler. Fordel dejen på en bradepande beklædt med bagepapir på bunden. Bag bunden ved 180 grader i ca. 10 min. til den er let gylden. Køl bunden helt af inden den udstikkes i forskellige størrelser med runde udstikkere.

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss3

…og på chokoladecremen.

Chokoladeflødecreme (nok creme til ca 8-10 små lagkager)
2 blade husblas
180 g god mørk chokolade
5 dl piskefløde

Chokoladeflødecreme: Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Hak chokoladen fint og kom den i en dyb skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den ad to omgange over den finthakkede chokolade og rør til det bliver jævnt. Tilsæt den afdryppede og udblødte husblas og rør rundt til husblassen er opløst. Dæk cremen til med husholdningsfilm, som trykkes helt ned på overfladen for at undgå kondens. Sæt cremen på køl i mindst 3 timer, til den er helt køleskabskold.

Tag den kolde chokoladecrme frem og pisk den fast med en elpisker.

Kom den faste chokoladeflødecreme i sprøjteposer med forskellige tyller.

SE OGSÅ: Alle mine andre opskrifter udviklet for Lidl

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss4

Nu er du klar til at samle kagerne.

Jeg brugte bunde, chokoladecreme, friske frugter, flormelis til at drysse med samt sukkerpynt (både sprinkles og nonpareils), der er blevet en del af Lidls faste sortiment.

For at kunne lave disse kager skal du yderligere bruge udstikkere, grillspyd, sprøjteposer og tyller. Og nogle små fødselsdagsflag samt servietter til pynt skader heller ikke ♥

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss2

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss5

byg-selv-lagkager-lidl-annemette-voss7

 

 

 

3 reaktioner

  1. Hej Annemette,
    Jeg skal lave en kage i en springform på ø30 og faldt over din opskrift med luftige mandelbunde. Jeg skal kun lave en bund på ca 2 cm, så vil du anbefale at jeg halverer ingredienserne i opskriften på dine mandelbunde, så det passer til en ø30?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN