Til alle jer bonusmødre – og dem på den anden side af bordet

Reklame for Glad i Låget Podcast / Podimo

Er du bonusmor? Eller har dine børn en bonusmor?

…så håber jeg du vil læse med her – og ikke mindst LYTTE med i dag, hvor Jasmin Gabay og jeg har besøg af Line Hoffmeyer i vores fælles podcast, Glad i Låget. Vi snakker blandt andet om bonusforældre. Klik her, og prøv den ny podcast-app, – hvor du får 2 måneders gratis prøveperiode, uden binding.

Vi tager som sagt en snak med Line om bonusmødre. Personligt har jeg aldrig selv prøvet at indtage rollen som bonusmor. Jeg mener, at Jasmin vist nok har prøvet det. (Ja, vi er altså stadig helt nye veninder, der er i fuld gang med at lære hinanden at kende, så bær over med mine tvivl.) Line Hoffmeyer, derimod, som du måske kender som influent – eller som Lasse Rimmers kone – er bonusmor. Og det er hun på en måde, der vækker opsigt.

Herhjemme er det jo Micky, der er the bonus one. Og jeg kan kun lægge mig fladt, for han er simpelthen en gave til mine børns liv. Ikke på lige fod med deres far, for han ER jo ikke deres far, og kommer aldrig til at blive det – men han er en ekstra forælder, der efter min bedste dømmekraft gør det usandsynligt godt.

Line uddyber naturligvis sin egen rolle som bonusmor i vores podcast, hvor vi tager en længere snak om, hvordan hun oplever det at være bonusmor. Hvilke ting hun kan og ikke tillade sig at udtale sig om? Hvad lægger hun på sociale meder, – og hvad gør hun ikke? Hvordan er det at være den nye unge kone, når der er en ekskone (og børnenes mor) i kulissen? Alt det dér.

Glad i låget Line Hoffmeyer

Min egen erfaring med en bonusmor til børnene

Mine to ældste drenge har jo en bonusmor. Jeg véd egentlig ikke, om det er det ‘ord’ hun selv vælger at bruge – men her i familien, når vi taler om hende, er det sådan vi betegner det. Jeg kender hende ikke særlig godt, men det behøver jeg heller ikke. Det har jeg personligt aldrig følt behov for. Jeg véd – med 100% sikkerhed – at min eksmand vælger med omhu, og at han aldrig ville lade en kvinde i nærheden af vores fælles børn, der ikke havde deres bedste interesse. Så på den front er jeg helt rolig. Jeg har naturligvis ikke altid synes det var nemt, at lade en anden tage over, når jeg ikke kunne være der. Men der synes jeg lige, man skal huske, at det er en situation, vi voksne har skabt – ikke børnene. Så det er mit ansvar ikke at lade den del fylde. Jeg har til gengæld virkelig gjort mig umage med at give masser af plads – jeg har også sagt det til hendes ansigt og skrevet det i sms’er – hvor glad jeg egentlig er for, at mine børn har en kvinde i deres liv, der tager dem til sig.

Vi kan ikke komme udenom, at skilsmisser er svære, og selvom vi er voksne, er der stadig uenigheder og svære følelser i spil. Men min åbenhed overfor, at børnene har en bonusmor, gør, at jeg sover bedre om natten. Ganske enkelt. Det er simpelthen et valg jeg har truffet. Dér vil jeg ikke stå i vejen.

Som en lille sidebemærkning, kan jeg jo indskyde, at jeg altså udelukkende udtrykker den her glæde og åbenhed på vegne af mine børn. Fordi DE fortjener det. Hvad vi voksne i sådan en situation fortjener eller ikke fortjener, har jeg overhovedet ikke brugt tid på at vurdere. Det handler nemlig udelukkende om børnene, når der er en bonusforælder på spil – og det handler om, at børnene har ret til så mange voksne i deres liv, der vil elske dem og passe på dem, som overhovedet muligt. Det er i hvert fald sådan jeg har valgt at se det.

Jeres erfaringer?

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der var nogle af jer bonusmødre, der har lyst til at dele med os andre, hvordan det egentlig er. Altså at være nogens bonusmor. Kan man egentlig elske en anden kvindes børn ligeså højt som sine egne?

Og hey, jeg vil også gerne høre fra jer mødre, der har bonusmødre til jeres børn (som jeg) – hvordan oplever I den konstellation? Det er jo et virkelig ømtåleligt emne, I know, men måske netop derfor er det SÅ vigtigt, at vi får snakket mere åbent om det.

Derfor vil jeg lige opfordre jer til at lytte med, men også til at kommentere herunder, så vi allesammen kan få et dejligt nuanceret billede af, hvordan det er at være kvinde i en familiekonstellation, der ikke kun tæller far, mor og børn.

Lyt til vores podcast på Podimo, hvor du gennem dette link får 2 måneders gratis prøveperiode, som bruger af den ny podcast-app. Der er ingen binding.

Line fortæller faktisk også om, hvordan det er at leve på lånt tid, og hvorfor hun føler et stort behov for tryghed på arbejdsfronten. Det er blevet til at pissegodt podcast, hvis jeg må være så fri, jeg håber I synes om det.

 

2 reaktioner

  1. Du vil egentlig ikke, høre fra mig. For jeg er hverken mor med børn der har bonusmor, eller bonusmor til nogens børn.
    Jeg er barn, med bonusmor. Bevares, jeg er da et voksent barn, men uanset hvad vil man jo altid være sine forældres børn.

    Mine forældre valgte ikke at være sammen længere da jeg var 13 år og den første ‘nye’ kæreste min far fik, hun fik en forældre’rolle’ i mit liv, ikke som min mors eller fars rolle, men sådan en ekstra voksen der ville en det bedste, og nogle gange godt kunne se tingene udefra. Dét var rart.

    Min far fandt sig dog en ny sød kæreste (i dag kone), jeg var blevet ældre og mine forældres rolle som forældre mindre. Så for mig er det ikke en bonusmor, men fars kone. Det gør dog ikke at jeg holder mindre af hende(!) tværtimod. For hun er en fantastisk kvinde og hun er god for min far og har skænket mig 2 ‘små’ (de er 5 og snart 10) fantastiske brødre

    Der er mange måder, at tingene kan gå op med nye kærester til forældre. Jeg elsker personligt den måde det er endt ud i vores familie. Vi fejre jul, fødselsdage, Mortens aften – alle sammen. Vi tager på udflugter, ferier, weekendture – alle sammen. Min mor bliver kaldt tante af mine små brødre, og min mor, ja hun elsker de drenge. De har flere gange været hos hende ved sygdom, når deres forældre har skulle ud uden børn mv.
    Derudover så går fars nye kone og min mor af og til, til arrangementer sammen.

    Og jeg ville aldrig ønske det anerledes. Det tog nogle år at ende ud sådan her, men det er nu også 15 år siden de blev skilt. Så kan skilsmisser ende lykkeligt, ja det vil jeg mene, med tiden hvert fald, men det kræver en aktiv indsats og en fælles vilje fra både forældrene og de nytilkomne kæresters side før end det lykkedes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN