Hvis jeg var parterapeut…


…så havde jeg lagt ud med at bede alle par om at afsætte tid til hinanden – helt uden børn, arbejde eller andre forstyrrende elementer. Tid til hinanden som kærester, og kun det.

Jeg synes ikke, at Micky og jeg har krise vores parforhold, men jeg er ret sikker på, at vi ville have det jævnligt, hvis vi ikke vi var gode til at finde tid og lytte til hinanden.

Allerede fra før vi fik Luca, – det vil sige dengang, da vi var nyforelskede og det hele føltes mere ‘let og uproblematisk’ – har vi fundet det vigtigt at tage afsted på småture, flere gange om året faktisk. Om det har været en kærestetur til Budapest eller et weekendophold ved Vesterhavet har egentlig aldrig været så vigtigt. Så længe vi oplever noget sammen og slapper godt af.

I denne weekend har vi været på Hotel Fjordgården i Ringkøbing. For et halvt år siden var vi inviteret på et ophold (læs her) men denne gang har vi selv booket og betalt. Faktisk var det Mickys fødselsdagsgave fra mig at vi skulle derover. Vi værdsætter ret meget den ro, der er ovre i det vestjyske. Det er så dejligt, at der bare er luft, lys og masser af plads og vi elsker at gå ture langs Vesterhavet og indånde den salte luft.

Og jeg kan kun anbefale, at du gør det med din udkårne. Smut afsted, hvadenten I er til telttur eller luksusspaophold, så bare afsæt tiden og drag ud i verden. Send ungerne på legeaftaler med overnatning eller sæt bedsteforældrene på opgaven, hvis de har mod på det. Kort sagt; parker børnene. Det tager de altså ikke skade af en enkelt eller to overnatninger. Tværtimod, så tror jeg, at mange børn vil sætte pris på at de også oplever noget, der er anderledes end hverdagen. Jeg ved da, at mine tre drenge ELSKER det, når Micky og jeg smutter på miniferie, for det betyder typisk hygge og kvalitetstid med bedstemor og -far i Sverige eller legeplads og vikingeborg med mormor og morfar i Slagelse. De glæder sig altid helt vildt!

I dag vender vi hjem igen med fornyet energi til os selv og børnene. Både Micky og jeg glæder os helt vildt til at kramme drengene og putte dem i aften med masser af kys og kærlighed. Vi glæder os til at ligge i vores egen seng i aften, holde om hinanden med vished om, at vi er helt rigtige for hinanden. For det mærker vi altid meget tydeligt, når vi tager os tid til hinanden.

Men altså, nu er jeg jo ikke parterapeut, og jeg aner i virkeligheden ikke meget om, hvordan man reder parforhold i krise. Men jeg kender forskellen på et dysfunktionelt forhold kontra et velfungerende forhold – og for mig har det været fuldstændig afgørende, at vi som kærester bruger tid på at snakke sammen, lære hinanden at kende påny og tager os tid til at udveksle livssyn. Det giver faktisk utrolig meget til relationen, og det er spændende at lære hinanden at kende bedre.

Jeg tror en stor fejl (og det mener jeg virkelig) i et parforhold er, hvis man tror, at man kender hinanden. Husk nu, at en del af hele forelskelsesprocessen gik også ud på at lære hinanden at kende – og den tilgang til forholdet skal fortsætte langt ind i ægteskabet. Så lad være med at tro, at du ved. Spørg din mand hvad han mener, hvem han er, hvad han tænker. Det behøver ikke blive dybt og analyserende, men det er altså utrolig spændende at være med på hinandens livsrejse, og sætte sig ind i, hvad der rører sig i livet hos din partner.

Det var dagens tanker. Og så husk også lige at hoppe i havet…Ik?!

 

4 reaktioner

  1. Du har så evig ret!
    Vi har gjort det i flere år og det er kvalitetstid på højeste plan at være kærester, holde i hånd og se hinanden dybt i øjnene.
    Nu er vores børn ved at være store…men vi tager stadig afsted…lidt væk fra hverdagen og det er bare guldtid hvor de “sure” pligter bliver glemt for en stund…
    Så du har ret… afsted…er sikker på at det også forebygger skilsmisser…det kan også “bare” være en gåtur i skolen eller en tur i biffen.

  2. Hmm, jeg ved ikke helt om jeg er enig. Jeg kan i teorien godt se idéen med det, men i praksis er det jo ikke altid, at det kan fungere. For mig og min mand vil det ikke være muligt at komme afsted et par gange om året -og vi har kun et enkelt barn på syv år. Han er da før blevet passet, men kun én overnatning. For det første er det ikke muligt at finde nogen, der kan passe ham i længere tid og for det andet ønsker han det ikke. Bevares, han elsker både sin mormor og sin farmor, men han vil allerhelst være sammen med os. Og det synes jeg faktisk er helt okay! Små børn kan ikke forstå, at mor og far har brug for “alenetid”. Hans logik er jo, at vi selvfølgelig vil lave noget sammen med ham, ligesom han vil lave noget sammen med os, hvis han selv kan vælge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN