Når ferien går i vasken, så er det op på hesten!

Nogle gange, så skal man bare beslutte sig for at ændre fokus

Hold da op, hvor har jeg brugt meget tid på at behandle og forholde mig til fortiden. Altså i livet helt generelt. Samle fortiden op, snakke om den, skille den ad, dele den op i kapitler og lukke dem igen, for så at lægge bogen om min fortid ned i min rygsæk og tage den med på min rejse igennem livet — jeg har virkelig brugt tid på fortiden. Og båret på fortiden, der har været både tung og uhandy at håndtere.

Det startede allerede som 16-årig, da jeg besøgte en psykolog for første gang. “Lad os snakke om din barndom, Annemette.”

Jeg har haft en fremragende barndom og alligevel kan man, hvis man graver dybt nok, finde noget, der lige skal en tur gennem ‘møllen’, for at jeg kan give slip og komme videre i livet…

Og jeg er sandelig glad for, at min fortid er blevet vendt og drejet. Jeg er ikke ked af, at jeg har brugt tid på at kigge lidt bagud – okay meget bagud – men jeg er også blevet opmærksom på, at hver ting til sin tid. Ind i mellem skal sådan én som mig blive bedre til at se på nuet og ud i fremtiden, og jeg skal stole på at fortiden har formet mig, så jeg behøver ikke hele tiden bære rundt på fortidens mange overvejelser og følelser. Jeg kan egentlig godt lade fortid være fortid. Og i tryghed vide, at jeg ikke begår de samme fejl én gang til.

Jeg har nogle eksempler for at gøre det mere tydeligt, hvad jeg egentlig mener.

Hvis jeg hver dag skulle bære rundt på de følelser, der var forbundet med dengang jeg havde en spiseforstyrrelse, for at være i stand til ikke at udvikle en spiseforstyrrelse igen – jamen, så ville jeg være er nervevrag. De følelser æder en op indefra. I stedet har jeg sluppet den fortid. Lagt den bag mig, og de følelser og overvejelser er ikke længere en del af min hverdag. Faktummet, at jeg har været det hele igennem, ligger i min baggage, men jeg har sluppet tankerne og følelserne.

Det samme med forliste samarbejder og venskaber. Jeg har et par stykker bag mig af den slags, det véd I nok også – no secret! Og i stedet for at insistere på, at mine tanker og følelser skal give mening og drive mig frem til et retfærdigt facit – hvilket er ganske umuligt, for der findes ikke retfærdighed i ulykke – så skal jeg i stedet give mig selv lov til at slippe det. Stole på, at den erfaring jeg har gjort mig, har gjort mig stærk og klog og derfor lade mig selv vide, at jeg ikke placerer mig selv i samme type relationer igen.

Det er jo det samme med kærlighedsforhold. I stedet for at hade eller foragte sin eks – fordi det er sgu nogle meget stærke følelser, der er styrket og næret af tilbageblik på situationer og tanker, men ikke kan kontrollere eller slippe – så skal man (jeg!) se på nuet. Hvor er jeg? Er jeg et godt sted? Eller spilder jeg min tid på tanker og følelser, der allesammen er forbundet til fortiden og intet har at gøre med den dag i dag? For mit vedkommende har jeg spildt meget tid på at hænge i fortiden, tid som jeg havde kunnet bruge bedre i nuet.

Jeg er slem til at tænke og analysere. Jeg er virkelig god til at se tilbage, fordi det har jeg lært fra de unge teenageår. Jeg har lært, at ved at se tilbage og behandle fortidens mange smårifter og sår, så bliver man i stand til at være i nuet og se fremad – men hvad jeg først er ved at lære nu er, at det er ikke altid, det er nødvendigt at se bagud. Nogle gange, så skal man bare beslutte sig for at ændre fokus – dreje synet væk fra fortiden og se fremad. Eller være tilstede nu og her.

Jeg siger bestemt ikke, at det er nemt. Jeg siger heller ikke, at man skal ignorere fortidens mange ar og lykkeglimt (it’s not all bad), – men man skal dog tillade sig selv at skelne mellem vigtigt og ligegyldigt. Hvad kræver blot tid, og hvad kræver din opmærksomhed. (Det er ikke det samme!) Brug krudtet på det, der fortjener din opmærksomhed – tiden går uanset.

Så kære du, der har læst så langt, – man skal sørge for, at lægge ting bag sig. Om det så kræver, at man faktisk visualiserer, at man helt fysik lægger det bag sig og bevæger sig væk – fremad … jamen, så er det det, der skal til (Det har virket for mig). Slip fortiden oftere end du tror, du skal. Bare giv slip, og stol på, at bare fordi du slipper fortiden, så forsvinder den ikke. Den er del af dig. Din fortid har formet dig og bor i dig, og netop derfor behøver du ikke altid bruge tid på den.

Og så er det bare sådan, at med alt, der ligger bag en, så forsvinder det langsomt i bakspejlet, i takt med at man bevæger sig fremad, og på et tidspunkt ligger det så langt bagude, at man ikke rigtigt længere kan se det, ej heller huske hvordan det egentlig tog form.

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

3 kommentarer

  • Charlotte Sørensen

    Det var da et fantastisk skriv! Det kan virkelig bruges af mange inkl mig selv 🙏🙏 Tak!! 🙏🙏❤

    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh den ramte plet. 1000 tak for dit skriv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Fint skriv ,det vil jeg tage med på min vej i livet .

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ferien går i vasken, så er det op på hesten!