Tadahh...Så har jeg fået 'blogger hår'.

Kvindeidealer, ligestilling og mænd uden boller

Jeg sad bag i en bil for et par dage siden og førte en heftig samtale med en makeup artist. Hun lagde makeup – på mig – jeg snakkede og virrede med hovedet, så det kan ikke have været en nem opgave. Men hun og jeg var enige… Så hun snakkede også løs, og der gik snildt 5-10 sekunder mellem hvert penselstrøg af øjenskygge. Kender I ikke det? Når man er så meget inde i samtalen, at det kan være rigtig svært at koncentrere sig om andet?

Sådan en samtale var det.

En hel masse strøtanker om kvindeidealer, ligestilling og mænd uden boller – når vi nu skal være ærlige.

Men lad mig lige smide nogle tanker op på bloggen, for så kan vi da allesammen være med i snakken – det er langt sjovere end at vi ‘kun’ er to madammer, dér i baggagerummet af bilen. (Ja, jeg sad i baggagerummet…se billede)

Strøtanker…

Århhh, klip klip. Væk med bollerne og så er dén mand ude. Det føler vi lidt (altså makeupartisten og jeg) at man ret nemt kan med nogle mænd. I véd, intimidere dem og lynhurtigt amputere dem for deres mandighed, hvis man altså vil. Og det kunne vi ikke lade være at studse over. Det er sgu da ikke det vi kvinder vil have, vel? I hvert fald ikke os to.

Vi vil da ikke nå frem til et punkt, hvor vi helt har glemt, hvad det var, der i tidernes morgen fristede. Hvor vi helt har glemt forskelligheden og kontrasten.

Hvorfor er det at man føler sig ekstra meget dansk, når man er i udlandet? Er det ikke fordi at man mærker forskellen. Ser kontrasterne? Og derfor bliver man lige ekstra patriotisk og kan virkelig føle hvad man kommer fra… Bør vi ikke også anskue kvindelighed og maskulinitet på samme måde. At vi skal mærke os selv og hvem vi virkelig er, når vi er blandt ‘fremmede’ (altså det andet køn.) Og altså derfor gå til hinanden med samme nysgerrighed, som når man rejser og opdager nye kulturer. Ergo, ikke forsøge at gøre os ens, men derimod opdage, udforske og omfavne forskelligheden.

Hvorfor er det, at det anses for nedgørende overfor kvinder, når en mand holder døren eller trækker stolen ud? Det forstår jeg ikke. Måske er jeg uintelligent på én eller anden måde, men jeg kan ikke se problemet.

Hvornår er det, vi føler os mest feminine? – hmmm, jeg føler mig mest feminin når min mand er virkelig maskulin. Sådan helt stereotypt. Han må gerne være stor, stærk og betale for middagen. Han må også gerne foretrække at se fodbold fremfor at give mig massage i sofaen en tirsdag aften. Han må gerne være sådan en mande-mand. Så mærker jeg nemlig bedst kontrasten og jeg mærker tydeligt, at jeg er kvinde. Er det gammeldags?

Hvorfor er det fedt, når en mand på sin tinder-profil skriver, at han dyrker yoga? (Nu er det jo ikke mig, der er på Tinder, men jeg har hørt om den type mænd… Jeg ville umiddelbart swipe videre.) Altså han må gerne dyrke yoga, han skal da bare ikke bruge det som en slags branding af sin maskulinitet – det ville virke stik modsat på mig.

Hvornår kommer der mon mandekampen… altså I véd, modreaktionen på kvindekampen?

Gad vide, om det er en kvinde eller en mand, der har opfundet begrebet ‘høn’?  (Altså det dér intetkønsord de bruger i nogle børnehaver i sverige)

Det er da ikke meningen at vi nødvendigvis altid skal analysere, mærke efter og snakke sammen. Det er da slet ikke et krav for relationerne, at mænd og kvinder skal nå frem til forståelse. Er det ikke meningen, at det er noget af det uforklarlige, mystikken om man vil, der driver tiltrækningen og magien? Det tror jeg. Det dér med at ville analysere alt for at nå frem til enighed – årh, det er sådan en kvinde-ting, og noget som jeg virkelig skal stoppe med at udsætte min egen mand for.

Hvorfor er der ingen mænd, der har råbt op og følt sig voldsomt diskrimineret, da man begyndte at bruge ordet “man boobs” – eller mandebryster, på dansk? Eller er det bryster? Det er det jo ikke, vel? De kan jo ikke amme, så deeet. Hvad ville man kalde det samme til kvinder? Altså vi kvinder, der IKKE har bløde, store bryster, men derimod ikke eksisterende bryster, – ja, skulle vi så begynde at omtale vores bryster som mande-patter. Altså fordi de er flade?! Bare en tanke…

Hmmm, Micky…Han må hjertens gerne putte børn. Skifte ble. Lave mad. Give massage og alt det dér. Men KUN fordi han også brokker sig lidt, drikker øl foran fjernsynet, spiller computerspil og hader at rydde op. Jeg har simpelthen brug for kontrasten.

Jeg vil have en mand, der vil have en kvinde.

Jeg elsker at klæde mig på fint, elegant og sexet, og min mand skal helst bemærke det – og jeg bliver bestemt heller ikke ked af det, hvis en eller anden på gaden løfter et øjenbryn. Bare det ikke tager overhånd.

Han skal holde døren for mig, og han skal lave min Aperol. Galant, er vist det man kalder det, ik?! Hvad blev der lige af, at en rigtig mand er galant?

Nå men, det var som sagt strøtanker. Hæng mig ikke op på dem, de er skrevet i træthed, men jeg kan mærke, at der er noget ved hele den snak, der interesserer og optager mig meget.

 

 

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

3 kommentarer

  • M

    Jeg synes det er dejligt for dig, at du ved hvad du tænder på og gerne vil have af en kærlighedsrelation. Hvis man så bare lige løfter blikket en smule, er det jo interessant hvad der får en overvægt af kvinder til at gå op i udseende, æstetik og børn. Er det biologisk eller er det fordi man vokser op i en kultur med ret smalle fortællinger om kvindeliv? Jeg synes i hvert fald at det er forfriskende befriende ikke at skulle være den forfængelige og svage part, der skal beskyttes af den stor stærk mand. Jeg har øjne i hovedet, så selvfølgelig må min mand gerne være attraktiv, det synes jeg da kun er herligt, men jeg tænder endnu mere på ham i rollen som omsorgsfuld far, projektleder på hverdagen herhjemme (det er almindeligvis kvinder der tager the mental load i en hustand) og hvis han har udviklet et sprog for sårbarhed, hvilket færre mænd end kvinder er gode til qua nogle kulturer med toksisk maskulinitet, hvor følelser er svaghed. Nå, det var bare en strøtanke.. Et håb om at der er plads til alle: Hårde hunde, speltpikke, speltmødre, karriereryttere og hjemmegående mødre. Hvor vi hver især aktivt har taget stilling til vores liv og ikke dømmer hinandens valg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Præcis. Ingen bør dømme. Jeg føler dig, at vi, der gerne vil holde fast i de traditionelle idealer dømmes som værende “dumme”, uintelligente eller uselvstændige. Og ingen af de ord passer på mig. Jeg er en pissestærk, selvstændig kvinde – der virkelig gerne bare vil have lov til at føle mig som kvinde – og det gør jeg bedst ved ikke at amputere mænd omkring mig for deres mandighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skidegodt indlæg og jeg er helt enig med dig og din make-up pige;-)
    Det er vigtigt at mændene brokker sig over, de ting vi beder dem om, så vi kan mærke at de lever og stadig er MÆND!! :_)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tadahh...Så har jeg fået 'blogger hår'.