Hvor meget tjener jeg egentlig?

At købe ny bolig føles meget voksent

eurodan-huse-1-annemette-vossReklame for eurodan-huse

Et ret godt sted at starte

Indtil nu har vi ‘bare’ boet til leje. Det er så nemt og uforpligtende. Jeg har lidt svært ved tanken om, at vi en dag skal købe en bolig. Det er så voksent, og det kræver – inde i mit hoved – at vi virkelig tænker os godt om, inden vi investerer. Men vi vil rigtig gerne prøve at eje vores eget. Derfor afsøger vi muligheder, og én af de muligheder, som jeg ærlig talt er blevet mere og mere begejstret for, er tanken om selv at bygge. Vi var for nylig ude og se på et eurodan-huse udstillingshus i Ballerup. Ikke fordi vi skal flytte til Ballerup, men fordi et typehus virkelig ‘kan noget’, når jeg mærker efter. Når vi mærker efter. Og at tage ud og se på udstillingshus er jo et ret godt sted at starte.

Først bemærkede jeg, at huset havde solceller på hele taget, – det kan jeg jo kun blive glad for. Og det var løst på en rigtig pæn måde. Med min arkitektbaggrund går jeg ret meget op i, at de løsninger, der vælges, laves på en pæn og logisk måde. Jeg åbnede døren, og kiggede ned af en lang lys gang, og selvom det ikke overraskede mig, at værelserne lå der på stribe langs den ene side af gangen, og på de anden side lå bad, bryggers og arbejdsværelse…jamen, så blev jeg overrasket. Jeg blev nemlig overrasket over min mavefornemmelse.

“Ej skat, drengene ville bare elske det her! Se lige de værelser. Tjek hvor meget plads de ville få. Og tjek lige det her køkken, wauw, det er er perfekt tv-køkken – ej, nu kan jeg gå helt amok på min youtube kanal…haha!” og “Fuuuuuck! Se lige det her badeværelse, det er jo enormt. Og der er to badeværesler, kæft, hvor fedt! Og et bryggers. Okay skat, så behøver vores sofa ikke fungere som opholdssted for vasketøj… Ej min mor ville blive så glad, når hun kommer på besøg – så kan hun få sit eget værelse”.

Sådan hørte jeg mig selv gå rundt og kommentere på det ene rum efter det andet, da vi tog vores lille rundtur i udstillingshusets godt og vel 160 m2. Og ja, jeg bandede vist en del – altså på den velmenende måde 😉

eurodan-huse-2-annemette-voss

Selvom indretningen naturligvis var meget neutral i udstillingshuset (alle skal jo kunne se sig selv i det), så kunne jeg ret nemt forstille mig, hvordan jeg ville gøre huset personligt med masser af farver på væggene, møbler, planter og en duft af hjemmebag, når ungerne kommer hjem fra skole om eftermiddagen. På væggen ville jeg hænge rammer op med plads til drengenes tegninger og jeg ville få fremkaldt de dér flotte feriebilleder af børnene i stor størrelse og få dem hængt op i gangen. Jeg ville male med glimmermaling og drysse om mig med med kreative påfund som var det konfetti. I véd, alle de ting, der gør et hjem personligt, og som ville repræsentere mig og min familie.

Læs mere om eurodan-huse

eurodan-huse-4-annemette-voss

Egentlig søger vi jo bare plads og ro…

Som sagt overraskede jeg mig selv med min begejstring. Jeg kunne mærke ro. Og ro er virkelig noget, jeg er begyndt at sætte mere og mere pris på med tiden. Ro er noget jeg stræber efter, og som jeg har svært ved at finde. Efter den sidste håndfuld års turbulente tid, både privat og arbejdsmæssigt, ja, så er jeg blevet mere ‘sart’. Det lyder måske underligt, men jeg har ganske enkelt brug for mere ro i min hverdag. Jeg har brug for arbejdsro, hverdagsro, nærhed og tid. Og masser af kærlighed (don’t we all).

Jeg havde ikke forventet at min begejstring ville være så stor – fordi den var virkelig stor. Jeg kunne pludselig sagtens se os allesammen leve i sådan en enkelt, retvinklet og nyt hus, hvor der bare er alt det, man har brug for som børnefamilie. Særligt det dér bryggers, ik! Wauw, hvor gad jeg godt have sådan et. Det er måske det meste ‘sexede’ af alle rummene i min optik, haha!

Men jeg er ikke den eneste, der er begejstret for eurodan-huse. Prøv også at se, hvor fantastisk et træhus Mamamaruska bor i på 6. år (et eurodan-hus naturligvis) eller hvordan det gik, da Chicken and stillettos tog til et uforpligtende inspirationsmøde med en konsulent fra eurodan-huse. Begge kvinder har helt andre tilgange til valget af typehus end jeg, og var er faktisk ret sjovt at læse med, synes jeg.

Bestil et eurodan-huse katalog

eurodan-huse-3-annemette-voss

Hvad er det bedste ved at bo i typehus, – altså i din optik? (det kræver naturligvis, at du selv bor i typehus for at kunne svare).

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget tjener jeg egentlig?