‘Kill them with kindness’…- Det er fandeme lettere sagt end gjort

Min kollega skrev en tekst på sin instagram i går – der stod, at hun tænkte meget over tingene, når hun var på ferie. Og én af de ting, hun ligesom var kommet frem til, var, at man skal slå de negative vibes ned med ren kærlighed. Irritationerne over problemer eller andre mennesker skal bare bekæmpes med kærlighed. Altså I véd, kill them with kindness, ik;)

Jeg er meget tilbøjelig til at give hende ret. Faktisk kommenterede jeg også straks, at jeg var enig. Fordi det er jeg. Jeg er helt vildt meget enig.

Men hvor jeg fik lyst til at skrive noget mere om det. Det gibbede helt i fingrene, da jeg lagde mig til at sove i går aftes – så meget, at jeg straks måtte sætte mig og skrive kladden til denne tekst. Jeg ville skrive noget om det her med at bekæmpe negativt med positivt. Det er nemlig mega svært, – meget mere svært, end jeg lige gik og troede.

Fordi, uanset hvor meget jeg gerne ville være sådan én, der bare gik rundt og spredte om mig med kærlighedskrymmel, så kan jeg ligeså godt være ærlig – straight up – og sige, at det formår jeg ganske enkelt ikke. Ikke til dem, som jeg føler, ikke fortjener det. Ikke altid i hvert fald. På de gode dage, ja, der er jeg helt sikkert sådan én, der skaber rendyrket god energi, det véd jeg. Men jeg kan også blive så bitter i maven, at jeg får lyst til det modsatte – at tisse på nogens sukkermad. Men rolig nu, det holder jeg mig alligevel for god til. Jeg skrev bare ‘lyst til’ – ikke at jeg går rundt og ødelægger noget for nogen. Jeg ender som regel med at finde balancen i at rumme, acceptere og komme videre.

Når jeg tænker tilbage, så levede jeg i en lang årrække uden de store negative impulser i min hverdag. Og derfor troede jeg måske også, lidt naivt, at det det rent faktisk ville være muligt at rumme så megen kærlighed, at jeg nemt ville kunne dulme smerten ved had, jalousi eller afmagt med kærlighed alene, hvis det en dag skulle ramme mig. Fordi jeg aldrig havde oplevet nogle af de følelser – ikke sådan rigtig. Jeg havde sgu aldrig rigtig stiftet bekendtskab med had – puha, en led følelse – men jeg kan ligeså godt være ærlig og sige, at det har jeg nu i mit ‘rigtige’ voksenliv. Og jeg har også prøvet at mærke jalousi og afmagt. Faktisk alle tre følelser i én stor blanding, – deraf kom også angsten.

Hvis der findes et menneske her på planeten Jorden, der virkelig har skulle kæmpe med at lære at tilgive, lægge negativitet bag sig, rumme andres ubehageligheder osv, ja, så er det sgu mig. Jeg er okay, by the way, det er ikke en klagesang – det er en del af min historie, der har gjort mig meget stærkere og mere stolt over, hvem jeg er. Så alt er godt. Men jeg har gjort et kæmpe stykke arbejde for at kunne lære mig selv at sprede god karma, være et kærlighedsfyldt menneske og ikke tale grimt om andre. Ikke fokusere negativt, men derimod fokusere positivt. Fordi, som jeg skrev den anden dag, karma kommer og bider dig i numsen, hvis du ikke opfører dig ordentligt. Og det tror jeg i dén grad på.

Og hvad er egentlig mere ordentligt end at bekæmpe alt negativt med ren kærlighed? Det er ordentligt. Selvsagt. Det er bare ikke nemt.

Forleden mødtes jeg til frokost med en veninde, og hvad skete der? Vi brugte de første 10 minutter på at tale grimt om dem, vi ikke bryder os om. Jamen altså, naturligvis var det bare mellem os to, – altså under 4 øjne – but still, der var ikke meget kærlighed i luften lige dér, now that we’re being honest. Men jeg gider ikke skamme mig over det, næh nej, det er vel menneskeligt. Men jeg gad godt kunne flytte negativt fokus og anskue mine problemer og de mennesker, som jeg ikke bryder mig om med mere varme og kærlighed. Mere rummelighed, mere tilgivelse.

Jeg vil gerne kunne sprede masser af varme ud over alt det og dem, jeg ikke umiddelbart føler fortjener det – fordi verden skal bygges på et fundament af kærlighed.

Så hvis missionen er følgende: Luk ned for det negative ved at dele ud af det positive, så starter det vel med, at jeg sender noget godt indad, altså rettet mod mig selv. Det er jeg faktisk allerede i gang med, og jeg er blevet rigtig god til det. Dernæst kan jeg vel begynde at sende noget rigtig godt udad – rettet mod verden, og dem, som jeg føler fortjener det. Det er i øvrigt også en øvelse, jeg føler jeg er ret god til. Jeg gør meget ud af at sprede positivitet til alle dem omkring mig, som jeg beundrer eller holder af. Til slut så må det komme til mig, – det her med at sprede kærlighed ud over de problemer og de folk, jeg bare ikke er glad for. Det kommer nok, en dag. Måske gør det ikke. Hvem ved?

Men jeg gad godt.

Kan du, ærligt? Altså kan du det – sende kærlighed i retning af alt det, der generer dig? I et håbefuldt ønske om at universet derigennem skaber retfærdighed og orden?

14 reaktioner

  1. Jeg bliver glad og lettet indeni når jeg læser dit skriv. Mest fordi jeg kan genkende og så alligevel er hver vores historie unik og forskellig.
    Jeg øver mig -hver dag – har indset at jeg må dele det op i små bidder. En slags delmål, for at opnå den fulde evne som du taler om. Mine første skridt på vejen i den retning, er, at slutte fred med ting som er sket, folk som har såret mig eller situationer jeg ikke kan ændre. Jeg ved at jeg er godt på vej.
    Mange knus og tanker

    1. Jeg forsøger også hver dag at slutte fred. Men det er lidt svært, – det er det simpelthen 🙂

  2. Jeg ser det ikke, som at jeg på nogen måde skal sende kærlighed til dem, jeg ikke synes fortjener det. For mig handler det mere om at holde mit fokus på at sende kærlighed til dem, jeg synes fortjener det – og når mit fokus er her, tænker jeg ikke negative tanker om dem, jeg ikke bryder mig om. Jeg behøver ikke ‘elske’ dem 😊❤️

  3. Super godt emne og for mit vedkommende så er det meget afhængig af om det er familie, venner eller kollegaer. Familien og venner sender jeg altid kærlighed imod eller også så vælger jeg at ignorere dem, hvis det bliver for negativt. Kollegaer derimod har jeg noget sværere ved at “kill with kindness”, men jeg er ved at lære det i de situationer hvor det giver god mening. Men jeg vil også sige, at der er tidspunkter, hvor det ikke lader sig gøre og man er nødt til at skrue bissen på og det er også okay, så længe det er med respekt for personen 👍 Det er klart at man ikke bare skal eksploderer i hovedet på folk, men når det er på sin plads med en irettesættelse eller at pointere at de overskrider ens grænser, så skal man også have lov til at gøre det og hvis man gør det på en pæn måde, kan man godt tillade sig at være lidt skarp 😉
    Tak for at tage et godt emne op og jeg læste også Livs indlæg ❤️

  4. Det du giver opmærksomhed vokser, uanset om det er positivt eller negativt – det er DIT valg. Tag magten tilbage og styr hjernen istedet for den styrer dig. Du har altid et valg og du har lige nu valgt at være en offentlig person, måske det slet ikke er dig?? Og det er helt ok. Det vigtigste er at du prioriterer dig selv, for når du har det godt, har dem omkring dig det også godt. Men husk det også gælder omvendt. God påske 🐥🐣

    1. Jeg har det rigtig fint med mit valg om at leve mit liv, som jeg gør. Jeg har det godt med at dele ud af mine tanker og jeg kann godt lide at have en ‘stemme’. Hvad det har at gøre med at forsøge at fjerne negativitet med positive tanker – det har jeg faktisk ret svært ved at se. Dette indlæg handler om at kæmpe med sig selv og flytte fokus, så man ikke spilder sin energi på det dårlige. Det handler om at fokusere på at give, fremfor at holde igen. Det håber jeg sandelig ikke forveksles med mit valg om at leve ‘offentligt’

  5. Det lykkes faktisk ofte – overskud er den bedste hævn.
    Og så brænder raseriet heller ikke længere inden i, hvis jeg giver slip.
    Men når jeg siger ofte – så ér det altså ikke altid 😛 Men jeg synes det er et rædsomt energispild, så efter flere års øvelse, er det skønt at være i stand til at sige “haha, jøsses, dem om al’ den ballade – jeg blander mig uden om” og så videre til det næste 😀

    – A

  6. Vil fedt indlæg! Nøj hvor er det rigtigt, at man selvfølgelig skal prøve, men det kan sørme også være enormt svært, kærlighed din vej😘

  7. Jeg lever ikke efter kill them with kindness – eller det gjorde jeg. Før i tiden, da jeg gerne ville glatte ud og få det hele til at se ordentligt ud fra overfladen. (Hermed ikke rettet mod nogle af jer andre, som jeg godt forstår ikke tolker princippet på samme måde som jeg gør her). Jeg lever i stedet efter et princip der går ud på at handle konstruktivt i alle henseender; betyder det en konfrontation for at kunne komme videre et teamet eller for at undgå lignende konflikter i fremtiden blandt mennesker jeg ikke selv kan vælge at sortere fra så gør jeg det. Hvis ikke en dialog er nødvendig, og dem der har forurettet mig ikke er vigtige i mit liv så vælger jeg i stedet at kill them with silence. De fortjener slet ikke min kindness. Det aller vigtigste lige meget hvilken metode man vælger er, synes jeg, at mærke efter i sig selv og reflektere og vurdere hvad og hvem der betyder noget i ens liv og så handle så konstruktivt ud fra den vurdering ❤️

  8. Hej Annemette.
    Det er så rigtigt det du skriver. Og jeg kender det alt for godt. Lider selv af angst og ptsd på grund af en møj opvækst. Jeg ville gerne kunne være mere positiv end jeg er.

  9. Så fint og tankevækkende skriv, der lige fik mig til at reflektere. Egentlig besluttede jeg mig for ikke til kommentere, for hvad gør en kommentar fra eller til?

    Hvorfor skal man give tilbage med kærlighed? Man reagerer instinktivt, og det kan være utroligt svært at styre sine instinkter. Det er menneskeligt. Vi lever i en tid, hvor det er blevet populært at styre os selv, men det falder os ikke nødvendigvis naturligt. Vi udvikler os hele tiden som mennesker, vi lærer stille og roligt at finde ud af, hvad der betyder noget, og hvad vi bare kan lade “fare”.

    I en alder af 20 år ønskede jeg ikke at leve mere af mange forskellige årsager. Derfor valgte jeg at tage mit eget liv. Efter 30 timer i koma og et par års søgen efter mening med livet, er jeg nået til et punkt i mit liv, hvor disse ting ikke fylder mere, fordi jeg ikke lader dem fylde. Jeg bliver ikke bedre menneske af den grund, men mit liv bliver nemmere, og derfor har jeg taget det valg.

    Du er et skønt og jordnært menneske Annemette, altid inspirerende som menneske og kage-entusiast. Jeg håber, du finder den gyldne middelvej, vi er blot mennesker.

  10. Jeg er alkoholiker, så vrede er en følelse jeg ikke kan tillade mig. Ej heller selvmedlidenhed.
    Jeg beder for folk der pisser mig af. Det gør nok ikke noget for dem, men det gør noget for mig. Jeg blir fri.
    Det er fantastisk. Prøv det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN