Forbrugerrådet Tænk har givet mig en "Challenge"... jeg tog testen og blev vildt overrasket!

Om at leve i sorg

I onsdags døde min mormor. 91 år gammel og med min mor ved sin side, heldigt nok, faktisk. 

Siden da har jeg været ret nede. Ikke sådan arbejdsmæssigt og humøret er sådan set også okay, men jeg er bare følelsesmæssigt flosset, kan jeg tydeligt mærke. Der skal ikke så meget til, så bliver jeg trist og stille. Det må være sorg, tænker jeg.

Det er mange år siden jeg sidst oplevede sorg på den her måde. Jeg var vist 9, dengang min farmor døde, og da håndterede jeg det jo som et barn gør, med det følelsesspænd et barn har. 

Og da jeg var 23 døde en af mine venner. En meget nær ven og ekskæreste, som i øvrigt var min brors bedste ven. Det var så voldsomt og en helt anden oplevelse – det var forfærdeligt, uretfærdigt og tragisk på alle måder. Og det var en helt anden form for sorg, der åd os alle op indefra. 

Så faktisk er det første gang jeg oplever dette. Denne her form for tab, der egentlig er en naturlig del af livets gang, og som i fysisk forstand var okay. Hun måtte gerne dø nu. Hun var gammel, og hun havde levet et langt og værdigt liv, som nu var ved at gå i opløsning pga sygdom og indlæggelser. Så ja, det var okay. Det føles ikke uretfærdigt, at hun skulle herfra.

Og alligevel er jeg bare ulykkelig over det. Fordi pludselig melder alle spørgsmålene sig. Vidste hun mon, hvor meget hun betød for os? For drengene? For mig? Var hun klar over, at var det ikke for hende og de utallige vaniljekranse og litervis af rabarbergrød, så tror jeg ikke, jeg havde fattet interesse for bagning og det søde køkken…og gad vide, hvordan mit liv så havde set ud? Fik hun det ud af livet, som hun havde drømt om som ung?! Det håber jeg. Nu er det for sent at spørge… 

Jeg er glad for, at jeg i de sidste timer, inden hun gik bort, fik sagt til hende, at jeg okay. At jeg er ved at skrive på to bøger, at jeg håber på mere tv-værts arbejde – og at det ser lyst ud (hun har altid været så bekymret for mig, om jeg da også kunne skabe en karriere ud af det dér, jeg havde gang i)… jeg fik forsikret hende om, at drengene har det godt, og at jeg kæmper for at få det hele til at fungere med deres far. At Micky og jeg elsker hinanden. At fremtiden er lys. 

Man skal huske at sige den slags, hvis muligheden byder sig. Jeg er sikker på, at det gav min mormor sindsro. 

Hele weekenden har jeg bygget på nogle reoler, som skal op i stuen. Det er typisk mig, at hvis følelserne bliver lidt for overvældende, så går der ‘praktisk gris’ i den. Så jeg fik boret, skruet og malet til den helt store guldmedalje, og det er blevet virkelig fint. Og mens det stod på fra fredag eftermiddag til søndag aften, så mærkede jeg ikke så meget. Så var det bare eyes on the ball, og på den måde forholdte jeg mig ikke til min sorg. 

I går aftes gik jeg så i bad for at vaske træstøv og malingpletter af. Og så græd jeg, igen. 

Der er vist ingen vej udenom. Sorgen skal jeg igennem, selvom det er ubelejligt og smertefuldt. Men det er dog gået op for mig, at sorg er en meget fin og ren form for kærlighed. For med sorg er der ingen parader eller forbehold, det er bare en helt ren og meget klar følelse, som tydeligt viser mig, at jeg har mistet én, jeg elskede. Og dét i sig selv er der intet sørgeligt ved – nej, det er vel meningen med det hele. 

At vi elsker. 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

2 kommentarer

  • Yeter Hittet

    Kære Annemette
    Først vil jeg kondolere. Du har beskrevet, det at miste én så smukt, hvis man kan sige det på den måde, at man nikker til alle de scenarier, du har skrevet. Jeg ved også UDMÆRKET, hvad det vil sige at miste én, og ud fra det du har skrevet, kan jeg virkelig spejle mig selv i det. Jeg har fulgt dig længe og jeg synes at du er SÅ dygtig kære Annemette. Jeg følte bare, at jeg måtte skrive noget i forbindelse med dette artikel, hvor det handlede om at miste én. Ønsker dig fortsat god arbejdslyst og forhåbentlig opnår du alle dine drømme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Først og fremmest, kondolere ❤️
    Et flot skriv Annemette. Kan så godt sætte mig ind i de forskellige sorger man kan have, når man mister. Uanset er det hårdt, og ikke mindst vigtigt at det er ok at være i sorgen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forbrugerrådet Tænk har givet mig en "Challenge"... jeg tog testen og blev vildt overrasket!