Nem hverdagsmad: Æggekage med kartofler

Mit liv før Bagedysten

Havde jeg bare vidst, hvad der ville komme…

D. 4 juli 2013 sagde Peter Ingemann ordene “Vinderen af Den store bagedyst 2013 er…. Annemette!”

Det blev først sendt på skærmen d 8. Oktober (på mine forældres bryllupsdag), men allerede fra 4. Juli det år vidste jeg, at mit liv nok ville tage en drejning. Det skal måske lige indskydes, at jeg vandt Den store bagedyst sæson 2, hvor der ikke var nogen som helst præcedens for at skabe en karriere på baggrund af den titel. Nana Frolov, der vandt året før i sæson 1, havde, så vidt jeg forstår, ikke noget ønske om udnytte titlen til at skabe en ny karriere, hvilket jeg i øvrigt har stor respekt for! Ligeså stor respekt som jeg har for mit eget valg om at drive det til noget, jeg kunne leve af.

Men det jeg vil frem til er, at jeg havde ingen, og her mener jeg virkelig INGEN, idé om den fremtid, der lå og ventede på mig. Det havde selv verdens mest fantasifulde menneske ikke kunne drømme om. For der var bare ikke nogen, der havde gjort det før. Vundet bagedysten og skabt sig en karriere på baggrund af den dør, der åbnede sig.

Men det er en helt anden snak. Alt det, der kom i kølvandet på min medvirken i Bagedysten og alle de overvejelser om, hvilken kvinde jeg egentlig blev til ovenpå den omgang mediecirkus. – Det kan du læse mere om i dette blogindlæg: Når man forsøger at fastholde det, der engang var allermest dyrebart

Men det her indlæg skal ikke handle om “efterslæbet”. Det skal handle om, hvem jeg egentlig var inden jeg blev Annemette fra Den store bagedyst.

Pigen fra Vejle

Jeg er vokset op i Vejle. På den yderste vej i et villakvarter. Sådan et sted, hvor man kunne købe æg og honning fra en lille lokal bondemand for enden af vejen. Mine forældre havde sådan en fordeling, at min mor passede min 4 år ældre bror og mig, og min far var var direktør i sit eget reklamebureau. Jeg manglede ikke noget som barn. Jeg klarede mig godt i skolen. Det var nemt for mig, og jeg har altid godt kunne lide at gå i skole. Jeg var elevrådsformand, – måske lidt sådan en stræbertype, der stadig formåede at have tid til venner…og jeg gik i farverigt tøj, præcis som nu. Somrene blev brugt i kolonihaven hos mine bedsteforældre i Herlev, hvor vi (min bror og jeg) åd os mætte i rabarbergrød og hakkebøf med bløde løg, sovs og kartofler. Min barndom var god.

Som 15-årig rejste jeg et år til Australien, hvor jeg boede som udvekslingsstudent. Måske lyder det som meget ‘ungt’ at rejse et år udelands som 15-årig, men det fungerede for mig, og jeg nød det. Jeg skrev breve hjem til mine forældre, og de besøgte mig en enkelt gang – men ellers snakkede vi faktisk kun sammen ganske få gange i løbet af det år. De gav mig lov til at være tilstede i det liv, jeg havde tilvalgt. Det er jeg taknemmelig over. Det var et fantastisk år.

2 år brugte jeg på handelsskolen i Vejle. Det var ikke nogle gode år. Tiden gik med lektier, byture og ballade med mine veninder, hvilket umiddelbart lyder som en god tid – men der hvilede en skygge over mig. Jeg levede med en spiseforstyrrelse på daværende tidspunkt, og derfor husker jeg ikke min tid som ung i Vejle som noget særligt godt.

Jeg flyttede til København da 3. år på handelsskolen lige var begyndt. Mit afsluttende år på Niels Brock, hvor jeg tog min IBB (den internationale HHX) husker jeg som fantastisk. I København fandt jeg råderum til at være mig, mit farverige væsen – og der var plads til at være dygtig. Det lyder måske åndssvagt, men i Vejle oplevede jeg, at mange havde ondt i røven over, at jeg kom fra en god familie ude på Strandvejen, at jeg havde det ‘nemt’ i skolen (lektier og dén slags) og at jeg også så forholdsvist pæn ud. Det var som om, at det var sgu alligevel for meget af det gode for mine klassekammerater. Sådan oplevede jeg det slet ikke i København. Så jeg må ærligt tilstå, at det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, var faktisk da jeg en tirsdag morgen hoppede på det tog fra Vejle til København og troppede op inde i Niels Brock på Nørre Voldgade og bad om at starte samme dag.

Livet inden bagedysten…

I årene efter Handelsskolen flakkede jeg lidt rundt. Jeg løste Økonomi på Universitetet, men droppede ud efter et semester (det var alligevel for kedeligt). Jeg flyttede til London, hvor jeg arbejde som cocktail waitress. Derefter flyttede jeg til Barcelona med min daværende kæreste. Så rejste jeg jorden rundt med en veninde og derefter tog jeg til Briancon i Frankring, hvor jeg arbejde som skiguide for Nortlander Tours. Foråret 2005 mødte jeg en mand. Ham jeg endte med at gifte mig med og få to dejlige drenge med.

Vi levede sådan en lidt ‘boho-liv’ med en afslappet tilgang til tingene. Han lærte mig om økologi og om at tage det hele lidt mere roligt, og for det er jeg taknemmelig. Jeg har altid været meget resultatorienteret og struktureret, så det var sundt for mig at finde sammen med en mand, der kunne vise mig noget andet. Vores hjem var farverigt og fyldt med mine egne hjemmelavede quiltede vattæpper. Der var fyldt op med gamle vintage- og loppefund, og der var ikke det træmøbel i vores hjem, jeg ikke havde istandsat med nye porcelænsgreb og en klar pastelfarve. Væggene var malet lysegul og blå, og vi havde en pink sofastol. Vi så ikke særlig meget fjernsyn, hvilket også betyder, at jeg faktisk aldrig havde set Den store bagedyst inden, jeg selv tilmeldte mig. Jeg vidste faktisk ikke, hvad programmet gik ud på…jaja, der kan man se.

Vi boede på i København, da vi fik vores ældste søn. Efterfølgende flyttede vi op nordpå til Helsingør, hvor vi fik næste dreng i rækken. Jeg tog toget hver dag, i de par år vi boede dér, fra Helsingør til Kunstakademiets Arkitektskole, der ligger ude på Holmen ved siden af Operaen. Det var jo lang vej til skole og hjem igen, men jeg synes faktisk, at det var en fin balance. Stadig i dag husker jeg tiden i Helsingør som noget særligt. Særligt lyset og duften af hav kan jeg savne.

Vi flyttede til Lyngby et års tid inden min deltagelse i Den store bagedyst. Der læste jeg fortsat på arkitektskolen og kom i praktik hos Vilhelm Lauritzen arkitekter, hvor jeg blev ‘hængende’ i et års tid. I det hele taget var det bare en tid, hvor jeg havde travlt med studie og job – jeg var på arkitektstudiet fuld tid, havde to børn, fik min bachelor i arkitektur og arbejdede på tegnestuen. Læs også: Jeg har vundet en pris. Men det var en god tid.

20. august 2013 blev vendepunktet

Inden jeg vandt bagedysten det år, var mit liv primært fyldt med drømme om en stor karriere indenfor arkitektur og formidling. Jeg drømte om at læse en journalistisk overbygning som supplement til min arkitektuddannelse. Jeg brugte tiden på kreative sysler, når jeg havde fri, og vi havde altid venner på besøg i weekenderne. Jeg bagte kager og lavede mad til den helt store guldmedalje. Jeg quiltede løs på vattæpper (not kidding you), og jeg malede malerier, som jeg også har solgt en del af, faktisk. I weekender gik jeg i svømmehallen med børnene, og vi bagte kanelsnegle og crumblekager om søndagen. Somrene nød vi i haven under den danske sol.

Jeg var et ret ‘carefree’ menneske inden jeg vandt bagedysten. Det er jeg ikke mere. Det véd I nok. Men det er ikke bagedystens ‘skyld’, at det har ændret sig – nej, det er mere alle de andre ting, der ændrede sig i mit liv på daværende tidspunkt, der har gjort, at jeg meget tydeligt kan mærke et “før og efter”. “Før” var jeg sådan én, der troede, at intet ondt kunne ramme mig, og jeg følte mig uovervindelig. Jeg følte, hvis jeg skal sætte det på en spids, at livet var en leg.

D. 20. august 2013 ændrede min verden sig, som jeg kendte den. Program 1 i Den store bagedyst 2013 rullede over skærmen. Samme aften tog jeg et valg om at gå fra min mand, men de to ting, har ikke noget konkret med hinanden at gøre, skylder jeg måske at sige. Fra da af gik jeg en svær tid i møde. Men den tid gider jeg ikke bruge krudt på nu.

Så, når folk spørger mig, om ikke jeg vil fortælle, hvordan mit liv var inden jeg deltog i bagedysten…ja, så har man svaret her. Sådan var det. Godt. Lidt ‘ungt’ og kompromisløst, men godt. Fyldt med kager, børn og kærlighed.

I dag er det fyldt med samme.

Læs også: Bagedysten got me thinking

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

3 kommentarer

  • Spændende at høre om tiden før Bagedysten – og der er intet galt ved at have et bredt CV. Jeg har selv prøvet det med at starte på en uddannelse, og så ikke fuldføre, fordi det ikke levede op til forventningerne.

    Hos nogle rekrutteringsfolk er det skræmmende, fordi det viser, at man TØR sige nej tak, og vælge en anden kurs. For andre er det et sundhedstegn, fordi man således får folk, der kan tænke selv.

    Så stor tommel-op herfra. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    💗💙💚💛😘
    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Tak for at du skriver om dit liv førbagedysten. Og stort SF dig at skrive, at du havde et godt liv fyldt med kager, børn og kærlighed. Godt for dine store drenge at læse 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem hverdagsmad: Æggekage med kartofler