Hvad skete der egentlig med Kagemagi?

Jeg véd, at det her emne er SÅ ligegyldigt for nogle, og åbenbart SÅ interessant for andre. For dem, der føler det her er vand ud af ørerne, så bevares, – jeg véd det godt – bare hop videre til et andet indlæg…okay?

For mig er det for længst et overstået kapitel, men åbenbart et kapitel jeg ikke kan få lov at lukke lige foreløbig. Og det her er et blogpost jeg har skrevet flere gange i løbet af det sidste år, og så har jeg slettet det igen – uden at udgive det. Jeg har virkelig ikke kunne finde ud af, om det er “i orden” at skrive om det her, fordi det også vedrører en anden. Men let’s face it – der er intet ondt i det – så jeg har valgt nu at dele min oplevelse. Min sandhed. Og den er sådan set hverken farlig eller hemmelig. (Det må jo, alt andet lige, være “min” sandhed, eftersom jeg ikke har haft Ditte med på råd, skal jeg måske lige tilføje).

Det handler, som du måske har gættet, om mit tidligere samarbejde med Ditte Julie og vores fælles bagebaby: Kagemagi.

Jeg havde for længst besluttet mig for, at jeg ikke ville kommentere yderligere på det faktum, at vi ikke længere har en relation – hverken privat eller arbejdsmæssigt, ja udover det åbenlyse faktum, at vi er kollegaer. Men ved I hvad, jeg har aldrig været god til at træffe de “fornuftige og lette” valg…nej, jeg tager bladet fra munden, for sådan er jeg nu en gang. Det er faktisk bare nemmere for mig end at gå og tie det ihjel. Særligt, når der egentlig ikke er noget at skjule. Så okay, nu gør jeg lige et sidste forsøg på at lægge det bag mig, og få folks nysgerrighed lukket ned.

Jeg oplever jævnligt, at der er rigtigt mange, der ønsker et svar på, hvad der gik galt, og hvorfor vi ikke længere samarbejder eller har et venskab, fordi vi jo netop gjorde RIGTIG meget ud af at italesætte hvor vigtigt det her venskab var, og netop gjorde opmærksom på, at man skal bakke hinanden op – som veninder, som kvinder, som samarbejdspartnere. Og at der så er nogle folk, der gerne vil snage i det, ja, det kunne jeg jo reelt være ligeglad med, men det føles også underligt at holde mine trofaste læsere “udenfor”. Så lad mig forsøge, med så få ord som muligt, at give jer den sandhed, der er. Og måske derigennem får I en forståelse for, at Ditte og jeg ikke længere er tæt forbundet som før i tiden.

Vi mødte nogle udfordringer og uenigheder i vores venskab – og det sker vel sagtens for de fleste venskaber på ét eller andet tidspunkt. Det dér punkt, hvor venskabet står sin prøve… og vi var ganske enkelt uenige om, hvad man kan forvente af en veninde. Uenige, og så er den egentlig ikke længere end det.

Og hvem af os, der har den “rigtige” opskrift på, hvordan man er veninder, er jo fuldstændigt umuligt at argumentere. Der er ingen af os, der har mere ret end den anden. Der er ingen af os, der er en “bedre” veninde. Ingen af os holder retten til sandheden. Vi er bare forskellige, og det MÅ der simpelthen være plads til. Og ja, det lyder måske meget fornuftigt og “pænt” formuleret, og det har også taget tid og afstand fra det hele at nå frem til den følelse, – men det har været indsatsen værd, fordi jeg mener det.

Da vi kom frem til den erkendelse, at vi ikke spillede efter samme “veninderegler”, så skulle der jo træffes et valg. Enten skulle vi opgive vores venskab og samarbejde, – eller ændre på os selv. Valget faldt på førstnævnte. Ditte er god som hun er. Jeg er god som jeg er. Men vi er i sidste ende ikke det gode venindematch, som vi troede, vi var, desværre.

Vi skabte et “brand” sammen. Vi fik gang i vores youtubekanal sammen. Vi lavede en hel bog sammen. Vi var gravide sammen. Vi blev mødre sammen. Vi grinte sammen og græd sammen. Vi arbejdede, ammede, trøstede og knoklede sammen… Naturligvis har det gjort ondt og været enormt trist at miste hinanden. Men sådan er det jo bare ind i mellem. Og valget var rigtigt for os begge, det føler jeg mig helt sikker på.

Vores venskab var absolut oprigtigt, mens det stod på – og ikke et mediestunt, som én skrev til mig for nylig – og vores sjov og ballade i køkkenet i Kagemagi var ægte. 100%. Vi har haft det fantastisk sammen, og jeg ønsker Ditte alt det bedste. Det vil jeg faktisk gerne lige understrege! Fordi det ER vigtigt at bakke hinanden op, også i perioder, hvor det kan stikke lidt i maven – pga. følelser, der er i klemme og skuffede forventninger. Lad os allesammen lige være enige i én ting – og det er, at der er plads til os begge – både i den skøre skøre SoMe verden og ude i virkeligheden.

Når jeg tænker på det, Ditte og jeg opbyggede sammen, så er jeg stolt. Helt vildt! Dengang i 2015, da vi indledte vore samarbejde, havde jeg haft gang i min kageeventyr i godt og vel to år, og jeg savnede virkelig et frisk pust fra én, der havde et andet syn på sagen og nye idéer. Og det var Ditte for mig. Et frisk pust og meget mere til. Hun var skør, energisk og talentfuld – åbenlyst. Dengang var det det helt rette for os begge at samarbejde.

Men sandheden er også, at jeg ved udgangen af 2017 – to år senere – ikke kunne se mig selv i den konstellation længere, – altså jeg kunne ikke genkende mig selv, og det var der også flere af mine nære venner og familie, der havde gjort mig opmærksom på. Jeg var ikke “mig” længere. Kagemagi var ikke noget jeg egentlig havde lyst til at fortsætte med, – og det er jeg da ked af at melde sådan helt åbent ud, for jeg véd, at der er rigtig mange af mine læsere, der savner det. Men jeg er meget sådan én mavefornemmelsestype, der har brug for, at alt jeg foretager mig føles godt i maven. Og det gjorde Kagemagi altså ikke længere.

Så på baggrund af min mavefornemmelse og vores venskabelige udfordringer sluttede Kagemagi. For et år siden, faktisk. Så nej, der kommer desværre ikke mere fra vores fælles “køkken”. Men heldigvis kan I jo nyde godt af os begge på hver vores respektive platforme. Det er heldigvis ikke sådan, at det ene udelukker det andet.

I en lang periode har jeg virkelig synes, at det været svært, når vi stødte på hinanden. Det kan I vel nok forestille jer. I véd, følsomt og svært. Men for nylig krammede jeg Ditte, da vi tilfældigvis var til samme event, og det føltes rart. Ja, så véd I det.

Jeg er meget glad og taknemmelig for jer, der følger med her, og jeg værdsætter højt jeres søde kommentarer om, at I ser en positiv udvikling med mig og min blog… Det betyder faktisk mere, end I tror, at I godt kan lide mig – på trods af, at jeg ikke længere er en del af det Kagemagi, vi startede sammen i sin tid. Det er dejligt at mærke, at mit lidt mere afdæmpede tempo og mine mere “simple” og hverdagsvenlige opskrifter også kan noget. Og det betyder rigtig meget, at I tager godt imod mig – også når det er uden kagerne.

Så…Det føles egentlig meget godt at få skrevet det her – endelig. Nu kan jeg da henvise til dette blogpost, hver gang nogen spørger.

For et år siden lagde jeg Kagemagi bag mig, og det var endda midt i en svær tid. 2018 har jeg kæmpet mig igennem lidt af hvert… Nu ligger 2019 for mine fødder, – jeg er et bedre sted rent personligt – og hvem véd, hvad året bringer. Jeg glæder mig.

Tak fordi du læste med hele vejen hertil.

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk