Jeg blev født her... og nu er det slut.

Hvad skete der egentlig med Kagemagi?

Jeg véd, at det her emne er SÅ ligegyldigt for nogle, og åbenbart SÅ interessant for andre. For dem, der føler det her er vand ud af ørerne, så bevares, – jeg véd det godt – bare hop videre til et andet indlæg…okay?

For mig er det for længst et overstået kapitel, men åbenbart et kapitel jeg ikke kan få lov at lukke lige foreløbig. Og det her er et blogpost jeg har skrevet flere gange i løbet af det sidste år, og så har jeg slettet det igen – uden at udgive det. Jeg har virkelig ikke kunne finde ud af, om det er “i orden” at skrive om det her, fordi det også vedrører en anden. Men let’s face it – der er intet ondt i det – så jeg har valgt nu at dele min oplevelse. Min sandhed. Og den er sådan set hverken farlig eller hemmelig. (Det må jo, alt andet lige, være “min” sandhed, eftersom jeg ikke har haft Ditte med på råd, skal jeg måske lige tilføje).

Det handler, som du måske har gættet, om mit tidligere samarbejde med Ditte Julie og vores fælles bagebaby: Kagemagi.

Jeg havde for længst besluttet mig for, at jeg ikke ville kommentere yderligere på det faktum, at vi ikke længere har en relation – hverken privat eller arbejdsmæssigt, ja udover det åbenlyse faktum, at vi er kollegaer. Men ved I hvad, jeg har aldrig været god til at træffe de “fornuftige og lette” valg…nej, jeg tager bladet fra munden, for sådan er jeg nu en gang. Det er faktisk bare nemmere for mig end at gå og tie det ihjel. Særligt, når der egentlig ikke er noget at skjule. Så okay, nu gør jeg lige et sidste forsøg på at lægge det bag mig, og få folks nysgerrighed lukket ned.

Jeg oplever jævnligt, at der er rigtigt mange, der ønsker et svar på, hvad der gik galt, og hvorfor vi ikke længere samarbejder eller har et venskab, fordi vi jo netop gjorde RIGTIG meget ud af at italesætte hvor vigtigt det her venskab var, og netop gjorde opmærksom på, at man skal bakke hinanden op – som veninder, som kvinder, som samarbejdspartnere. Og at der så er nogle folk, der gerne vil snage i det, ja, det kunne jeg jo reelt være ligeglad med, men det føles også underligt at holde mine trofaste læsere “udenfor”. Så lad mig forsøge, med så få ord som muligt, at give jer den sandhed, der er. Og måske derigennem får I en forståelse for, at Ditte og jeg ikke længere er tæt forbundet som før i tiden.

Vi mødte nogle udfordringer og uenigheder i vores venskab – og det sker vel sagtens for de fleste venskaber på ét eller andet tidspunkt. Det dér punkt, hvor venskabet står sin prøve… og vi var ganske enkelt uenige om, hvad man kan forvente af en veninde. Uenige, og så er den egentlig ikke længere end det.

Og hvem af os, der har den “rigtige” opskrift på, hvordan man er veninder, er jo fuldstændigt umuligt at argumentere. Der er ingen af os, der har mere ret end den anden. Der er ingen af os, der er en “bedre” veninde. Ingen af os holder retten til sandheden. Vi er bare forskellige, og det MÅ der simpelthen være plads til. Og ja, det lyder måske meget fornuftigt og “pænt” formuleret, og det har også taget tid og afstand fra det hele at nå frem til den følelse, – men det har været indsatsen værd, fordi jeg mener det.

Da vi kom frem til den erkendelse, at vi ikke spillede efter samme “veninderegler”, så skulle der jo træffes et valg. Enten skulle vi opgive vores venskab og samarbejde, – eller ændre på os selv. Valget faldt på førstnævnte. Ditte er god som hun er. Jeg er god som jeg er. Men vi er i sidste ende ikke det gode venindematch, som vi troede, vi var, desværre.

Vi skabte et “brand” sammen. Vi fik gang i vores youtubekanal sammen. Vi lavede en hel bog sammen. Vi var gravide sammen. Vi blev mødre sammen. Vi grinte sammen og græd sammen. Vi arbejdede, ammede, trøstede og knoklede sammen… Naturligvis har det gjort ondt og været enormt trist at miste hinanden. Men sådan er det jo bare ind i mellem. Og valget var rigtigt for os begge, det føler jeg mig helt sikker på.

Vores venskab var absolut oprigtigt, mens det stod på – og ikke et mediestunt, som én skrev til mig for nylig – og vores sjov og ballade i køkkenet i Kagemagi var ægte. 100%. Vi har haft det fantastisk sammen, og jeg ønsker Ditte alt det bedste. Det vil jeg faktisk gerne lige understrege! Fordi det ER vigtigt at bakke hinanden op, også i perioder, hvor det kan stikke lidt i maven – pga. følelser, der er i klemme og skuffede forventninger. Lad os allesammen lige være enige i én ting – og det er, at der er plads til os begge – både i den skøre skøre SoMe verden og ude i virkeligheden.

Når jeg tænker på det, Ditte og jeg opbyggede sammen, så er jeg stolt. Helt vildt! Dengang i 2015, da vi indledte vore samarbejde, havde jeg haft gang i min kageeventyr i godt og vel to år, og jeg savnede virkelig et frisk pust fra én, der havde et andet syn på sagen og nye idéer. Og det var Ditte for mig. Et frisk pust og meget mere til. Hun var skør, energisk og talentfuld – åbenlyst. Dengang var det det helt rette for os begge at samarbejde.

Men sandheden er også, at jeg ved udgangen af 2017 – to år senere – ikke kunne se mig selv i den konstellation længere, – altså jeg kunne ikke genkende mig selv, og det var der også flere af mine nære venner og familie, der havde gjort mig opmærksom på. Jeg var ikke “mig” længere. Kagemagi var ikke noget jeg egentlig havde lyst til at fortsætte med, – og det er jeg da ked af at melde sådan helt åbent ud, for jeg véd, at der er rigtig mange af mine læsere, der savner det. Men jeg er meget sådan én mavefornemmelsestype, der har brug for, at alt jeg foretager mig føles godt i maven. Og det gjorde Kagemagi altså ikke længere.

Så på baggrund af min mavefornemmelse og vores venskabelige udfordringer sluttede Kagemagi. For et år siden, faktisk. Så nej, der kommer desværre ikke mere fra vores fælles “køkken”. Men heldigvis kan I jo nyde godt af os begge på hver vores respektive platforme. Det er heldigvis ikke sådan, at det ene udelukker det andet.

I en lang periode har jeg virkelig synes, at det været svært, når vi stødte på hinanden. Det kan I vel nok forestille jer. I véd, følsomt og svært. Men for nylig krammede jeg Ditte, da vi tilfældigvis var til samme event, og det føltes rart. Ja, så véd I det.

Jeg er meget glad og taknemmelig for jer, der følger med her, og jeg værdsætter højt jeres søde kommentarer om, at I ser en positiv udvikling med mig og min blog… Det betyder faktisk mere, end I tror, at I godt kan lide mig – på trods af, at jeg ikke længere er en del af det Kagemagi, vi startede sammen i sin tid. Det er dejligt at mærke, at mit lidt mere afdæmpede tempo og mine mere “simple” og hverdagsvenlige opskrifter også kan noget. Og det betyder rigtig meget, at I tager godt imod mig – også når det er uden kagerne.

Så…Det føles egentlig meget godt at få skrevet det her – endelig. Nu kan jeg da henvise til dette blogpost, hver gang nogen spørger.

For et år siden lagde jeg Kagemagi bag mig, og det var endda midt i en svær tid. 2018 har jeg kæmpet mig igennem lidt af hvert… Nu ligger 2019 for mine fødder, – jeg er et bedre sted rent personligt – og hvem véd, hvad året bringer. Jeg glæder mig.

Tak fordi du læste med hele vejen hertil.

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

28 kommentarer

  • Lotte

    Hjælp den hvide chokolade creme med husblas er ikke blevet fast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Dejligt du deler, men sidder også tilbage med en følelse af, at den egentlige grund ikke er delt. Mit gæt er, at Ditte ikke støttede dig, da du havde det rigtig svært for et år siden <3 Hvis det er sandheden (jeg får nok nogle høvl for at skrive det her), så forstår jeg din beslutning 100 % Der findes ingen undskyldninger for ikke at støtte sin veninde, når hun har det svært. Sådan nogle mennesker er ikke værd at samle på, og du er stærkere uden !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Det er stærkt og modigt som veninde at slå op. Noget, som jeg aldrig har turdet selv, og det har kostet mig mange bekymringer og dårlig samvittighed. Og som du skriver, handler det jo egentlig bare om venindes forventninger til venskabet, som jeg ikke kan indfri. Tak, fordi du deler noget så følsomt. Jeg var en af de få, der ikke behøvede svar på din og Dittes relation, men indlægget her er en personlig hjælp og en skub i den rigtige retning for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Venskaber er som ægteskaber – nogle gange holder de, andre gange ikke. I starten er det svært at være i samme rum, men med tiden “lære man” at være i det.
    Det lyder til at i sammen, alligevel er kommet langt med at være sammen i professionelle roller.
    I gjorde det godt sammen, og i gør det godt hver for sig. Det vigtigste er ikke at blive i noget man ikke kan være i.
    Respekt for jer begge to, fra en trofast følger af begge. Jeg nyder jeres forskelligheder hver for sig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorthe

    Sikke et fint indlæg, der på fineste vis beskriver det og havde en relation til et andet menneske og hvor en sådan også kan slutte igen af den ene eller anden grund der dybest set ikke kommer andre ved en de implicerede.
    Fortæt dit gode arbejde med og udbrede bagekunstens finurligheder. Vil glæde mig til fortsat og følge dig i fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Sikke dog et fint blogpost. Synes det er skrevet på den rette måde, nu hvor det også omhandler en anden offentlig person. De fleste kender nok til at måtte stoppe et venskab, og det ser jeg intet galt i. For de nysgerrige er det jo et godt indlæg. Jeg “kender” jer som to individer, og så først her i julen, at i havde lavet en bog sammen. Jeg holder af at følge jer begge, som flere andre nok også gør. Du er så skøn, og jeg er aller mest glad for, at du fuldt dit hjerte og haft dig selv med i din beslutning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Magrethe

    Det læserne gerne vil høre er den helt reelle grund til, hvorfor I stoppede jeres venskab. Det er et meget langt tomt indlæg, som slet ikke giver svar på noget af det man som læser vil læse!

    Nu bliver det spændende at se om kommentaren her får lov at stå i det ellers sukkersøde indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Sikke en kommentar. Men hvorfor den ikke skulle få lov at blive stående, ja det begriber jeg ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Herre jemini Margrethe

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Jeg synes hverken, det er tomt eller sukkersødt, men virker afklaret og ærligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Jeg synes det er fint skrevet og du hænger på ingen måde Ditte ud. Men i samme åndedræt må jeg sige at jeg håber at du gav hende et heads up om at du ville skrive det. For det vil uden tvivl give mere interesse for noget i begge har forsøgt at ligge låg på. Personligt ville jeg være ked af at noget lignende skete imens jeg var på ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg er helt enig. Jeg har også tænkt, at da det er et lidt besynderligt tidspunkt at lægge dit opslag ud- især når du nu selv skriver at du har tænkt på det flere gange. Sys måske det virker lidt tarveligt, at “forstyrre” Dittes velfortjente ferie- eventyr på den måde.
      Du kunne med fordel ha ventet en måned.
      Jeg håber for hendes skyld, at hun er så stort et menneske at hun kan tænke pyt, og bare nyde tiden med sine børn og mand.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Jeg synes ikke dette blogpost på nogen måde er tarveligt. Og jeg anede ikke at Ditte var på ferie. Men det havde nu heller ikke ændret noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Det er nærmest et tabu at “slå op” med en veninde.
    Jeg har oplevet begge veje. Det gjorde da mega ondt at blive “slået op” med og mærkeligt. Så går der lidt tid og man/jeg fandt ud af at det var bedste for alle parter. Et venskab kan miste den gnist der bragte det sammen og det er helt ok. Hvorfor lave det til ondskab. Jeg et blevet så tilpas gammel😩 – at hvile i det “tabte” venskabet. De bragte osse gode ting med sig og dem vil jeg foreviget huske❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Venskaber slutter bare engang imellem❤️Det sker for os alle sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Så fint og respektfuldt skrevet. Det kan ingen synes noget som helst negativt om. Venskaber varer ikke altid for evigt og det er ok. Ønsker jer begge det bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Kære Annemette
    Sikke et fint og ærligt skriv. Jeg forstår hvorfor det må føles grænseoverskridende at blive spurgt ind til noget så privat, hvilket må gælde flere ting i dit daglige liv. Der er jo vitterligt ingenting der rager os, det er ultimativt dit valg hvad der skal ud til os læsere. Men jeg forstår også godt behovet for at sætte et punktum en gang for alle.

    Jeg ved ikke om det var min kommentar for nyligt du hentyder til, mht om jeres venskab var et mediestunt.
    Jeg kommenterede på en story hvor du åbenlyst er irriteret/forundret over at blive stillet spørgsmål omkring Ditte og dig igen og igen. Jeg skrev til dig at det kunne jeg godt forstå, men at folk der har fulgt dig/jer længe nok ikke kan lade være at undres og at jeg havde hørt fra andre at de tænkte at venskabet kunne have været kommercielt – simpelthen for at skabe opmærksomhed og sælge flere bøger. Ærlig talt ville det heller ikke have været forkert i min verden. Sådan er der mange mennesker der gør. Så vidt jeg har forstået er nik og Jay ikke engang venner i virkeligheden længere. Jeg skrev dog ikke mediestunt og mente heller ikke noget ondt med det.

    Jeg fulgte jer hver for sig og sammen, og det er der jo kun en grund til: i er så gode begge to. Men i er jo bedst hvis er glade for det i hver især laver, og det er det vigtigste. Jeg havde personligt ikke brug for en forklaring, men sætter pris på din evige ærlighed.

    Jeg er glad på dine vegne for at du har det bedre og at det sidste år har udviklet sig til noget du kan se dig selv i. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Annemette.
    Som du selv skriver, så tager det jo egentlig ikke nogen andre, hvad der skete mellem dig og Ditte og ingen af jer skylder på nogen måde at give os en forklaring.
    Jeg synes dog, det er rigtig godt, at du er nået der til, hvor du kan forklare det på sådan en fin måde, for selvfølgelig har alle, der følger jer, været mega nysgerrige – mig selv inklusiv – og.mange har spurgt til det, når der har været noget, der lagde op til det.
    Jeg synes, du har fået sat et fint punktum, som forhåbentlig vil stoppe spørgsmålene og spekulationerne.
    Jeg nyder at følge jer begge to og synes, I begge har opnået rigtig meget med det, I brænder for..
    De bedste hilsner Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha. Det var en følsom omgang at læse det her. Sidder med en tåre i øjenkrogen. Forstår fuldt ud dit/jeres valg. Jeg ville have gjort det samme. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære Annemette, hvor er det fint og respektfulde skrevet, både i forhold til dig selv og Ditte. Personligt synes jeg I var kanon sammen, men det er vigtigt at lytte og følge sin mavefornemmelse. Jeg følger jer begge, men sammenligner jer ikke, for I har hver jeres force og sådan skal det være. Ha’ en dejlig søndag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvor er det godt skrevet og nok også godt, at du har vendt det millioner af gange, inden du skrev. Jeg har selv brudt med meget gode venner. Når man bruger natten, til at spekulere over et venskab, er det ikke det værd. Heldigvis bakkede min mand op, da det var fælles venner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Apw

    Hej annemette
    Ved du Hvad du og Ditte Kom til at være for fjollede og meget kunstige på you tube i er bedre hver for sig og begge skide dygtige ! Jeg har lige købt din lagkage bog jukeboxen og konfekt bogen super lækre bog ! Du er knald dygtig og gør det så godt når du er i tv ( det rager ikke os hvad der gik galt åh altså bare folk ville lade værd at snage)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Dejligt med ærlighed og mod ! Før syntes jeg du var for perfekt på en lidt for fin måde og måske det irreterede mig lidt 😅 Men nu nyder jeg at føle Dig hver dag, for du udstråler nærvær, dine meninger og oprigtighed. Tak for det 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Trælst (nordjysk) det er nødvendigt at forklare så personlige ting, samarbejdet er slut bum! Det sker hver dag ✔ her fra mig er der ingen krav 😁🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for din deling af noget, der må være ekstremt følsomt – skriver jeg i samme stund, som jeg forundres over, at det er nødvendigt at uddybe en del af ens liv, som er så skrøbeligt. Men tanken er så dobbeltmoralsk, da jeg jo er en af dem, der læser det og har brugt tid på at tænke hvad der mon gik galt – selvom det på ingen måde rager mig. Men anyways tak – og rigtig dejlig søndag til dig ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Du har ret… det er lidt underligt, – men jeg kan bare konstatere, at næsten hver eneste dag får jeg henvendelser der spørger ind til, hvad der gik galt. Jeg blev nødt til at skrive det her 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    I er jo også meget forskellige som mødre ❤😉❤😉 Hold ved dig selv og din måde at være på ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Winnie

      Hvordan mener du, at de er forskellige som mødre? De er begge gode og kærlige mødre i min optik 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev født her... og nu er det slut.