Jeg blev født her… og nu er det slut.

Det er en underlig tom følelse, jeg sidder med. Det minder lidt, om den følelse man har, når man siger farvel til sine venner efter et efterskoleophold… eller hvad ved jeg om det, jeg har aldrig gået på efterskole… men så et high school ophold – I véd, sådan en lang periode, som man har tilbragt sammen med en håndfuld helt særlige mennesker, der er vidt forskellige fra én selv, men som har været med til at forme det menneske, man nu er blevet.

Sådan har jeg det.

I går sagde jeg farvel til mine kollegaer og holdet bag Sådanmark. Mine venner og fok jeg har største respekt for. Vi sagde alle farvel til hinanden, da programmet slutter, og sidste optagelse er i kassen.

Jeg har på en måde lyst til at græde, og så alligevel er mine øjne tørre. Fordi jeg tror jeg er blevet voksen nok til at kunne håndtere denne slags omstilling. En dør lukker, men en ny åbner helt sikkert lige om snart.

Billedet er fra allersidste dag på mit job – med Gitte Hornshøj som medvært

Men lige nu er det underlig følelse af, at slutningen er indtruffet. Enden på noget godt. Det sidste kort er spillet, og udfaldet er afgjort. Der er ikke mere at gøre nu. Hverken til eller fra, nu må den tid, der var, stå som noget særligt i min hukommelse, fordi den tid, får jeg ikke tilbage. Det produkt, vi har skabt – Sådanmark blev til 600 udsendelser – er “afleveret” og udlevet, der er sendt på skærmen og der er nu fortid.

Sådan har jeg det med at sige farvel til Sådanmark og hele holdet bagved, rundt om og på skærmen. Jeg vinker farvel og ser i bakspejlet med vemod og stolthed. Jeg véd, at jeg for evigt, til jeg lægger mig i graven, vil huske tilbage på denne tid og disse mennesker, som noget ganske ganske særligt. For mig var mit job på Sådanmark ikke ‘bare’ endnu et job. Det var jobbet, der gjorde, at jeg flyttede mig, – også personligt. Jeg nedbrød grænser, jeg havde sat i mit eget hoved, og jeg beviste, at jeg er meget mere end en bagedystvindende kagekone. Det har betydet så utroligt meget for min karriere, mit liv og mit syn på mig selv.

Jeg blev født her. Januar 2017 – på Sådanmark, som tv-vært, that is (Jeg er født født i Slagelse i 1984). Folkene fra STV tog mig under deres vinger og gav mig al den viden, de udfordringer og den kunnen, der gjorde mig til tv-vært, – en rolle, der var helt ny for mig, ganske uprøvet var jeg, – men med tiden blev jeg til det, som jeg godt tør sige jeg er i dag – en god tv-vært.

Nu skubber de mig så ud af reden – ikke sådan at jeg ikke er velkommen tilbage i huset – det er jeg med 100% sikkerhed…men for nu er mit samarbejde med STV og mit job som tv-vært på Sådanmark slut.

Fra nu af er jeg ikke tv-vært – men jeg er pludselig ‘tidligere’ tv-vært. Og dén svier lidt. Det indrømmer jeg blankt, for jeg var rigtig stolt af det job. Men for nu er jeg fuldtidsblogger og kogebogsforfatter – og lige om hjørnet venter nye udfordringer.

Jeg glæder mig bare SÅ meget til at udforske og dele med jer, hvad resten af 2019 bringer.

 

4 reaktioner

  1. Ja – øv.
    Det var et supergodt program, jeg holdt meget af, fordi det var så blandet.
    Du var god – og det var de andre på holdet også.
    Jeg vil savne det.
    PS: Jeg har pænt skrevet til TV2, at det vil blive et savnet program … Det hjælper nok ikke 😏😕
    Der kommer helt sikkert noget nyt, godt og spændende til dig.
    Alt godt til dig 😊😊

    1. Det er vel noget politisk. Jeg kender ikke nok om baggrunden for det til at kunne udtale mig om det 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN