Pæretærte med pistacie

Et nytårsforsæt for 2019 der batter!

Hvad skal mit nytårsforsæt være i år? Det har jeg virkelig forsøgt at give nogle overvejelser, men jeg synes, det er svært. Jeg har uden tvivl været igennem et af de mest følelsesmæssigt udfordrende år i mit liv, nogensinde, og det har givet virkelig meget stof til eftertanke. Derfor vil jeg på en eller anden måde sikre mig, at dette års nytårsforsæt også batter. At det betyder noget og rent faktisk skaber en vedvarende ændring i min hverdag.

Indledningen skal ikke lyde som en klagesang, fordi jeg er super taknemmelig for alt det, jeg har lært om livet, mig selv og mine relationer i 2018. Det har været et vigtigt år, og et år, der har gjort mig i stand til at være et meget mere “ægte” menneske, der er tro mod mig selv, mine værdier – og som ihærdigt forsøger at give slip på dårlige tanker og droppe uhensigtmæssige handlinger.

it’s all good, faktisk, nu hvor alt kommer til alt.

Men tilbage til det dér nytårsforsæt.

  • I 2015/16 var mit nytårsforsæt, at jeg ville acceptere, at LIKES er ligegyldige. Jeg ville fokusere på at være elsket af dem, der betød noget for mig, fremfor at blive “liked” af folk, der ikke kendte mig rigtigt.
  • I 2016/17 var mit nytårsforsæt at jeg ville komme i bedre form, udleve mine drømme og sætte ord på mine tanker og følelser. Jeg ville blive bedre til at tale rent ud posen og jeg ville slappe mere af.
  • I 2017/18 ville jeg blive bedre til at lytte til min mavefornemmelse. Jeg ville lære mig selv at prioritere positiv energi og sige pyt oftere.

Når jeg ser tilbage, så er jeg faktisk ret godt tilfreds med de nytårsforsæt, særligt fordi at det er lykkedes mig, nogenlunde, at udleve dem. Godt nok i lidt forskudt tidsregning,

men det betyder jo ikke noget. Nogle gange så kræver det bagklogskabens klare lys at kunne gennemskue, hvad der lige skulle til, for at alt sammen gav mening. Sådan har jeg det, når jeg ser tilbage.

Jeg har for længst sluppet mit behov for “Likes”. Jeg véd godt, sådan på et rationelt plan, at likes er afgørende for, at min bloggervirksomhed kan forstætte, og at likes på mange måder kan tillægges en vis økonomisk værdi. Men jeg har for længst besluttet, at hvis jeg skal ændre på mig selv, for at opnå likes – ja, så er min mission dødsdømt fra start. Så jeg er bare den jeg er – og så må folk like eller dislike mig lige så tosset de vil. Jeg fokuserer på kærlighed – at være LOVED fremfor LIKED, af dem omkring mig, der virkelig kender mig og som jeg selv elsker. Det er dét, der er afgørende. Jeg håber, at rigtigt mange andre end mig vil huske at gøre det samme.

Jeg kom på ingen måde i bedre form i 2017. Men det kom jeg til gengæld i 2018. Jeg havde en ubehagelig oplevelse – sådan rent helbredsmæssigt – i slutningen af 2018, der var dråben, der fik mig i gang. Jeg meldte mig ind i et træningscenter, og nu træner jeg fast et par gange om ugen, hvor jeg lige løber 3 km på løbebånd og løfter nogle vægte. Jeg kommer ikke til at være en træningsfanatiker, fordi jeg er ikke vild med det. Og jeg har overhovedet ikke brug for at tabe mig, så det handler 100% om at føle mig stærk og sund og om at holde min krop fuldt funktionel. Jeg skal ikke dø før tid eller ende med skavanker i en alt for ung alder, så jeg tager på den her måde ansvar for min krop og mit helbred.

Jer der læser med fast, ja, I véd om nogen, at jeg er blevet bedre til at sætte ord på mine tanker og følelser. Jeg har besluttet mig for bare at være helt åben og ærlig. Det virker for mig, og er SÅ meget nemmere at stå på skud for. Jeg kan godt lide den jeg er. Jeg synes, jeg er et godt menneske, så jeg har i princippet ikke noget at skjule. De fejl jeg har lavet og laver er ret menneskelige, så jeg er ikke så bange for at “byde jer indenfor”. Derfor er det også bare så meget nemmere at være åben og ærlig – at stå på skud for den ægte udgave af mig – end at stå på skud for en facade, jeg ville sætte op. Det kan jeg ikke, og det har jeg for længst lagt på hylden.

Min mavefornemmelse…hmmm…ja den kæmper jeg stadig lidt med, men jeg har fået MEGET bedre styr på det. Altså det her med at lytte til den. Så sent som et par uger siden måtte jeg lægge en idé til at samarbejde ned, fordi jeg kunne mærke, at min mavefornemmelse ikke var med. Og det fik jeg sat ord på, på en respektfuld måde overfor modparten, og det føltes godt. Og jeg går ikke rundt med kronisk ondt i maven længere, som jeg nærmest gjorde i 2016-2017. Jeg har mere ro på, og er mere tryg ved mine beslutninger.

Mit nytårsforsæt 2018/19

Men hvis jeg skal se fremad og fortsat udvikle mig og bruge mit nytårsforsæt til noget fornuftigt, hvad skal det så være?

Jeg tror godt jeg ved det. I 2019 vil jeg blive bedre til at dele min tid mellem arbejde og privatliv mere tydeligt op. Fordi jeg oplever, at mit arbejde flyder ind over mit privatliv og omvendt – naturligvis i kraft af mit bloggerjob – men jeg vil gerne være bedre til at lægge arbejdet fra mig og investere mig selv 100% i nogle nære stunder med min familie og mine venner. Jeg føler faktisk, at jeg allerede er rigtig godt på vej… men stadigvæk, det kan jeg godt blive bedre til.

Så altså, jeg siger ikke, at jeg skal arbejde mindre eller bruge mere tid på familien, for jeg er fint tilfreds med min work/life balance – jeg skal blot være bedre til at skille de to ting ad.

Det er et nytårsforsæt, der virkelig vil gøre en forskel i mit liv, og som jeg faktisk tror på, at jeg kan indfri.

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pæretærte med pistacie