Brandgode ideer til nytårsforsæt

With a little help from my friends…(aka læsere)…fik jeg skrabet en lang række gode bud sammen på, hvad dette års nytårsforsæt skal gå ud på.

Hvad mit egentlig nytårsforsæt bliver, det kan jeg endnu ikke løfte sløret for – jeg véd det faktisk ikke helt endnu – det gemmer jeg altid til d 1. Januar. Men her er en masse gode bud – brandgode faktisk – som du kan søge inspiration i.

Det er allesammen små og store mere eller mindre konkrete idéer, som jeg har modtaget fra mine følgere på Instagram. Jeg har så tilføjet mine tanker under hvert “udsagn”.
Tilføj gerne endnu flere gode bud på et perfekt nytårsforsæt i kommentarfeltet nederst på siden.

Gode ideer til nytårsforsæt

 

“Jeg vil spise rigtig meget og god mad”
– årh, det lyder mega nice. Men, okay så skal man vist også motionere ligeså meget og godt. ik?

“Jeg vil lære at lære at elske mig selv, som jeg er”
– bare YES!

“Jeg vil ikke være syg men rask i det nye år”
– det får mig til at tænke, at her er tale om en person, der har kæmpet med sygdom i 2018. Og det gør mig ondt. Så hermed sender jeg lige en masse dejlig raskheds-karma afsted, fordi ingen bør kæmpe med sygdom. Jeg krydser fingre for at 2019 bliver et fantastisk år for vedkommende!

“Jeg vil forsøge at være mere nærværende og positiv overfor ungerne”
– okay, den er jeg bare HELT SIKKER på, at vi er mange, der kan relatere til. Den mission er jeg også på.

“Bruge mobil/SoMe meget mindre. Jeg har slået alle popup notifikationer fra på min mobil”
– godt sted at starte…altså den med popup notifikationerne. Idé hermed givet videre.

“Jeg vil fortsætte som nu!”
– Hvor må det egentlig bare være totalt sejt at have det sådan, at der ikke er noget, man ønsker at ændre. Stor respekt.

“Jeg vil stole mere på mig selv”
– whooops, dén kender jeg. Det kunne faktisk være mig selv, der havde skrevet sådan.
Læs evt. med her: Det er på tide jeg tager mine voksenbriller på.

“Mere positivitet i hverdagen”
– nemlig.

“Jeg vil opnå mere bevægelse og mindre motion af tvang”
– den dér “tvang-ting”, – hvad betyder det egentlig? Hvorfor er det, at man føler, at man nærmest skal tvinge sig selv ned i løbeskoene og op på det dér motionsbånd? Jeg synes det lyder som verdens bedste idé, at bevægelse skal ind i hverdagen… bevægelse! Ikke tvangsmotion. Bevægelse kunne også betyde mere leg med ungerne, flere romantiske gåture ved vandet, mere sex… ja, det var bare en idé 🙂

“Jeg vil tilbringe mere tid med familien”
– populært nytårsforsæt!

“Mindre skærm – mere nærvær”
– endnu mere populært nytårsforsæt!

“Jeg vil gerne spise lidt mindre kød og sukker. Og smile mere til folk på gaden.”
– JA! bare ja ja ja ja JA! Nemlig, – man skal smile til folk på gaden. Det er noget jeg selv virkelig gør en dyd ud af. Husk lige hvor meget et stort smil fra en fremmed kan redde en dårlig dag. Husk det! Og så gå ud og smil til verden.

“Kreativitet”
– at have “kreativitet” som nytårsforsæt er kreativt i sig selv, ik?

“Være mere positiv, smit andre: smil til andre OG sig selv”
– endnu en gang: JA! Skal vi ikke bare “smitte hinanden” med masser af smil?

“Slappe mere af”
– that could be me!

“Jeg vil blive bedre til at elske mig selv”
– don’t we all?

“Jeg vil gå i tøj med farver”
– jamen det er ikke noget problem…jeg véd hvor man kan handle det 😉 Og ellers så sælger jeg ud af min garderobe hele sommeren på loppemarked i Charlottenlund…haha!

“Jeg vil være sødere ved mig selv”
– hvorfor er der så mange, der ikke er gode ved sig selv. Ja, jeg siger det bare!

“Jeg vil blive bedre til at pleje mit forhold til mine veninder”
– den var god! Når først man får mand og børn, så er der sgu ikke meget venindetid tilovers.

“Leve i nuet – og ikke på nettet”
– sig mig, prøver I at gøre mig arbejdsløs?

“Jeg vil begynde at leve mere med omtanke, og være mere grøn og miljørigtig i min dagligdag”
– wauw, det er simpelthen sejt, hvis man lykkes med den mission. Vi allesammen kan jo gøre en lille forskel – husk det!

“Mere tid med familien”
– jeps! – men husk veninderne…ik!

“Jeg vil leve en måned med antiinflammatorisk mad”
– det er da nok årets mest specifikke bud på et nytårsforsæt. God fornøjelse.

“Jeg vil prøve at se positivt på tingene og dreje andre folks perspektiver fra negativt til positivt”
– sejt. Mega sejt. Tænk at have som nytårsforsæt, at man vil ændre andre menneskers perspektiver. Oftest handler nytårsforsæt jo blot om at ændre ens eget perspektiv.

“Spise sundere”
– den synes jeg vi allesammen bare skal være med på.

“Jeg vil være positiv og have gå-på-mod”
– altså kom og hør mit foredrag i Odense d 22/1 – så skal jeg lære dig lidt om det.
LÆS HER: Annemette Voss foredrag, Riceteria, Odense

“Jeg vil være mig selv tro”
– det arbejder jeg selv konstant på at være. Jeg skrev noget om det for et års tid siden…
Læs her: Jeg lyttede til min mavefornemmelse

“Mere sjov og ballade med børnene og meget mere pyt”
– vi burde alle pytte noget mere!

“Jeg vil smile noget mere og lade mobilen ligge lidt mere”
– smil, blev der sagt! Jeg er VILD med det.

“Vi vil prøve at smide mindre mad ud”
– det burde vi ALLESAMMEN prøve på!

“Ingen nytårsforsæt. For man glemmer dem altid midt ind i januar”
– ej, hold nu op. Leg med på legen. Nu har jeg skrevet dem ned, så glemmer du ikke…

etc…


– jeg ser nogle klare tendenser i de her nytårsforsæt… Vi skal være gode ved os selv, smile til andre. Vi skal være nærværende… Og vi skal lægge mobilen lidt mere væk…

Vigtigst af alt. Vi skal være glade!

HUSK at komme med flere gode bud i kommentarfeltet 😉

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN