Chokoladekage med smørcreme af Callebaut® Gold

chokoladekage-med-smorcreme-annemette-voss-callebaut-7

Reklame for Callebaut® Chokolade

Jeg kan ligeså godt forberede dig på det – denne kage bliver du afhængig af. I hvert fald hvis du elsker chokoladekage. Den smager virkelig godt, kagen bliver ikke tør (heller ikke efter et par dage på køl) og smørcremen smager så vanvittigt lækkert af let saltet karamel. Mums.

Til den uimodståelige smørcreme bruger jeg en ny chokoladefavorit, der hedder Callebaut® Gold. Den kan købes på nettet – jeg linker til den i opskriften. Det er kort sagt en karamelliseret hvid chokolade. Du vil elske den!

callebaut-golden-chokolade-3

Chokoladekage med smørcreme af Callebaut® Gold

Chokoladekagedej
180 g hvedemel
50 g Callebaut® kakaopulver (eller anden kakao)
350 g lyst rørsukker
3 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
250 g smør
3 æg, str. M/L
2 dl kogende vand

Smørcreme af Callebaut® Gold Chokolade
200 g æggehvide
250 g hvidt sukker
300 g stuetempereret smør
150 g Callebaut® Gold Chokolade

Idéer til pynt
Karamelspiraler
Chokoladeperler
Guldstøv

Chokoladekagedejen: Tænd ovnen på 170 grader varmluft. Bland hvedemel, kakao, sukker, vaniljesukker, bagepulver og natron i en stor skål. Smelt smørret i en lille gryde ved middel varme, uden at det bruser, og hæld det i skålen. Rør det sammen med melblandingen ved hjælp af en stor grydeske. Tilsæt æggene og rør igen, til der ikke er flere klumper. Tilsæt det kogende vand og rør dejen godt sammen igen.

Beklæd en bradepande med bagepapir (mål: ca. 25 x 30 cm). Fordel dejen heri. Bag kagen midt i den varme ovn i ca. 30 minutter. Lad kagen køle helt af i formen (gerne i fryseren en times tid – det gør kagen mere fast i det), inden den skæres ud i tre lige brede smalle stykker.

Smørcremen: Her får du en lille guide til en god luksus smørcreme…

Tip til jævn creme vs. skilt creme: Hvis cremen skiller lidt under piskning så bevar roen. Hvis cremen er for kold, kan du varme den en lille bitte smule op over vandbad, mens du fortsat pisker. Hvis den er for varm kan den sættes på køl lidt og piske igen efterfølgende.

Kom æggehvider og sukker i en skål over vandbad og varm det op mens du pisker. Temperaturen skal nå 65 grader, hvorefter du fjerner skålen fra vandbadet – kommer sukkerhviden over i en ren skål og pisker videre i godt 10-15 min til marengsmassen er stiv og luftig og har stuetemperatur.

Det er vigtigt at massen er kølet ned, ellers vil smørret “smelte” i marengsen fremfor at blive “optaget” i marengsen.

Tilsæt smørret i små bidder under piskning, og fortæt med at piske yderligere et par minutter til du har en blød, cremet marengssmørcreme.

Smelt chokoladen ved lav varme over vandbad, – lad den derefter svale så den ikke er varm når du rører den i cremen.

Tilsæt den smeltede chokolade til smørcremen under konstant piskning.

Samling af kagen: Læg de tre bunde sammen med et tyndt jævnt lag smørcreme. Kom resten af smørcremen i en sprøjtepose med en dråbeformet tylle (rosetyl 10mm) og dekorer toppen af kagen. Sæt kagen i fryseren i en times tid til smørcremen er helt fast og kagen kan skæres til med en varm kniv, så den står knivskarpt.

Kagen er pyntet efter fri fantasi med små karamelspiraler, chokoladeperler og lidt guldstøv. Men lad dig ikke begrænse af min måde at gøre det på – pynt lige som du selv synes det er finest.

Velbekomme.

chokoladekage-med-smorcreme-annemette-voss-callebaut-10

chokoladekage-med-smorcreme-annemette-voss-callebaut-22

chokoladekage-med-smorcreme-annemette-voss-callebaut-21

chokoladekage-med-smorcreme-annemette-voss-callebaut-9

 

12 reaktioner

  1. Hej
    Uh elsker også Callebaut Gold
    Men jeg oplever virkelig at den er svær at smelte over vandbad.
    Gør det så langsomt og forsigtigt. INGEN dråber vand i og alligevel vil den ikke smelte ordentligt. Klumper bare og bliver slet ikke til at arbejde med. Nogen gode råd??

    Vh Laura

  2. Kan man bruge andet mærke eller lign chokolade hvis man ønsker at lave den her kage men ikke har callebaut gold😀 vh louise

  3. Hvad er størrelsen ca på de udskårne kagestykker ? Og hvor mange blover der af en portion ?
    Hilsen
    Lone

  4. Hej Annemette.
    Kan man støbe en jordbær mousse omkring denne chokoladekage(selvfølgelig uden smørcremen)?
    Hvis jeg bruger en anden kageform, hvor mange cm dej skal der da i formen, for at bage den korrekt?

    1. Ja altsp du kan sagtens støbe mousse omkring. Men jeg forstår ikke dit spørgsmål med hvor mange cm kage?! Knus AM

      1. Hej AM.
        Tak for svar ☺️
        Jeg mener, hvor mange cm ubagt dej skal i formen, for at bageridrn holder, så kagen hverken bliver underlagt eller tør? Giver det mening?

  5. Hej Annemette.
    Jeg er glad bruger af dine opskrifter, både som de er og med mine egne ændringer.
    MEN denne her var en skuffelse.
    Selve kagen smagte ikke af ret meget og der var alt alt for meget smørcreme. Jeg havde mere en dobbelt så meget som jeg skulle bruge. Det er jo et frygteligt spild.

    1. Kære Benita, det er jeg da ked af at høre. Jeg selv synes jo den er rigtig lækker, – ellers havde jeg ikke udviklet opskriften. Og jeg er vild med kombinationen af den bløde, svampede chokoladekage og den creme GOLD-frosting. Men man kan jo ikke vinde hver gang. Jeg håber du fortsat vil bruge mine andre opskrifter, som du ellers er glad for. Knus AM

  6. Hej Annemette.
    Når min kage er afkølet (i formen) bliver den helt våd i bunden. Hvordan undgår jeg det?

    1. Lad een afkøle i ca 15 min i formen, og tag tag bagepapiret med kagen op… og lad den køle af resten af tiden på en rist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN