Kardemommesnurrer med appelsin, vanilje og kanel

Hvem fanden siger til børn, at Julemanden ikke findes?

Jeg er blevet så utroligt ked af det. Sådan helt helt HELT ind til benet. Og egentlig gider jeg ikke skrive blogposts, der er negativt ladede, fordi dem har der været et par stykker af her på det sidste (I ved, sådan nogle jeg-har-det-lidt-hårdt-og-ondt-af-mig-selv-indlæg), men lige dette blogpost bliver jeg bare nødt til at skrive. Jeg føler det som et slags kald – det er mega vigtigt det her.

Det er det altså, – når jeg nu siger det!

Fordi som mor til tre drenge, der vokser op i en verden, der på mange måder styrer direkte mod afgrunden i form af både menneskehedens overforbrug og global opvarmning (for ikke at nævne alt det andet), så er jeg fint bevidst omkring de farer og ubehageligheder, der ligger og venter i fremtiden for mine børn. Jeg er udmærket klar over, hvilken byrde de kommer til at skulle løfte, når de skal redde hele verden og rydde op efter generationers…skal vi kalde det…voldtægt af vores planet og de ressourcer, der har været tilstede, men som nu nærmest er opbrugt. Jeg er klar over det.

Derfor er det også endnu vigtigere for mig, at mine børn tror på det gode. De skal tro på kærligheden, ikke ondskaben. De skal tro på overlevelsen ikke undergangen. De skal simpelthen tro på at det umulige er muligt, og de skal helt klart hellere være jubeloptimister fremfor at være pessimister. Jeg tror ikke på, at verden bliver et bedre sted at være, hvis vi opfostrer vores unger til at være mistroiske. De skal tro på noget. Om det så er Gud eller fremtiden, eller om det er teknologi eller magi, – I don’t care. Men jeg ville være ked af det, hvis de voksede op, og blev sådan nogle mennesker, er ikke besidder fantasi og lægger deres barnlige sjæl på hylden før tid. Jeg synes, man skal holde fast i sin barnlighed og sin lidt fjollede naivitet langt ind i voksenlivet. Man skal turde drømme og fantasere.

Så ja, jeg går ind for en slags naivitet, hos børn. Jeg går ind for, at man lader dem være børn længst muligt, og lader deres fantasi løbe af med dem, fordi jeg mener det gavner dem. Det er med til at gøre dem til kompetente, kreativt tænkende, og hvem ved, måske endda mere kritiske voksne. Børn skal tidsnok blive præsenteret for alt det virkeligt svære – i virkeligheden. Mine børn, de skal tro på Julemanden, så længe som muligt, til deres fantasi selv vokser fra det. Og ikke et sekund før. Og hvis det betyder, at de tror på Julemanden hele livet, så er det fint med mig. Fordi Julemanden repræsenterer glæde, hygge, tradition og nærvær på fineste magiske vis. Det synes jeg i hvert fald. Og det er sådan set fuldstændigt ligegyldigt i min verden, at det er CocaCola, der har klædt manden på i rødt/hvid antræk. For mig er Julemanden en helt uundværlig karakter i børnenes opdragelse, og så er jeg ligeglad med, at han er kommerciel som bare fanden.

Og som mor, så mener jeg at det på mange måder er min ret (lovmæssigt, tak!) selv at bestemme hvorvidt mine børn skal præsenteres for den mulige sandhed at Julemanden ikke findes. Ingen skal komme og fortælle mine børn, at Julemanden ikke findes, så bliver jeg fandeme sur og så råber jeg op. For hvad er det for en omgang tvangsrealistisk viden at pådutte børn? (Tvangsrealisme…er det et ord? Det bør det i hvert fald være.) Fordi ved at fortælle børn den ubarmhjertige sandhed, der smadrer deres julerøde illusioner om julens magi, så tvinger man dem til at tænke sig om og sætte spørgsmålstegn ved det hele – spørgsmål, som de måske først ville begynde at stille i en senere alder.

Så når jeg nu har erfaret, at et andet voksent menneske har valgt at fortælle mine børn, at det er de voksne, der fjerner risengrøden, når man sætter den på loftet, og at julemanden ikke findes, så bliver jeg ked af det. Simpelthen SÅ ked af det. For gudhjælpemig om ikke det er sandt…det er der simpelthen én, der har valgt at sige til dem.

Mine drenge er 2, 7 og 10. Og ind til for nylig troede de alle tre på Julemanden og nisser, rensdyr og kaner, der suser over himlen, – nu er det kun Luca, der får lov at forblive i troen. Nu sætter de to ældste spørgsmålstegn.

DET. ER. BARE. IKKE. I. ORDEN.

 

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

10 kommentarer

  • Årh, det var da bare træls. Sådan, virkelig. Jeg havde også ærget mig – det er uundgåeligt at de opdager det før eller siden, men det skulle gerne komme fra dem selv helt naturligt, og ikke fra en dumsmart voksen. Øv. Håber I får en dejlig jul, trods den lidt bratte opvågning <3

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Øv lad da børn og barnlige sjæle have deres barnetro i fred . Der findes ikke noget der er mere magisk end jul når man er barn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane Gissel Reinicke

    Så for meget, at et voksent menneske, kan være så dumt! Mega tarveligt at ødelægge børns uskyldighed😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Ej hvor træls altså.
    Jeg vil forklare børnene at hvis man mister troen, mister nisserne og Julemanden sin magi. Det er derfor nogle voksne ikke kan se hverken nisser eller julemanden. Og så ville jeg se polar ekspressen med dem. Den er så god og handler netop om ikke at miste troen.
    Og måske der skulle bookes en “rigtig” julemand i år, så troen kan få ny kraft.
    Masser af små nisse drillerier hjælper forhåbentlig også.
    Held og lykke,
    Og masser af julemagi til dig og familien ho ho ho

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kommentar til vinterbadning
    Mor bruger dette smarte underlag af uld:
    https://www.naturkompaniet.se/shop/woolpower-sit-pad-original-2031096/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mar8

    Hej Annemette
    Måske et af dine vigtigste indlæg💪
    Tro har mange former og den skal INGEN tage fra nogen og da slet ikke fra børn. Dem der har travlt med, at fjerne børns barnetro skal virkelig skamme sig – Barnetro er mange ting og den skulle gerne forblive i vores alles hjerter 💕 hele livet. Hvem ved, at julemanden ikke findes, det kan godt ske Coca-Cola har givet ham en form, men hvad så med alle de historie om nisser som er fortalt længe før Coca-Cola kom på banen 🤔 Med fare for, at nogen tror, at jeg er binde gal så tror jeg på nisser og hele alfe/trolde riget samt englene i vores alles univers. Og at vi så lige på denne tid har julemanden 🎅 Er jo blot fordi vi mennesker gerne vil ha noget vi også kan se. For det hele handler jo om kærlighed (at nogen har valgt at bruge ham kommicelt, må de selv råde bod på) Mennesker der selv har mistet deres barnetro har så travlt med, at fratage andre den – istedet bør de kigge indad – Så spørg dine skønne unger om de ikke tror på kærligheden inde i deres hjerter 💕at så er de en del af noget større her indgår nissen/julemanden og alle de historie vi laver om ham, er jo blot derfor, og da vi ikke helt præcis ved, hvordan han ser ud og hvordan han gør alting så har vi haft brug for, at give ham en form. Men nissen med alle sine hjælper er kærlighed og nu hvor julen jo er hjerternes fest. Selvfølgelig skal børn spørger om julemanden findes, når de har en vis alder og her bør alle svare ja det gør han – også glædes over barnetroen i hjertet ❤️
    De kærligste nissetro hilsner 🤶🧚‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Øv hvor frusterende at man har følt det nødvendigt at belære en det.

    Jeg ville fortælle dem om Sankt nikolaus, altså den helgen, julemands myten startede op fra. Helgener er ægte mennesker der har levet engang, som nogen nu tilbeder religiøst, pga deres gerninger. Så tror de måske ikke på julemanden mere, men får viden om hvorfor han er blevet til, og kan måske se mening i hvorfor de voksne har prøvet at holde fast i deres tro på ham.
    Så kan der måske komme noget andet positivt ud af det, også selvom deres barnetro på julemanden desværre er ødelagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Åh hvor belastende, min bonusdreng som kommer her hver 2 weekend hos hans mor tror man hverken på julemand, tandfeen og lign.
    Men vi har alligevel forsøgt at gøre december magisk, lave små nissedrillerier, lægge pakket osv.
    Men jeg syntes det er træls man dog ikke godt kan give børn den magi, indtil de en dag ikke selv tror.
    Kan ikke se man man skal have så travlt med at fortælle om julemanden ikke findes, lad dog barnet nyde den magi, fantasi og de øjeblikke, så længe det overhovedet er muligt.
    Hvet gang bonusdrengen her fortæller at mor siger der ikke findes nisser eller julemand, så siger vi jamen det gør der nok heller ikke hos mor, men det gør der her hvis man tror på det, og det gør vi her, det har hjulpet lidt😊🎄🎅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg og jeg er så enig med dig .. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det har vi også oplevet herhjemme…
    Jeg fortalte at så længe man troede på julemanden og nisser fandtes de. Mange voksne og store børn troede ikke længere på det og så ser man ikke nisseløjerne osv mere.
    Heldigvis var der en julekalender det år, hvor det handlede om at man skulle tro på nisserne før man kunne se dem

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kardemommesnurrer med appelsin, vanilje og kanel