Næste gang vi rejser til Tyskland…

Reklame for Tysk Turist Information

Jeg har jo allerede skrevet et ret udførligt blogpost om min tur til Center Parcs i Bispinger Heide, så det vil jeg spare jer for denne gang. Men jeg vil dog bidrage med yderligere information om de ting, som jeg godt gad opleve – men som vi ikke nåede på turen (så ergo, det må blive næste gang vi rejser til Tyskland).

Hamborg nåede vi ikke at besøge, da jeg havde Instamutti og drengene med på tur. Men det var faktisk lidt med fuldt overlæg, fordi jeg vidste, at der lå en Hamborgtur med juleshopping på programmet kun 1 uges tid efter vi kom hjem fra Bispinger Heide. Micky og jeg har nemlig lige været afsted her i weekenden (det så I måske på instagram) med nogle af vores venner. Den tur har intet med Tysk Turist Information at gøre – eller noget andet samarbejde – jeg vil blot tilføje, at hvis man er på de kanter, så er Hamborg simpelthen den fedeste by. Virkelig, – besøg Hamborg, ganske enkelt, – du vil ikke fortryde det! Her kan du læse mere om Vinterferie i Hamborg.

Hvis vi besøger Bispinger heide igen, så skal jeg prøve den dér ZIP Wire – en svævebane henover søen. Uh, det gad jeg altså godt have prøvet… men vi nåede det simpelthen ikke, og det var måske også lige lovlig koldt og vådt til den slags. Men jeg er en daredevil – nogle gange så det grænser op til lettere dumhed – men en svævebane har vist aldrig gjort nogen fortræd, og det er  altid sindssygt sjovt.

Derudover gad jeg godt have gjort brug af centrets Spa og Wellness. For okay – det kan godt være, at det var en familieferie med fokus på ungerne, men ærligt talt så havde det ikke gjort noget, hvis jeg lige havde opdaget, at der var Spa og Wellness med mulighed for massage (men det opdagede jeg for sent – faktisk først på afrejsedagen. Øv!). Nok var det super dejligt med tid til ungerne og mormor, men jeg kunne da godt have brugt lige en enkelt time for mig selv. Men det må blive næste gang.

Til slut vil jeg nævne pandekager, som den største “fejl vi begik”. Eller aldrig fik. Hvad siger man?. Dem glemte vi! Vi spiste os simpelthen SÅ mætte i de isdesserter vi havde bestilt, at vi glemte alt om pandekager, på trods af at jeg havde lovet ungerne det højt og helligt, at vi skulle spise masser af pandekager på vores smuttur til Tyskland. Og i Bispinger Heide Market Dome har de endda en pandekagerestaurant… hvad mener I? (Ups, bad mom!) Det eneste, som det resulterede i, var, at min mor måtte kompensere og lave en hel stak Rasmus-klump-pandekager (det kalder mormor dem) da drengene besøgte hende den efterfølgende lørdag, efter vi var kommet hjem til Danmark igen. Fordi pandekagensulten var allerede blevet vækket til live, og det kender I nok, så er det ligesom point of no return

Book selv en naturskøn ferie med masser af børnesjov

Jeg var selv så overrasket over kombinationen af virkelig naturskønne omgivelser og så mængden af aktiviteter for børnene, der var sjove og med masser af fart over feltet. Jeg synes at det gik op i en højere enhed, og jeg kan derfor anbefale dig, at du hopper ind på Center Parcs hjemmeside (på dansk), hvor du kan læse mere om de muligheder der er for dig og din familie.

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at du får den samme fantastiske oplevelse som vi gjorde, men jeg tror på det. Jeg føler mig faktisk ret sikker på, at hvis du er naturmenneske og har børn, der er aktive, så vil du synes godt om det Bispinger Heide har at tilbyde.

Næste gang tager vi toget

Og så bare lige en lille reminder til mig selv; – næste gang, så tag toget Annemette! Fordi med tre drenge på bagsædet, så kan det godt være en udfordring at bevare en behagelig og rolig stemning i bilen i de godt 6 timer, som turen tager. Jeg vil derfor foretrække at tage toget næste gang, så ungerne kan tegne og gå lidt rundt, og så jeg selv kan kigge lidt ud af vinduet og bare koble af fra det sekund, jeg træder ombord på toget. Nå men, det husker jeg… Og det tip er hermed givet videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN