Den helt perfekte gadget til denne årstid...

Bogreception for “Piece of cake” – endelig!

I torsdags kl 16-18 holdt Mascha, Claudia og jeg reception for vores bog Piece of Cake. Hvem er Claudia, tænker du måske? Claudia er vores fotograf, der har været utroligt tålmodig med os under hele fotoskydningen, hun har skænket mimosaer til os, hver gang entusiasmen dalede, og så har hun sat det helt rette lys på vores kager (og os selv), så de/vi tager sig ekstra godt ud.

Og da Piece of cake er Claudias allerførste bog, så var det vigtigt for både Mascha og jeg, at hun også fik et skulderklap med på vejen, for det er faktisk virkelig noget stort og særligt, når man udgiver en bog for første gang. Det er naturligvis noget stort hver eneste gang, men lige den første er lidt mere vigtig.

(Nej nej, det er såmænd ikke Claudia i midten – men min Bagedyst-ven Kristian. Vi glemte bare at få taget et billede sammen alle tre, – ja, sådan kan det jo gå, når man har det sjovt)

Receptionen blev lidt forsinket, i forhold til at bogen jo udkom allerede d. 12. september. Men både Mascha og jeg har haft virkelig travlt med alle mulighed andre projekter, så det var faktisk først nu, at det kunne lade sig gøre, at vi samlede venner, familie og læsere til fejringen af udgivelsen.
Og vi var meget enige om, at vi gerne ville lave et event, der emmede af hygge og nærvær og at det ikke måtte ende med at blive sådan et optog af kendisser på rød løber. Ikke et ondt ord om kendisser og den kulørte presse, men det var ikke lige den stil, vi synes, passede til bogen. Vi havde mere lyst til, at de gæster der var indbudt, skulle føle, at de nærmest kom ind i et hjem – en dagligstue – hvor de var del af årets hyggeligste kaffeslapperas (okay, menuen bød på mere champagne end kaffe, men I véd!).

Derfor valgte vi at holde receptionen på Maude’s, som ligger på Gl. Kongevej 164 på Frederiksberg. Mascha ringede til mig med ordene “det er lige os!”. Og hun havde fuldstændigt ret. Det er simpelthen det hyggeligste sted, og Gitte, der styrer stedet, tog godt imod os og fik os til at føle os hjemme. Det betyder mere, end I måske lige tror, fordi vi (som værter ved eventet) skal selv kunne slappe af og nyde dagen. Det kan godt være svært, hvis man ikke får den rette hjælp og opbakning af personalet på den location, som man har valgt. Denne gang forløb alt smooth og alle gæster fik et smil med på vejen at gå hjem på.

Det betød meget for os, at vores læsere, som vi havde inviteret til eventet, skulle være en del af det. Og ikke bare en flok tilskuere. Giver det mening?

Derfor tog vi os også god tid til at byde velkommen og få sagt tak for opbakningen til alle, der deltog. Jeg gik selv rundt og snakkede med de gæster der sad på cafeen, og nød godt af både mimosaer og chokoladekage med rigeligt frosting.

Mine faste samarbejdspartere hos Lidl (reklame) havde været super søde og sponsorere os med Prosecco og økologisk juice, så vi kunne byde vores gæster på mimosas. Bogen var ikke blevet til uden lidt bobler at støtte os på…haha…skriver jeg helt ærligt. Det er måske Piece of cake at bage indholdet i bogen, men det var altså ikke helt piece of cake at lære Mascha at bage, på trods af at hun har været den sødeste og lyttende elev 😉

På et tidspunkt var der langt over 100 mennesker i caféen, så der var godt nok tæt pakket. Men det var fantastisk med så mange, der havde lyst til at komme og dele glæden med os. Det er vi ydmygt taknemmelig over, skal I vide. Vi tog ikke en masse billeder af alle gæsterne, for da vi jo ikke kender allesammen personligt, vil det ikke være helt fair at dele billeder fra dagen på den måde.

A table story (reklame) har lånt os glas, tallerkener og bestik så hele stemningen sad lige i øjet. Jeg er faktisk ret vild med de dér champagneglas. Det er fedt, at de er så “store og brede” fremfor de klassiske på lang stilk med højt smalt glas, ik?

Kagen!

Naturligvis serverede vi vores Klassens time kage med regnbuefrosting (se videoen nederst i blogindlægget), som nok er den mest omtalte opskrift fra bogen. Den tager bare kegler hver gang og smager SÅ godt. Jeg indrømmer gerne, at det altså var mig, der stod bag at få den bagt – fordi selvom Mascha har fået blod på tanden ifht at turde bage mere, så må jeg indrømme at det er FOR STOR en opgave at lægge på hendes skuldre at bage kage til over 100 mennesker. Det kræver lige lidt erfaring. Så den del af opgaven påtog jeg mig med glæde, og Mascha sørgede for at få skænket champagnen.

KØB DIT EGET EKSEMPLAR AF BOGEN HER

 Klassens time kage video (“how to” og opskrift!)

Regnbuefrosting how to video

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

1 kommentar

  • Katrine

    Den ser lækker ud! Kan man lave den dagen i forvejen og så opbevare den på køl indtil den skal med i skole?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den helt perfekte gadget til denne årstid...