Bagedysten got me thinking…

Åhhh nej, tænker I sikkert. Har hun nu tænkt sig at sidde dér og kloge sig på Den store bagedyst – nu igen. På femte år i træk? Kan hun da ikke bare slippe det? Og lade de andre komme til? Hvad véd hun egentlig om det?

Nå nej, det var måske ikke det I (allesammen) tænkte, men der er sikker én i blandt, hvor tanken lige nåede at strejfe 😉

Og mit svar er et rungene JO DA! Jeg slipper det. Jeg gider ikke kloge mig på bagedysten anno 2018 – der er så meget, der har ændret sig siden jeg medvirkede. Det er noget mere avanceret indhold, men må godt hjælpe hinanden (det måtte vi deltagere dengang ikke!), deltagerne er givetvis folk jeg slet ikke kender osv osv. Der er mange gode grunde til, at jeg ikke skal udtale mig om Bagedysten. Jeg vil dog godt tilkendegive, at jeg hepper mest på Jon eller Emil. De er bare super seje i min verden – jeg håber Emil vinder.

Ganske kort vil jeg lige indskyde, at Den store bagedyst medførte utallige overskrifter i medierne, hvor jeg blev kaldt for Danmarks bagedronning. (Jeg har ikke selv fundet på den titel, trust me. Jeg bryder mig ikke om den!) Men jeg ønsker slet ikke længere at være nogens bagedronning eller noget i dén dur. Jeg vil gerne være Annemette, der er en dygtig opskriftudvikler og som godt kan lide at formidle sin bageglæde videre i Go’morgen Danmark og gennem sine bøger. Jeg behøver ikke længere at være…eller jo, lad os sige jeg behøver ikke blive præsenteret som “Annemette, vinder af Den store bagedyst”. Jeg kan jo ikke løbe fra det, men I ved. Jeg føler den titel er et slags klistermærke, der blev plantet solidt i panden på mig i sin tid, og som har ført mange gode ting med sig, men som også har taget mig ned af stier jeg ikke ønskede og lagt sten i mine sko, som har været nagende og gjort det svært at finde fodfæste. Giver det mening?

Så når folk (særligt én halvsur følger) skriver til mig, at jeg skal hoppe ned af min piedestal og give plads til andre, der tydeligvis for længst har overtaget titlen som Danmarks ukronede bagedronning (hvem mon hun refererer til?), så kan jeg kun samtykke og sige JA. Jeg ønsker ikke den titel og jeg ønsker ikke at stå på en piedestal. Og der er heldigvis masser af plads i verden til at andre kan komme til bordet.

Jeg ønsker slet ikke at være sådan én, der bager kager uafbrudt eller udvikle opskrifter, der er nærmest umulige og uopnåelige for andre at give sig i kast med. Der har jeg været. Det véd jeg godt. Nu vil jeg gerne inspirere til at have det sjovt med sin bagehobby og nyde det, når man går i køkkenet. Og det gør jeg jo bedst, hvis jeg selv nyder det jeg formidler. Og ved I hvad, jeg nyder det mest når der er hygge og ro, og sværhedsgraden ikke er fuldstændigt crazy. Så er jeg i øvrigt også den bedste formidler, – det kan jeg selv tydeligt mærke. Det er derfor at Go’morgen Danmark passer mig så godt, fordi der er sværhedsgraden tilpas i øjenhøjde med den brede befolkning og der er ALTID hyggeligt.

Jeg har i løbet af weekenden – på Kreative Dage – holdt foredrag om netop det. Det her med at skifte spor, finde frem til min egen drivkraft og gøre plads til de andre, der gerne vil frem i verden, og måske indtage den plads jeg tidligere har siddet på. Jeg har snakket om den usikkerhed, der følger med, når man italesætter, at man faktisk gerne vil sidde på en anden hylde, end den alle andre troede man sad på.

Men jeg har også snakket om, hvor godt det har været for mig, helt personligt, at lytte til min indre stemme, og så droppe den her med, at jeg jo “skal være sådan en, der bager” – fordi jeg engang vandt Den store bagedyst. Jeg ER sådan en, der bager. Jeg lever bare ikke udelukkende af at bage, og det er jeg for det første mega godt tilfreds med, men for det andet, – ja, så er jeg faktisk også rigtigt stolt af det. Jeg er stolt af, at mit valg om at slippe bagehysteriet og tage det ned på et niveau, hvor jeg kunne finde min passion frem igen, og gøre mere plads til eftertænksomhed og refleksion, – ja, det har været et frugtbart valg. Og min virksomhed går bedre end nogensinde før, på trods af, at jeg har gearet ned og givet plads til de ting, der gør mig mest glad og på trods af, at jeg ikke længere ligger under for folks forventninger.

Jeg lover jer, – det kan godt betale sig at lytte til den indre stemme og mærke efter, hvad det egentlig er, der driver dig! Det virker i hvert fald for mig.

Tak fordi du læste med så langt. Jeg havde bare lige disse hurtige tanker på hjerte, – jeg håber det gav lidt mening.

/AM