Hvad giver man sin mand, der har alt?

Chokoladetærte med ganache og friske kirsebær

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx7

Reklame for Callebaut® chokolade

Endnu én af mine nemme opskrifter som er udvklet for Chokoladeproducenten Callebaut®. Jeg har bruge Callebaut® Chokolade sålænge jeg kan huske, når det har været vigtigt for mig at prioritere kvalitet over pris. Chokoladen er nu ikke meget dyr, men dog dyrere end billige varianter, som du finder på hylden i supermarkederne. Kvaliteten er til gengæld også derefter – helt fantastisk.

Jeg er særligt glad for den chokolade der heller “811”, som er på 54,5% kakao – og som er super nem at arbejde med og ikke mindst temperere! Husk nu, at kakaoprocenten ikke siger noget om kvaliteten. Det er en misforståelse at høj kakaoprocent betyder god kvalitet. Jeg bruger høj kakaoprocent, når det er dén oplevelse, jeg er ude efter.

Til denne kage har jeg dog ikke tempereret chokolade, men derimod brugt min yndlingschokolade til at bage med. Og så har jeg lavet en lækker fløjlsblød ganache på én af mine andre favoritter, nemlig den lyse chokolade “823” med 33,6% kakao.

callebaut-moerk-chokolade-2

callebaut-maelkechokolade-1

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx5

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx1

Opskrift på alletiders dessertkage:
Chokoladetærte med friske kirsebær

8 pers.
sværhedsgrad: medium
arbejdstid: 1 time 15 min
bagetid: 45-50 min
køleskabstid: gerne natten over

Mørdej
100 g koldt smør
200 g hvedemel
70 g flormelis
1 æg, str M

Chokolademazarinfyld
100 g blødt smør
100 g hvidt sukker
50 g marcipan
3 æg, str M
60 g mørk chokolade (Callebaut 54,5%)

Chokoladeganache
200 g lys chokolade (Callebaut 823 – 33,6%)
1 dl piskefløde

I øvrigt
1 håndfuld friske kirsebær
lidt guldstøv
hakkede pistacienødder
evt. creme fraiche eller flødeskum, til servering

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx8

Sådan laver du en uimodståelig chokoladetærte med søde kirsebær:

Mørdejsbund: Smuldr det kolde smør med hvedemel og flormelis til det minder om brødkrummer. Tilsæt ægget og saml dejen. Stop med at ælte så snart dejen er ensartet. Form dejen til en kugle, kom den i en frysepose, tryk den lidt fladere og læg den på køl i mindst 1 time.

Rul dejen ud i lidt mel på en ren bordplade. Fordel dejen tærteformen – tryk den godt fast langs kanten og tryk overskydende dej væk. Det er vigtigt at dejen sidder godt fast i formen og du skal IKKE smøre formen først. Overskydende dej kan f.eks. bruges til andre tærter eller til små sprøde småkager.

Chokolademazarinfyld: Pisk det bløde smør luftigt sammen med sukkeret. Riv marcipanen groft og pisk det med. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Smelt chokoladen ved lav varme i en tykbundet gryde og rør den i dejen. Fordel dejen i tærten.

Bag tærten ved 160 grader varmluft i ca. 45 min. til chokolademazarinmassen har sat sig. Tag tærten ud af ovnen og lad den køle af i formen.

Chokoladeganache: Hak chokoladen groft og kom den i en dyb skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen. Hæld den varme fløde direkte over den hakkede chokolade ad to omgange. Mens du hælder fløde på rører du i små cirkulære bevægelser i bunden af skålen med en dejskraber, indtil du har en glat chokoladeganache. Hvis det er svært at få ganachen ensartet kan du blende den med en stavblender ganske kort. Hæld forsigtigt ganachen ud over kagens overflade. Hvis du har ganache tilovers kan den gemmes og anvendes til pynt på kager.

Placer nogle rengjorte kirsebær oveni chokoladeganachen. Sæt kagen på køl til den efterfølgende dag.

Drys med hakkede pistacienødder og lidt guldstøv inden servering. Server evt. med creme fraiche eller flødeskum.

Prøv også: Intens glutenfri chokoladekage med lime

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx4

chokoladetaertexmedxmaelkechokoladeganachexogxkirsebaerxcallebautxannemettexvossx6

Fotos: Kristina Christiansen

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad giver man sin mand, der har alt?