Det går op og ned

Tak til alle jer, der er så betænksomme, at I spørger, hvordan det går med mig og min lidt triste tilstand. I er mange, der har bemærket at jeg virker glad for tiden. Det er jeg også.

Det er jo ikke mere end en måneds tid siden, at jeg løftede sløret for en lidt mere åbenhjertig omend trist Annemette her på bloggen og Instagram. Det medførte rigtigt mange søde tilkendegivelser og et helt heppekor af læsere, der ønskede (ønsker) mig det bedste. Tak!

Hvis I har fulgt med den sidste uges tid på mine stories, så der alt jo umiddelbart ud til at være fryd og gammen igen. Det er nu ikke hele sandheden.

Jeg er rigtigt glad, og jeg nyder vores ferie “to the max!” Jeg har virkelig forsøgt at fokusere på alt det dejlige omkring mig. Mine børn først og fremmest. Fire dages telttur alene med mine unger var godt for sjælen. Derudover forsøger jeg at holde fast i, at jeg har en mand, der elsker mig og vil mig det bedste… selvom vi, som så mange andre, kan skændes så bølgerne går højt som en tsunami (også når vi er på bryllupsrejse…sådan er vi. Det regner jeg ikke med ændrer sig).

Jeg kan stadig tydeligt mærke, at der er en tristhed inde i kroppen. Jeg ved godt hvorfor den er der, jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg får den til at forsvinde.

Livet har dog lært mig, at en ferie og lidt fritid kan flytte fokus og hjælpe mig godt på vej i en ny retning. Hermed ikke sagt at ferie fjerner problemer. Det gør det jo ikke, fordi problemerne er der jo bare, når man kommer hjem igen. Men jeg synes virkelig, at det virker for mig, at ligge stille i solen med lyden af mine unger, der plasker rundt i bassinet ved siden af, og så bare lade tankerne få frit spil. Uden forstyrrelser og stressende opgaver, der hænger som en tung sky over hovedet på mig. Det hjælper at få tankerne og følelserne placeret på de rette hylder, om man vil.

Når vi kommer hjem fra vores bryllupsrejse vil jeg prøve Body SDS endnu engang. Mit første forsøg med det var jo sådan set mere eller mindre vellykket, selvom jeg nok vil se mig om efter en anden behandler. Jeg tror på, at man bliver nødt til at give sådan nogle behandlinger et reelt forsøg – i hvert fald mindst 3-4 gange – før man rigtigt kan udtale sig om, hvorvidt det virker.

Problemet er nok bare, at jeg ikke helt ved, hvad præcist det er, der skal ændres på, for at jeg kan finde tilbage til mit gamle sprudlende jeg. Problemet er nok, at det primært er udefrakommende faktorer, der har slået pusten ud af mig, så i virkeligheden er det mit reaktionsmønster, der skal ændres på. Og dét er altså ikke nemt.

Jeg skal lære at håndtere andres sårende ord, holdninger, udbrud og vrede med is i maven. Eller fjerne mig fra relationer, hvor dén slags opstår.

Jeg kan godt have en tendens til at ville være venner med alle, og derfor også tro på, at alt og alle vil mig det godt. Derfor bliver jeg svært skuffet, når det ikke går sådan. Kender I det?

Egentlig burde vi kvinder (jeg har en idé om, at det særligt er kvinder der er sådan) være bedre til at være lidt mere kyniske og tænke mere på os selv. Stille os selv spørgsmålet: Hvad gør MIG glad?! Og bruge tiden på det. Gøre det. Fremfor at se på alle de andre, og bruge vores krudt på at forholde os til, være misundelige over, sammenligne os med, analysere og dømme deres liv. Eller hvad?

Nå… så gik der 15 min med det tankespind. Det er typisk mig. Jeg tænker og tænker og analyserer ret meget. Måske burde jeg lære at meditere for at slukke for knappen ind i mellem. Måske ville det være en start:)

Jeg smækker hermed hovedet i håndklædet, lytter til ungernes plasken, mærker solen på ryggen og nyder min ferie igen.

 

5 reaktioner

  1. Hej! Jeg føler med dig og det er desværre noget der rammer mange. Selvom vi (mange) vil savne dig, er livet som blogger / sociale medier måske for meget for dig, fordi man ofte får kritik? Du har sikkert selv tænkt over det, men det kunne jo være en mulighed, for så kunne du slippe tanken om at skulle tage de flotteste og perfekte billeder af idyl og den perfekte familie ( som så mange andre bloggere altid gør) bare en tanke herfra ☺️

  2. Det er aldrig nemt, når man står over for livsforandrende ændringer – og det at forholde sig til sit eget reaktionsmønster kan godt gøre ondt. Jeg tror vi alle har prøvet det, og det er meget forskelligt hvor ‘nemt’ vi bagefter synes det har været. Nemt er det forkerte ord, for midt i processen er det altid svært, men skalaen er individuel – måske et bedre ord. 🙂 Fortsat god vind med processen. Du kan godt, og sammen kan I alt! Tro på det.. 😉

  3. Hej. Jeg føler at du selv kommer lidt med svaret mellem dine linjer. Der ligger et kæmpe pres på kvinder idag og især på jer der har valgt at være offentlige bloggere. Som du selv skriver vil man gerne alt og alle og være en del af teamet, men andre tænker måske mere på sig selv og giver ikke så meget tilbage som dig. Uden at vide det med sikkerhed tror jeg at du i det seneste halve år er blevet slemt skuffet/udnyttet af et par af de kvinder som er/var i din kreds. Og det gør ondt! og man tvivler på sig selv.
    Du er stærk, så god vind til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN