Postkort fra Berlin

Mine egne gode rejsetips til Berlin

Så satte vi kursen med München og forlader, for denne gang, Berlin. Det har været to en halv skønne dage i Tysklands nok mest storslåede by.

Hvis I ønsker endnu flere tips til Berlin så læs også: Tips til overnatning, oplevelser og spisesteder i Berlin som er en samling af alle mine læseres bedste tips til mig, som jeg modtog inden vi tog afsted.

Men nu hvor vi selv har bevæget os rundt i byen og oplevet den på egen krop, så er det vel på sin plads, at jeg giver mine egne bedste råd med på vejen.

Børnevenlig by

For det første vil jeg slå fast, at Berlin er en meget børnevenlig by. Der er mange parker og legepladser og generelt er berlinerne søde og forstående, når man kommer anstigende med både uregerlige unger og en barnevogn (noget vi sætter stor pris på).

Vi boede i Friedrichshain i den østlige del af byen. Hotellet lå rigtigt godt, og det var nemt at finde ved ankomst fredag aften. Til hotellet var der egen gratis parkeringskælder, hvilket er et stort plus, når man kommer med bil til en fremmed by.

Lige om hjørnet fra hotellet lå der en hyggelig lille italiensk restaurant, Trattoria Portofino, hvor man kan købe gode pizzaer – også til take-away. Det kan anbefales. Og man kan slå sig ned i den lille park lige overfor, hvor der er bænke, græsplæne og legeplads til børnene. Hvis man altså er på de kanter…

Lørdag morgen stod vi tidligt op, Luca den lille bandit er jo frisk som en havørn kl 6.30. Vi indtog en god morgenmad på hotellet og kørte derefter ind til centrum af Berlin.

Dagen startede med et besøg i Fjernsynstårnet, hvor man kan nyde udsigten over byen fra et par hundrede meters højde. Prisen for os alle 5 var 50 euro, som jeg ærligt talt synes er lidt dyrt. Jeg havde heller ikke regnet med, at det ville koste så meget, og vi havde jo lovet drengene, at de nok skulle komme op i tårnet – så da vi kom frem, var der ikke anden mulighed end at betale.

Men…det var nu ret fedt at se ud over byen. Jeg blev faktisk begejstret over oplevelsen. Og det var særligt interessant for sådan en arkitekturnørd som mig, at se hvor tydelig forskellen mellem det gamle Østberlin og Vestberlin kan ses på bygningsstilen og bygningsudviklingen oppefra fugleperspektiv. Jeg forsøgte ihærdigt at forklare mine drenge om historien med murens fald og den kolde krig. Jeg forsøgte at fortælle dem om jerntæppet og alle de undertrykte mennesker, det måtte leve med at være spærret inde bag en mur helt indtil 1989. Jeg tror, at de forstod det i store træk. Men jeg håber i det mindste, at jeg er med til at vække deres interesse for historien, så de bliver nogle nysgerrige og oplyste voksne en dag.

Brandenburger Tor og Det jødiske mindesmærke

Efter fjernsynstårnet nappede vi en Starbucks kaffe med i hånden (det er et must, når Micky og jeg rejser). Så satte vi ellers fut i skoene og traskede afsted mod Brandenburger Tor. Synes ligesom at vi skulle se det. På vejen stødte vi på en stor biludstilling om fremtidens biler, og det var – ja ærligt talt – mega fedt! For interesserede kan man finde det under navnet “DRIVE Volkswagen Group Forum”- så cool. Også som kvinde, der ikke nødvendigvis er specielt interesseret i biler. Men at se den ene vilde bil efter den anden, og se hvordan man regner med at udviklingen vil sikre os førerløse biler mm, er totalt spændende. Det er faktisk en tidsalder jeg er rigtigt glad for at være en del af. Jeg synes fremtiden rummer så mange spændende muligheder, hvis vi ellers bare, som ansvarlige mennesker, kan finde på nogle gode bæredygtige løsninger.

Brandenburger Tor var, tja, en plads. Og et monument. Pænt, jovist. Interessant…? Nja. Utroligt nok synes jeg ikke helt, at det gjorde indtryk på mig. Og jeg er ellers vild med gamle bygningsværker og pompøse monumenter…men, måske jeg stadig var grebet lidt for meget af fremtiden efter besøget på biludstillingen.

Til gengæld blev jeg hurtigt suget tilbage i tiden, da vi stødte på det store mindesmærke for Europas myrdede jøder. I ved, det dér man altid ser billeder af på Instagram, hvor folk står i mellem lange lige rækker af betonsøjler. Det er ret gribende, når man selv oplever det, og der er noget elegant og samtidig grusomt ved de tunge, retvinklede, grå betonsøjler, der gentager sig selv i bylandskabet – i tusindvis. Når man forstår historien og ved hvad de symboliserer, så kan man ikke lade være at få en klump i halsen.

Men igen, at forklare ens børn om Hitler, jødeforfølgelsen og Berlins rolle i efterspillet til anden verdenskrig er svært. Hugos-Sander og Ferdinand spidser ører og de er absolut interesserede i at forstå, hvad det var for en verden, der formede sig dengang under 2. Verdenskrig, men de synes også det er svært at begribe. Som Ferdinand sagde: “Slog han så bare alle de mennesker ihjel? Hvorfor? De havde jo ikke gjort noget”.

Nemlig.

Og hvordan forklarer man så sine børn, at sådan er der stadig nogle mennesker der er? Magtsyge og grusomme mennesker, der fylder uskyldige menneskers hverdag med rædsler. Det er svært. Men jeg føler, at mine børn er store nok til at høre om det, så længe at jeg taler i “børnesprog”, så de kan relatere til verden, som de forstår den. På den måde er Berlin et ret spændende sted at tage hen med børn, fordi de er mange steder og oplevelser, som giver anledning til nogle rigtigt gode snakke.

Deutsches spionagemuseum (spionmuseet)

Micky, som den opmærksomme mand han er, havde opdaget at der for nylig er åbnet et spionmuseum i Berlin, og antog at det nok var noget for drengene. Det handler både om spionage fra krigstiden men også om mere moderne sager som James Bond. Så altså spionage i mere bred fortolkning og lige noget for store drenge. Så mens Micky gik på opdagelse med dem, tog jeg en kold drik i solen og placerede Luca i barnevognen (i skyggen) hvor han tog sig en lur. Så jeg kan ikke komme med min egen vurdering af om museet var fedt, men ungernes klare udmelding var at: “Det var mega fedt. Særligt det dér laserrum, og dér hvor man skulle finde forklædninger”.

Det kostede 12 euro pr person at komme ind. Men det er vist lidt billigere, hvis man er Facebook-ven med museet. Bare et lille tip.

Lørdagen aften gik med et visit i Apple butikken (et must, når man er gift med Micky) og en lækker middag. Vi var heldige ved tilfælde at støde på et rulleskøjteløb midt i byen, så det så vi, og det var både sjovt og anderledes.

Berlin Zoo

Søndagen gik udelukkende med et besøg i Berlin Zoo. Jeg havde hørt så meget om den zoologiske have hjemmefra, og jeg havde erfaret, at den skulle være både hyggelig og rigtig god til børn. Så jeg tænkte, at det lød som noget for os. Vi brugte hele dagen fra kl 10-17 i parken. Det lyder som længe, men det var det faktisk ikke. Der var så meget at se og så mange hyggelige kroge, hvor man lige kunne slå sig ned på en bænk og slappe af.

Hvis I vil se flere billeder fra vores besøg i Berlin Zoo, så kan I se mit Postkort fra Berlin

Jeg kan på det varmeste anbefale at besøge Berlin Zoo. Dyrene har det tydeligvis godt – eller så godt som de nu kan have det i fangenskab, – I forstår. Det er et rigtigt hyggeligt sted, og man skal gøre sig selv den tjeneste også at købe adgang til akvariet, som viste sig at være dagens helt store højdepunkt.

Middagen blev indtaget på italiensk manér (vi gemmer curry wurst til vi er i München) i l’Osteria på mine læseres opfordring. Tak.

Jeg håber I kunne bruge det til noget.

PS: Kom gerne med flere gode tips til Berlin i kommentarfeltet, så alle kan læse med.

 

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

3 kommentarer

  • Anjs MN

    Luardi på Meinekestr. (Sidegade til Kurfürstendam) er slet ik så tosset, hvis man er til italiensk mad 😋

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hvor er du sød, men det hedder altså Brandenburger Tor (med o). Kan se du har skrevet det med U flere gange😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort fra Berlin