De sidste indkøb til brylluppet er i hus…

dsc_7418
REKLAME for Lyngby Storcenter
Jeg går ret meget ind for det dér med, at man godt kan kombinere business and pleasure. Og da jeg havde en opgave for Lyngby Storcenter, der skulle løses – samtidig med at Micky og jeg havde en forholdsvis lang “to buy”-liste inden brylluppet – jamen, så gav det ligesom sig selv. Vi tog i centeret og slog to fluer med ét smæk. Micky havde dog også, som jeg selv, en ret travl arbejdsdag, så vi måtte klemme arbejde ind sammen med indkøb til bryllup plus en frokostdate. Okay…jeg indrømmer det…det var faktisk mest mig, der fik styr på de sidste indkøb mens han sad og arbejdede, men det smarte ved, at han var i centret, var jo, at så kunne jeg lige tjekke med ham om han var enig i mine køb inden vi tog hjem.
dsc_7316
dsc_7318
Så jeg inviterede Micky, min kommende mand (den sætning kan jeg godt lide at skrive igen og igen), min kommende mand…min kommende mand (wuhuu), på frokost i Lyngby storcenter på den lille italienske restaurant, som ligger i det forholdsvist nye madområde på Store Torv – der spiser vi ret ofte, det er lidt sådan et yndlingssted til frokost og tidlig aftensmad – men at vi har spist der før, gør ikke oplevelsen mindre god. Tværtimod. Vi hyggede os og kombinerede i allerfineste stil både arbejde med lidt nærvær i hinandens favør… og Aperol Spritz. Det trængte vi til.
dsc_7325

Ting vi manglede at få købt

Vi manglede en lang række forskellige ting til brylluppet, men jeg tror at vi fik styr på det meste. Nu er der kun lige få ting tilbage, som skal krydses af på vores liste.
I Lyngby Storcenter kan man jo få det meste, og det lykkedes mig at få handlet både:
1) Sandaler til Hugo-Sander (hvis varmen fortsætter, så er drengene nødt til at have sandaler på til bryllup!)
dsc_7370 dsc_7372
2) Fodboldtrøjer til drengene (De vil gerne være sådan lidt seje i påklædningen til brylluppet og har beordret landsholdstrøjer i forbindelse med at Danmark er med i VM i år.) Og som den gode forstående mor jeg har sat mig for at være, så makker jeg ret, og ungerne får lov at være gæster i landsholdtrøjer til brylluppet. Det skal liiiiige siges, at under vielsen står de altså i hvide skjorter med butterfly og mørkeblå shorts 🙂
dsc_7363
3) Undertøj til mig. Åh for fanden da også. Dét var klart det allersværeste punkt på dagsordenen, men det lykkedes. Jeg HADER at købe undertøj, jeg kommer som regel grædende ud af butikken, fordi intet passer mig. Det er faktisk sandt. Men jeg fandt et flot sæt, det passer til kjolen og det sidder sådan rimelig ok – jeg kan i hvert fald sagtens holde det ud. Generelt synes jeg at BH’er med bøjle er noget lort, fordi det føles som metalstænger der borer sig ind i mine ribben. Men jeg havde brug for en selvsiddende BH, og derfor var udvalget jo ikke så stort – så faktisk, når alt kommer til alt, er jeg vildt glad for mit køb.
dsc_7411 dsc_7410
4) Der skulle købes en butterfly til Luca og nogle solbriller. De to store drenge havde valgt begge dele for lidt tid siden. Luca har fået de sødeste solbriller med Mickey Mouse på. Det er lidt sådan et tema i vores familie, at vi er vilde med alt, der er Mickeys på. Wonder why? 😉
dsc_7380
5) Mørkeblå shorts til drengene. Faktisk har jeg allerede investeret i pæne lange mørkeblå bukser til alle tre. Men nu hvor vejret pludselig er SÅ godt, så er det da synd, hvis de skal svede helt vildt. Så nu købte jeg nogle fine og billige shorts i H&M, så er vi klar uanset hvordan vejret bliver.
dsc_7387
6) Bordkort, sugerør, papkrus, balloner etc. I forbindelse med brylluppet afholder vi en lille særlig happening. Jeg kan simpelthen ikke røbe hvad det er endnu, fordi nogle af vores gæster måske også læser med. Men til det skal der bruges sådan lidt party-tilbehør og den nye serie Confetti by Panduro, som altid skønne Pernille Rahbek står bag, er fuldstændigt perfekt til anledningen. Jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til at kunne vise jer allesammen billeder fra dagen, fordi jeg synes at vi har fundet på rigtigt meget sjovt, som vores gæster skal opleve.
dsc_7330  dsc_7345
dsc_7348
Egentlig så føler jeg mig ekstremt afslappet ifht det bryllup dér, – og det er en ret uvant følelse. Men denne gang, her anden gang, så tager jeg alting meget mere cool. Jeg gider simpelthen ikke stresse over noget. Alt det vigtige er jo på plads. Jeg mener vi har tænkt os at dukke op og sige JA. Vores gæster kommer. Der er mad, der er musik. Der er faktisk dét der skal være for at der bliver en fest. Så hvis vi glemmere drengenes butterflies eller jeg glemmer min kjole (hvilket jeg jo ikke gør), så går det nok alligevel. Så længe vi får hinanden. Det er det eneste, som det handler om. Og dén indstilling ville jeg ønske jeg havde haft ved mit første bryllup.
Men man kan jo ikke lære af livet, før livet sker for én. Sådan er det bare. Men det er dejligt, kan jeg godt siger jer, at jeg har lært noget af første gang. For anden gang bliver endnu bedre.
dsc_7404

4 reaktioner

  1. Hej Annemette

    Er det muligt, at du kan oplyse, hvor dine solbriller er fra ? 😉
    Vh Cornelia

  2. Du er sgu da om NOGEN den bedste AM😘👍
    SÅDAN Girl .
    Glæder mig SÅåååå meget til billeder når dagen oprinder. Ham Micky der er en heldig mand og dine drenge nogle heldige børn.
    Knuser
    Bibs 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN