Let og luftig hindbærlagkage med mascarpone

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-18

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-33

Reklame – opskriften er udviklet for Lidl

Hvordan skal din mor forkæles, nu hvor det er Mors dag d 13. maj 2018? Med en hjemmelavet lagkage måske?

Lidl har bedt mig udvikle en kage i den anledning, og hvad er mere oplagt end at søge inspiration hos min egen mor? Faktisk, hvis du ikke er klar over det, udvikler jeg jævnligt opskrifter for Lidl, – og på deres hjemmeside du kan se alle mine andre gode opskrifter, som er særligt udviklet for Lidl – her finder du også inspiration til hverdagens andre måltider.

Min mor elsker hindbær! Sådan helt ind i hjertet. ♥

Derfor får min mor denne vidunderlige lette og luftige hindbærlagkage i anledning af Mors dag 2018. Og da jeg var forbi Lidl forleden bugnede grøntafdelingen med disse knaldrøde og saftige hindbær – helt friske og flotte. Så jeg kunne ikke dy mig. Jeg måtte bare lave noget med hindbær. Derudover så kan min mor godt lide lette kager, men også gerne noget med en god creme… Og når man kommer mascarpone i moussen, så får man en skøn cremet mousse, som er bare lige en tand mere heftig end en almindelig mousse lavet udelukkende på fløde.

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-35

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-21

Opskrift på hindbærlagkage – nem, let og luftig

12 pers.
sværhedgrad: let
arbejdstid: 1 tim 40 min
bagetid: ca 20-25 min.
køleskabstid: mindst 3 timer

Nemme vaniljebunde

135 g æggeblomme
170 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
140 g hvedemel
20 g kartoffelmel
1/2 tsk bagepulver
230 g æggehvide

Jeg anbefaler: Hvis du har lyst kakaobunde, så erstat 2 spsk hvedemel med kakao.

Hindbærmousse med mascarpone

4 blade husblas
260 g hindbær
160 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
fintrevet skal fra 1/2 øko citron
saft fra 1 citron

60 g æggeblomme
50 g lyst rørsukker
200 g mascarpone
3 dl piskefløde

Pynt

250 g flormelis
saften fra 1 citron
250 g friske hindbær
5 dl piskefløde
evt. skovsyrer eller hornvioler

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-14

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-6

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-26

Sådan laver du min lagkage med hindbær:

Vaniljebunde: Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt. Bland hvedemel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det ned i dejen. Vend det let sammen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen til slut. Fordel dejen i et jævnt lag i to springforme (diameter 23 cm) beklædt med bagepapir på bunden. Bag bundene ved 160 grader varmluft i ca. 20-25 min til de er gyldne og kun giver let efter ved tryk. Køl bundene helt af inden de forsigtigt skære fri fra formen og befries fra bagepapiret.

Flæk de afkølede bunde i to lige tykke dele – pr. bund. Det vil sige, at du ender med at have 4 lagkagebunde.

Hindbærmousse med mascarpone: Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 15 min. Kog hindbær, rørsukker, vaniljesukker, citronskal og citronsaft op i en lille gryde. Lad det småkoge i 5 minutter. Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte, afdryppede husblas direkte til den varme hindbærlage. Rør det godt sammen. Lad det svale ved stuetemperatur i 10-15 minutter.

Pisk æggeblommer og sukker luftigt og cremet. Tilsæt mascarpone og pisk cremen ensartet. Pisk i en anden skål fløden til luftigt letpisket flødeskum.

Kom 4 spiseskefulde af mascarponecremen i hindbærlagen og rør det godt sammen. Kom al hindbærlagen over i resten af mascarponecremen og vend det forsigtigt sammen. Kom nu denne hindbær-mascarponecreme over i flødeskummet og vend det nænsomt sammen til en luftig mousse.

Opbygning: Rengør en springform og læg et stykke kageplast ned langs siden. Placer en bund i formen, fordel 1/3 af moussen herpå. Gentag med bund, mousse, bund, mousse og til slut den sidste kagebund. Bank kagen let mod bordet for at den samler sig i formen. Sæt kagen på køl – mindst i 3 timer til den har sat sig – gerne natten over.

Sær kagen på et fad, befri den for kageplast.

Pynt: Rør en glasur af flormelis og citron og fordel glasuren på kagens top. Pisk fløden til sprøjtefast skum, som kommes i en sprøjtepose med en lille stjernetylle. Dekorer kagens sider med flødeskum og dekorer kagens top med friske hindbær. For et ekstra pift kan du pynte med skovsyrer eller hornvioler.

Velbekomme. – Glædelig Mors dag 2018.

Måske nogle af mine andre lagkager også er noget for dig?

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-9

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-3

Her er din indkøbsliste:

Hvis du alligevel står og skal ud og handle i Lidl, så kan du blot følge denne indkøbsliste, så har du alle ingredienserne lige ved hånden.

æggeblommer*
æggehvider*
lyst rørsukker*
hvedemel*
citron*
piskefløde*
vaniljesukker
kartoffelmel
bagepulver
husblas
friske hindbær
mascarpone
flormelis

*=økologisk

lidl-hindbaerlagkage-annemette-voss-10

fotos: Kristina Christiansen

9 reaktioner

  1. Hvis jeg bager 4 individuelle bunde, hvor længe tror du de skal ha’ i ovnen. Bliver de for tørre måske?🤔

    1. ja, men brug friske, sød-syrlige jordbær – ellers bliver den meget fed og sød i det.

  2. Tak for opskriften! Sikke en fantastisk kage 😍 Virkelig et hit! Kan godt forstå, det er din mors favorit!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN