Luca og de søvnløse nætter

Bagt cheesecake med kiwi og jordbær 

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-2

Reklame for Lidl

I denne uge er der retro-tema i Lidl og jeg har derfor udviklet denne, ja lidt retro, opskrift på en bagt cheesecake med kiwi og jordbær på toppen. Jeg synes den er retro fordi cheesecakes er sådan en virkelig 80’er-90’er klassisker, som virkelig har fået et comeback her de seneste par år. Og kiwi, er det ikke lidt en retro frugt? Det synes jeg i hvert fald.

Til info, så kan det godt betale sig at bage selve kagen og lade den hvile i køleskab natten over. Det bliver den faktisk bedre af. Så kan du pynte kagen, lige inden den skal serveres.

Det er en virkelig nem opskrift, og du kan pynte med lige de frugter, som du nu synes. Men jeg kan altså på det varmeste anbefale denne kombination. Kiwi og jordbær kan bare godt lide hinanden. I Lidl kan man få økologisk kiwi – det er meget fedt, synes jeg, da det nærmest er umuligt at opstøve. Og så er denne cheesecake helt uden gelé hvilket betyder, at du slet ikke skal bekymre dig om husblas. Er det ikke skønt?

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-1

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-9

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-10

Læs også: Flere lækre opskrifter jeg har lavet for Lidl

Her får du opskriften:
Nem bagt cheesecake med kiwi og jordbær

Kiksebund
175 g smør
400 g digestive kiks

Cheesecake fyld
800 g flødeost, naturel
2 æg str M/L
3 æggeblommer
160 g lyst rørsukker
2 tsk vaniljesukker

Cremefraiche top
350 g cremefraiche 18%
50 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Jordbærsauce
200 g friske jordbær i små stykker
100 g lyst rørsukker
saften fra 1 citron

Pynt
4 friske kiwi
200 g friske jordbær

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-12

Sådan laver du bagt cheesecake:

Kiksebund: Smelt smørret ved lav varme. Blend fuldkornskiksene til mel og bland dem sammen med smørret til massen minder om vådt sand.

Beklæd en springform med diameter 23 cm med bagepapir på bunden og tryk kiksebundsmassen fast i bunden af formen – og op ad siderne. Det ser måske svært ud, men faktisk er det rimeligt simpelt.

Bag kiksebunden ved 160 grader varmluft i en forvarmet ovn i 10 minutter.

Cheesecakefyldet: Rør flødeosten lind med en ske. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det rigtigt godt sammen til der ingen klumper er. Hæld fyldet over i den bagte kiksebund, og sæt kagen tilbage i ovnen ved 160 grader og bag den i ca. 40-45 minutter til massen virker som budding. Tag kagen ud og lad den hvile i 5 minutter. (Du skal ikke slukke for ovnen endnu).

Cremefraiche top: Rør cremefraiche, sukker og vaniljesukker sammen og hæld det forsigtigt ud over kagens top. Sæt kagen tilbage i ovnen og bag den ved 160 grader i ca. 15 minutter.

Tag kagen ud og lad den køle helt af – gerne i køleskab i mindst 3 timer. Men faktisk er den bedst, hvis den hviler til næste dag i køleskab. Cheesecake bliver bare bedre af at stå og samle sig.

Jordbærsauce: Kom jordbærstykker, sukker og citrosaft op i en lille gryde og lad det småkoge ved middel varme i ca 5 minutter. Tag gryden af varmen og blend indholdet til en helt ensartet sauce. Køl af.

Pynt: Skær kiwifrugterne og jordbærrene i skiver og dekorer kagen top fint. Server din bagte, lidt retro, cheesecake med iskold jordbærsauce on the side.

Velbekomme.

Step-by-step fotoguide:

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-14

Blend kiksene i en minihakker

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-15

Tilsæt smeltet smør

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-17

Tryk kiksemassen fast i en springform med bagepapir på bunden.

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-18

Rør flødeosten lind

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-19

Rør de andre ingredienser i

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-20

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-21

Hæld ostemassen i den forbagte kiksebund

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-23

Hæld cremefraiche blandingen på kagen og bag videre.

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-6

Dekorer smukt med kiwi og jordbær.

bagt-cheesecake-lidl-annemette-voss-4

Server med iskold jordbærsauce.

Her er din indkøbsliste:

Hvis du alligevel står og skal ud og handle i Lidl, så kan du blot følge denne indkøbsliste, så har du alle ingredienserne lige ved hånden.

smør*
digestive kiks
flødeost, naturel
æg*
æggeblommer*
lyst rørsukker*
vaniljesukker
cremefraiche 18%*
friske jordbær
citron*
kiwi*

* = økologisk

Prøv også nogle af mine andre lækre opskrifter – hvis du kan lide cheesecake så er du måske også vild med rugbrødslagkage med hindbær og vaniljesød chantillycreme?

   

5 kommentarer

  • Ilse

    Den ser godt nok lækker ud 😍 Skal bestemt prøves.
    Vil dog lige høre om den efterfølgende kan fryses ????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej,
    Er kanten på sprigformen smurt, eller er smøret i bunden nok?
    Jeg syntes det er svært at få kanterne helt glatte, kan det være springformens type? Hvilke bruger du? Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voss

      Ja jeg har lige smurt formen – og ja, kanten er glat fordi jeg bruger en form med drypbakke, så undgår man den der dumme “fold” i bunden. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mama75

    Mums den vil jeg lave til min datters fødselsdag.Men hvor mange personer rækker den tid?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Luca og de søvnløse nætter