Grovbrød med chokolade

Reklame for Callebaut®

God chokolade er ikke kun til kager og kaffe. Jeg nyder at bruge god chokolade i alle livets aspekter – eller I ved hvad jeg mener – i både brød, kager og til små støbte chokolader. Men det er naturligvis også ekstra nemt, når man som mig, altid har flere poser stående i skabet af den gode Callebaut® chokolade i forskellige varianter. Det gør det jo ligefrem svært at anvende dårlig chokolade…

Jeg har altid brugt Callebaut® lige siden min tid i bagedysten – i hvert fald i de sammenhænge, hvor jeg ville have god kvalitet. Det er klart, at der findes billigere alternativer, som jeg også gerne vil stå ved, men Callebaut® er bare en “gammel” kending i branchen og af fænomenal kvalitet. Og nu er Callebaut® chokolade også blevet tilgængelig på rigtigt mange websites, hvilket gør det nemt for jer, der læser med. Shop f.eks. Callebaut® Chokolade hos Bagetid.

I denne omgang byder mit samarbejde med Callebaut® på en opskrift på et rigtigt skønt og velsmagende grovbrød med små chunks af god mørk chokolade. Det smager lækkert i madpakken (antager jeg) – det føles i hvert fald godt at pakke et par skiver ind til ungerne og give dem sådan et stykke brød med i madpakken. For når ungerne er glade, så er mor her også glad.

callebaut-grovbroed-med-chokolade-annemette-voss-9

Grovbrød med chokolade – godt til madpakken

14 stk.
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 20 min
hævetid: 3 + 1 time
bagetid: ca. 20 min

Grovbolledej
25 g gær
6 dl koldt vand
1 spsk akaciehonning
300 g stenkværnet fuldkorns ølandshvedemel
250 g hvedemel
15 g havsalt, Maldon
70 g solsikkekerner
30 g hørfrø
100 g hakket mørk chokolade (Callebaut 811 – 54,5%)

callebaut-moerk-chokolade-2

Sådan laver du lækre grovbrød:

Opløs gæren i koldt vand. Tilsæt honning, Ølandshvedemel, hvedemel og salt. Ælt dejen ved fuld kraft på en køkkenmaskine i ca. 15-20 min til dejen fuldstændigt slipper skålens sider. Tilsæt solsikkekerner, hørfrø samt finthakket mørk chokolade og ælt dejen sammen i 1 minuts tid, så det fordeler sig jævnt.

Dæk skålen til med et fugtigt klæde og sæt den i køleskab i 4 timer til dejen er hævet til dobbelt størrelse.

Hæld forsigtigt dejen ud på en meldrysset bordplade og spænd dejen op. (Du kan flere gode videoer på nettet, der forklarer tydeligt hvad det vil sige at spænde en dej op – tjek evt. Meyers kanal om brødbagning).  Flyt dejen over på et stykke bagepapir og drys den med lidt mel. Dæk til med et rent viskestykke og lad brødet hæve i 1 times tid, mens du varmer ovnen op til 230 grader varmluft.

Tip: Under bagningen kan du sætte en lille bradepande ind i bunden af ovnen med vand i, som skaber et fugtigt miljø under bagningen. Det giver en lækker skorpe og et endnu bedre grovbrød med chokolade.

Bag brødet i en forvarmet ovn ved 230 grader varmluft i ca. 35-40 min. Brødet skal tage god mørk farve. Køl af på rist – nyd med iskoldt smør.

callebaut-grovbroed-med-chokolade-annemette-voss-3

callebaut-grovbroed-med-chokolade-annemette-voss-4

callebaut-grovbroed-med-chokolade-annemette-voss-6

callebaut-grovbroed-med-chokolade-annemette-voss-5

Hvis du er vild med dette grovbrød med chokolade, mon ikke at du så også synes godt om min opskrift på Koldhævede solsikkeboller med Ølandshvede?

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN