Brudetilbehør og brudepigekjoler

Reklame for Casa Lezar

Så blev der valgt kjoler til pigerne og det sidste udstyr…

Lad mig straks sige, at det altså ikke er en lukrativ forretning at skulle giftes, bare fordi man er blogger. Ja, sorry, jeg skal nok skrive det ganske kort, men jeg bliver sgu ked af det, når folk tror, at Micky og jeg får alting sponsoreret til den store dag. Sådan er det ikke. Slet slet ikke. Vores bryllup koster rigeligt, skal jeg hilse at sige… – og det er ikke engang et meget ekstravagant bryllup vi holder, kun lidt, haha!

Men, ja det her er reklame fordi jeg har fået nogle småting i gave af ejeren fra Casa Lezar. Tak for det. Det sætter jeg stor pris på.

Om man er enig i, at det er en god idé at bruge mange penge på et bryllup, – ja, det må være op til den enkelte. Men jeg ved da, at vi ikke er de eneste. Så vi bruger med største velbehag en formue på dette bryllup, fordi det føles godt.

Og så er det jo første gang, at jeg gifter mig med den rigtige – og det skal simpelthen fejres – big time! På mærkværdig vis har jeg simpelthen brug for, at dette bryllup bliver endnu mere spektakulært, sjovt, fjollet og fantastisk end det første – og det er svært, for jeg havde et godt bryllup med min eksmand.

Men mon ikke det lykkes 😉

Okay, selvom min kjole er valgt og Lasse er i gang med at sy den, så bliver man, som kommende brud, bare lige en anelse fristet af alle de brudekjoler…

Alle sejl sættes til.

Det er ikke fordi vi går op i små ting, der er ligegyldige detaljer i min optik, såsom skrifttype på bordkortene, eller om talerækken nu også holdes til punkt og prikke. Tværtimod. Men vi går meget op i at dagen skal være festlig, og vores gæster skal føle sig “hjemme” fra de ankommer til de tager hjem igen.

Vi går op i oplevelsen, som alle andre brudepar sikkert også gør.

At have brudepiger betyder meget for mig i denne omgang. Mere end sidst. Både fordi, at det er to veninder, som jeg har været igennem både godt og skidt med. Det er to kvinder, der er stærke og viljefaste, og som jeg har diskuteret med, fundet kompromisser med men som jeg til slut, når dagen er omme, elsker for de gode mennesker, der er, både inderst og yderst.

Men også fordi brudepiger er lidt en udansk tradition, som jeg bare synes, man skal tage til sig med åbne arme. Det er så hyggeligt at have dem at dele hele oplevelsen med. Både planlægningen, kjolevalget etc. Den ene af pigerne har været min brudepige før, den anden er min brudepige for første gang – men jeg har stået brudepige for hende ved hendes bryllup. Det føles rigtigt!

På kjolejagt hos Casa Lezar

Som sagt, så har jeg stået brudepige for én af mine brudepiger for nogle år siden. Dengang gik hun i Casa Lezar og købte sin brudekjole. Og da jeg i denne omgang, nu hvor det var min tur, opdagede at Lasse Spangenberg, der er i fuld gang med at sy min kjole, samarbejder med Casa Lezar, så gav det bare meget god mening at gå derind for at se på kjoler til brudepigerne.

Lasse var sød at assistere med at udvælge en række kjoler, som pigerne kunne prøve, og vi tog lidt forskelligt til side – i flere forskellige farver. Det blev hurtigt ret tydeligt for mig, at jeg gerne vil have, at de to matcher lidt. Men også, at de ikke er ens. Og jeg kunne også mærke, at jeg var ret ligeglad med regler omkring sorte og røde kjoler til bryllup. Det vigtigste var, – eller er – at mine to veninder føler sig godt tilpas på dagen.

Det er virkelig svært at vælge kjoler til sine brudepiger, synes jeg. Også fordi jeg faktisk mener, at det ikke er mig, der skal bestemme – og så alligevel en lille smule. Men uden at være bossy. Hvordan gør man lige det. Siger på en pæn måde, at dén der kan man altså ikke lide men dén der, den er super… når ens veninde måske føler noget andet. Jeg synes det var ret svært, men heldigvis endte vi med at komme frem til en løsning, hvor vi allesammen er glade! Og kjolerne bliver rettet til inde på Lasse Spangenbergs systue – så ved man ligesom bare, at det bliver gjort ordentligt, og det har jeg det strålende med.

Det er ret smart, at man kan sammensætte de kjoler, som de har inde i Casa Lezar på lige den måde man gerne vil – i den ene eller anden farve med den ene eller anden slags blonde etc. Det gør det altså nemmere at imødekomme alles ønsker.

Hvilke kjoler vi endte med at vælge, det må I vente med at se til bryllupsfotos kommer. Lidt surprise kan I vel nok leve med 😉

Men se lige hvor flotte de er…

Prikken over i’et

Jeg har jo fået styr på mine to brudekjoler (I know – bridezilla!) fra hhv. Lasse Spangenberg plus den lille danse-kjole fra Lilly, som jeg tager på om natten. Men det sidste manglede lige. De de sager, som skal sætte prikken over i’et, ikke sandt? Jeg havde nemlig ikke styr på hverken sko, slør, strømpebånd og taske. Så det var sødt af Bettina fra Casa Lezar lige at assistere mig, så jeg fik valgt det helt rette.

Med mine kæmpe fødder i str 42 så er det mega svært at vælge brudesko. Faktisk, så kunne jeg ikke få de stilletter som jeg helt ville med glimmer på, og jeg kunne heller ikke få de fine stillet-sandaler, som er på billedet herunder. Det var ellers drømmemodellen… Ingen af de to kunne man få i 42. ØV. Men man skal ikke sweat the small stuff, vel!

Men det lykkedes mig nu alligevel at få bestilt et par helt perfekte cinderella-sko i str 42, som er MEGA behagelige… Og jeg fandt en matchende taske, som jeg er yderst tilfreds med. Uhh, nu er det hele pludselig så virkeligt.

Hvilket slør jeg endte med at vælge….jah, det afslører jeg heller ikke. Men jeg synes nu nok, at det dér på billederne kan noget.

Hvis du selv mangler kjole?!

Står du også og skal giftes og mangler kjole til dig selv, dine brudepiger eller lign., så tag fat i Casa Lezar, og få booket en tid. Du vil opleve sød, personlig og nærværende service. Det lover jeg dig.