Sprøde, letsaltede knækbrød med ost

Reklame – Opskriften er udviklet for Lidl 

Knækbrød er en af de allerbedste snacks man kan tilbyde mig. Jeg elsker det. Alt fra klassisk svensk knækbrød til groft knækbrød fyldt med kerner… her får du en kernefyldt variant, der er gratineret med lækker gouda ost. De smager så englene synger, og der er super gode til at stille den lille sult mellem måltiderne. Mine børn kan også lide dem, så de får dem med i madpakken til stor fornøjelse.

Følg med på Lidls Facebookside for blandt andet at få endnu mere inspiration til lækker mad, sunde vaner og gode råvarer.

Alle ingredienserne til disse knækbrød er naturligvis købt hos Lidl, og jeg har så vidt muligt, som altid, valgt økologiske råvarer og dansk producerede produkter. Lidl har et virkelig bredt udvalg når det kommer til økologiske varer, det gælder også meltyper, korn og kerner, så du kan nemt variere knækbrødene med dine egne favoritkerner. Prøv f.eks. at erstatte noget af græskarkernerne med solsikkekerner eller sesam.

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl4

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl

Opskrift på sprøde knækbrød gratineret med gouda ost

Tip: Se en grundig step-by-step fotoguide nederst i indlægget. 

Knækbrød med ost
240 g hvedemel
1 tsk bagepulver
60 g finvalsede havregryn
30 g solsikkekerner
100 g græskarkerner
50 g hørfrø
2 tsk havsalt
2 dl vand
1/2 dl olivenolie
+ 1 dl revet gouda til gratinering

Sådan laver du sprøde knækbrød med ost:

Knækbrød: Tænd for ovnen på 200 grader varmluft. Sigt hvedemel og bagepulver op i en stor skål. Tilsæt alle de tørre ingredienser og rør det sammen. Tilsæt olivenolie og vand og rør eller ælt dejen godt sammen til en fast, klistret masse. Del dejen i to, og rul hver del ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 3 mm. Fjern de øverste stykker bagepapir og kom de andre to stykker med knækbrødsdejen over på to bageplader. Pensl med lidt vand og drys med goudaosten.

Bag knækbrødene i ca 20-25 min. ved 200 grader varmluft til de er gyldne og sprøde. Køl af på en rist. Bræk i rustikke stykker.

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl5

Her er din indkøbsliste:

Hvis du alligevel står og skal ud og handle i Lidl, så kan du blot følge denne indkøbsliste, så har du alle ingredienserne lige ved hånden.

hvedemel*
finvalsede havregryn*
solsikkekerner*
græskarkerner*
hørfrø*
olivenolie*
havsalt
bagepulver
revet goudaost

* = økologisk

Step-by-step guide i fotos:

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step-1

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step2

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step4

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step5

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step6

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step7

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step8

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step9

knaekbroed-med-ost-annemette-voss-lidl-step10

 

Hvis du synes om min opskrift, så kan det være, at du også har mod på at prøve disse lækre havregrødsmuffins med kerner og banan eller mine nærende müeslibarer med cashewnødder?

Husk endelig at del dine erfaringer med opskriften i kommentarfeltet nederst. ♥

 

En reaktion

  1. De ser så lækre ud, men hvordan opbevare man dem når der er ost på i køleskabet? Tænker om de bliver bløde i køleskabet????😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN