Jeg har et ekstra gear… Og hvad så?
Jeg har brugt rigtig lang tid på at skrive det her blogpost. Der ligger mange tanker og overvejelser til grund for det, og jeg håber inderligt at du (ja, dig!) vil give dig tid til at læse det. For hvad enten du er en kvinde, der står på samme hold som jeg, eller du er på det andet hold, – så håber jeg, at mine ord vil give stof til eftertanke, og måske få dig til at se anderledes på de folk, som du omgiver dig med.
Overskriften kræver lidt forklaring.
Ja, for egentlig hvad så… om jeg kører i 1, 2…eller 7. gear? Det kunne man jo spørge sig selv. Men faktisk så viser det sig, at det åbenbart vedkommer en del mennesker. Faktisk så rager det temmelig ofte kvinder, – ja undskyld jeg generaliserer – hvad og hvordan andre kvinder gør og tænker. Det er i hvert fald sådan jeg oplever det.
Jeg mener det ikke negativt. Slet ikke. Jeg oplever bare, at rigtig mange følgere – primært kvinder – kommenterer på min måde, at leve mit liv. Oftest på en enten positiv opbakkende måde, eller på en bekymrende omsorgsfuld måde, – men, der er også dem, der kommenterer med irritation eller manglende forståelse over den måde jeg nu en gang lever mit liv. Fordi de mener, at jeg bør slappe lidt mere af. I bund og grund.
Men det fungerer ikke sådan for mig.
Jeg har altid følt mig anderledes.
Lige siden jeg var lille – måske 4 år i legestuen – har jeg kunne mærke, at jeg var anderledes end de fleste. Det var ikke fordi jeg tænkte grimt om de andre, (det gør jeg stadig ikke) men jeg kunne tydeligt mærke, at mit energiniveau var højere end de andres og mine idéer flere. Det har altid været svært for mig at slappe af, fordi min hjerne ikke vil lade mig være. Idéerne og tankerne bliver ved med at dukke op i ét langt væk, og jeg husker hvordan jeg tænkte om de andre piger, at de slet ikke kunne forstå min måde at lege på.
At de ikke forstod, at “mor, far og børn”-legen ikke kun handlede om at baby skulle sove, og mor skulle lave mad… nej, i min verden så handlede “mor, far og børn”-lege ligeså meget om at stille spørgsmål ved, hvorfor mor lavede mad til far… og hvorfor børnene egentlig skulle sove efter maden, og hvorfor dit og hvorfor dat. Jeg var meget analyserende, meget mere end mine veninder. Det var en frustration for både mig og dem. De ville bare gerne lege legen og putte babyen i barnevognen…
Jeg føler ikke, at jeg var klogere end dem. Det må du ikke tro. Jeg føler, at jeg var meget mere tænkende. Som om at min hjerne ikke ville stoppe med at tænke over sammenhængen mellem ting i verden.
Det er et stort tabu
Det er noget nær forbudt at sige det, som jeg vil skrive nu. Men nu gør jeg det. Jeg har altid følt, at jeg kunne præstere mere, end de fleste. Ja undskyld. Men lad mig slå fast – det betyder ikke, at jeg tænker noget som helst grimt om de fleste, som jeg føler kører i et lidt lavere gear end jeg selv. På ingen måde. Hele mit liv har jeg været vant til, at jeg selv måtte undskylde for min måde at være på – min energi, min hurtige ordstrøm, mine reflektioner, min utålmodighed, min bedrevidenhed etc. Jeg har altid følt mig lidt som en undskyldning – for det jeg vil kalde mine styrker.
For det er jo styrker, oftest. Og jeg gider ikke undskylde mere.
Jeg skal undskylde hvis jeg opfører mig grimt, eller hvis jeg gør andre kede af det. I så fald gør jeg mig umage med at få sagt undskyld, øjeblikkeligt. Men i denne omgang holder jeg bolden fuldstændigt på egen banehalvdel, og kigger indad. Ikke udad. Dette blogpost er ikke en kommentar til andre menneskers færden i dette liv. Det er en kommentar til en livslang følelse, som jeg har gået med. Min følelse. En følelse, der er spild af tid. Og dét kræver ikke en undskyldning.
Mødregrupperegler – wtf?
Jeg kan huske, hvordan jeg allerførste gang jeg skulle mødes med min første mødregruppe, lagde ud med at præsentere mig selv således: Jeg hedder Annemette, jeg er mor til Hugo-Sander og jeg er arkitekstuderende…og, I skal altså ikke sammenligne jer med mig. Øhm altså… fordi jeg er vant til, at folk synes jeg har for meget energi, og at det kan virke irriterende på dem. Så nu siger jeg det bare, jeg er meget energisk. Men jeg tænker altså ikke noget grimt om jer andre, fordi I ikke har den samme energi.. bare så I ved det.
Jeg lagde nærmest ud med at undskylde. For min energi. Energi, der egentlig burde komme hele mødregruppen til gode, fremfor at prøve at pakke den ind. Egentlig burde jeg have sagt: Hej, jeg hedder Annemette, jeg er okay med kun at sove 4 timer om natten og jeg kan sagtens overskue både at gøre rent, bage kager, tage pænt tøj på – selvom jeg har en lille nyfødt skrigeunge på armen. Så kom til mig, når I andre har brug for lidt hjælp. For jeg kan faktisk godt overskue det – fordi jeg er født med ild i røven og et ekstra gear, så jeg kan sagtens hjælpe, hvis lokummet brænder.
Okay, jeg kan sagtens se, at det potentielt kan lyde irriterende. Jeg kan sagtens se, at det er uforståeligt, hvis man ikke selv har det ekstra gear. Men jeg har altid – hele mit liv – haft en trilliard bolde i luften samtidig, og det har altid givet mig mere energi og livsglæde, – også selvom det til tider dræner mig at være sådan.
Som en lille – skal vi kalde det tankestreg til ovenstående – så skete der noget sjovt, da jeg mødte op til allerførste møde med min sidste mødregruppe. Sundhedsplejersken var der, og hun fik sagt noget i retning af: Nu er det altså vigtigt, at I ikke tænker noget grimt om hinanden, når I møder op i joggingtøj og uglet hår med babymos ned af ærmet og sorte render under øjnene – og I må altså ikke forvente af hinanden, at I disker op med hjemmebag eller at der overhovedet er blevet gjort rent i flere uger, når I besøger hinanden. I må simpelthen ikke tænke noget grimt om hinanden manglende overskud. Husk nu det, piger…
Jeg er sikker på, at hun sagde det i allerbedste mening. Men jeg blev nødt til lige at rette hende og sige: At nu skal man jo heller ikke tænke noget grimt om dem, der rent faktisk åbner døren i en glimmerkjole med baby på armen, og som har gjort rent, – og som gudhjælpemig også disker op med hjemmebag.
Janteloven må dø
Jeg synes det er så voldsomt meget mere flatterende, hvis en smuk kvinde bærer sin skønhed med rank ryg – fordi hun ved, at hun er smuk. Det gør hende ikke til et dårligt fornedrende menneske. Det kunne kun hendes opførsel gøre. Jeg synes det er så meget mere interessant, når en rig mand tør snakke om sin økonomi som muligheder – i stedet for at pakke det ind som en hemmelighed, man bør være forsigtig med at tale om. Det betyder ikke, at han ser ned på den hjemløse på gaden. Jeg synes det er så meget mere inspirerende, når jeg lytter til mennesker, der véd hvad deres styrker og svagheder er og tør italesætte dem og ikke skjule deres sande jeg – fordi kun derigennem bliver jeg klogere på, hvem de i virkeligheden er, og kan lære af dem.
Jeg synes, at vi allesammen skal stoppe med at “hate” på hinanden, fordi vi ikke er ens. Vi skal stoppe med at se ned på de mennesker, som vi måske burde se op til, fordi de kan noget, vi ikke selv kan. Eller fordi de rummer verden på en anden måde, end vi selv gør. Janteloven må dø, simpelthen. Eller bliver vi da ikke klogere. Jeg synes, at vi skal hylde forskelligheden og hylde overskud ligeså meget som vi italesætter underskud.
Jeg synes i øvrigt, at en vild blomstereng med hundredevis forkellige blomster er smukkere end en helt perfekt trimmet rosenhave. Forstår du? Forskellighed giver plads.
Jeg kan være dybt misundelig
Jeg bliver ind i mellem dybt misundelig på mennesker omkring mig, der er i stand til at flade ude foran fjernsynet og slappe af aften efter aften. Bare koble hjernen fra og hygge sig. Det kan jeg ikke finde ud af. Det lykkes måske én gang om ugen – hvis vi er heldige – men oftest så sker det maks en gang om måneden, at jeg rigtig slapper af uden at tænke på noget nyt, som jeg gerne vil sætte gang i.
Det kan være tanker omkring idéer til vores hjem (mit hjem er altid i konstant udvikling), idéer til bogprojekter, idéer til nye produkter jeg gerne vil udvikle, idéer til blogposts som dette, idéer til nye samarbejder etc. Det kan handle om en kage, jeg gerne vil bage, eller en opskrift jeg gerne vil skrive ned. Det kan handle om nye måder at opdrage børn på, som jeg har læst om, som jeg gerne vil implementere eller om julekort, som jeg ikke har fået skrevet, som jeg altså skal huske næste år.
Men ind imellem så er jeg misundelig på dig, der formår at slippe det hele, og bare koble hjernen fra.
På den anden side, så priser jeg mig lykkelig over, at være det menneske, som jeg nu engang er. Mig. På min måde. Det er okay at være sådan, og det gør mig hverken bedre eller værre end resten af jordens befolkning. Det gør mig bare til mig.
Når jeg er ude at holde foredrag, og folk spørger mig, hvordan jeg kan blive ved med at holde kadencen at få nye idéer…ja så tænker jeg altid: hvordan skulle jeg ikke kunne det? Jeg tænker altid, at hvis nogen kunne lære mig at slukke for idéerne, så ville det faktisk være meget rart – bare lige 5 minutter om dagen. Men jeg svarer altid noget andet mere fyldestgørende. Jeg svarer dem som regel, at jeg kan blive ved, fordi jeg får energi af at bruge energi. At hvis man drømmer om at skabe en succes, så skal man som grundlæggende regel forstå, at det kræver noget at skabe noget. Man skal altså ikke holde igen med sine idéer og sine gøremål, fordi jo mere jeg gør og jo mere jeg tænker, drømmer og udfolder mine idéer – desto mere opnår jeg og desto flere muligheder byder sig.
Verden ligger for vores fødder. Hver og én af os. Og der er ingen, der har sagt, at vi skal indtage verden på samme måde. Normer er ligegyldige, når det kommer til den personlige succes. Der er kun dig til at vurdere, om du er, som du gerne vil være. Dig. Kun du, kan mærke dig.
Jeg kan mærke, at jeg ikke længere skal skamme mig over mig. Jeg skal nyde, at være mig. For jeg synes elv, at jeg er god nok. Og mit gode-nok-jeg befinder sig lige der, hvor jeg helst vil være: det helt rigtige sted i livet.
Er der nogen nu, der tænker…Gud, hvor er hun alligevel irriterende?
Er der nogen der læser med, der har det på samme måde?
Er der nogen, der blev klogere af at læse det her?
Eller skal jeg bare gå tilbage til at undskylde for at være sådan?
44 reaktioner
Jeg bliver irriteret! Dog ikke på dig, men på mig selv. Fordi jeg ikke har den energi du har. Jeg er din totale modsætning 😉 Jeg har brug for faste rammer, ro og alenetid (dog ikke hele tiden) jeg lader op ved at være alene, og bruger rigtig meget energi på at tænke og være sammen med andre. Og jeg føler, ligesom dig, at jeg skal undskylde for det. Hvis folk spørger, hvad jeg laver om aftenen, og jeg ærligt svarer, at jeg flader ud på sofaen, så får jeg dårlig samvittighed. For jeg burde da lave en helt masse, ligesom jeg føler alle andre gør.
Dine ord har virkelig givet mig stof til eftertanke. Og nu vil jeg også stoppe med at undskylde for den jeg er! Tak for din ærlighed og for dig ❤️
Jeg kender følelsen af at der bliver set skævt til en fordi man køre i et andet gear end andre. Følelsen af at man hele tiden skal undskyld overfor andre, fordi man havde energi til lidt mere end hvad de måske havde. Det var vildt rart at læse dette, og blive bekræftet i at det ikke er noget man skal have dårlig samvittighed over – så tak, tak fordi du kunne sætte ord på nogle af mine lidt uforklarlige frustrationer🌸
Jeg kan helt følge dig. Jeg har for nyligt forklaret for mine lidt ældre kollegaer, hvorfor jeg fulgte så mange bloggere på Instagram og blogs. Jeg ser nemlig også hvor meget energi og glæde i alle har (tror flere bloggere har et lidt højere gear😊). Jeg kører måske også selv i et 4. eller 5. gear og får ekstra energi og glæde ved at se andre gøre det samme. Så det giver mig en masse overskud at se jer tonse afsted og det ville jeg slet ikke få, hvis jeg kun skulle følge mine veninder, hvor jeg også har nogle eksempler på 1. og 2. gear. Så jeg er glad for indsparket i min hverdag 👍🏻
Dejligt indslag her på din skønne blog Annemette.
Og nej du er ikke alene. Jeg har det oftest ligesom dig, men kan dig efter en del år nu erkende at jeg også kan “slå hjernen fra “, bare lidt ad gangen:)
Dette er nok også et resultat af at have en dreng med autisme som bare stiller spørgsmål ved det meste og ser verden på en anderledes måde. Og ja nok lidt som jeg selv gør.
Fortsæt med at være dem du er, og lad vær med at undskylde for at være den du er, det er lidt for kort til.
Forresten så elsker jeg din sætning “Får energi af at bruge energi”.
Dit oplæg er så skønt, har det på meget samme måde. Mit hovede kører konstant, og må distraheres af tv eller musik for at kunne sove, ellers kører tankerne og ideerne bare derud af.
Jeg kører i det ekstra gear som du snakker om, og det kan give lige så mange udfordringer, som muligheder og successer i livet. På jobbet kan det være udfordrende at få alle med, da jeg ofte har tænkt meget længere i en process end de fleste, hvilket gør at mine medarbejdere eller samarbejdspartnere kan have svært ved at følge med, og se det jeg ser. Men når de har tilliden til mig og tænker vi springer med på toget, selvom at de ikke er helt sikre på hvad der skal ske, og det så bliver til en succes, så er det den fedeste følelse.
For ja f**k janteloven, jeg ved at dette er min styrke og at jeg kan skabe vækst i vores virksomhed. så ved at turde springe med os, som kører i et højere gear og som har overskud til allerede at indtage en ny opgave samtidig med at de andre opgaver stadig kører på sidelinjen, så kan vi udrette og skabe så mange flere muligheder for andre og os selv.
Og selvfølgelig er jeg også den der lige har lidt hjemmebag med, når alle andre har brug for lidt ekstra energi eller der bare skal hygges 🙂
Så når jeg finder på at skulle have børn, kan du så ikke også lige få en ekstra skøn unge, for dig vil jeg gerne have i min mødregruppe😄
Embrace yourself ❤️ Vær den du er og hvil i det. Stop med at undskylde – det er nemlig irriterende 😉 (jeg tør skrive det, for jeg gør det også selv, men mindre og mindre) dit afsnit med mødregruppen kan jeg godt genkende, og du har fuldstændig ret, jeg korrigerede bare ikke sundhedsplejersken, øv ville ønske jeg havde gjort det 😊
Hvor fantastisk et skriv!
Min første barsel, var også fyldt med energi. Jeg følte jeg måtte finde på spørgsmål, når Sundhedsplejesken kom, da tiden på sådan et møde bliver lang, når man ikke har en problemstilling. Jeg elskede min første barsel, jeg havde tid og energi til alt. Jeg gik i to mødregrupper, og til alle baby/barsels tilbud. Nøj jeg er, i min nu anden barsel, er misundelig på hende der kunne nå alt. Nu er der sku gået hente-bringe i den, og jeg ærger mig over ikke at nå flere for-mig-ting.
Nyd din energi, stå ved den, for det smitter og inspirere, når man selv lige har misset et gearskift. 😉 <3
Alle der brænder for noget kan ALTID finde et ekstra gear og vil ALTID gøre andre, især kvinder misundelige, enten fordi de ikke brænder tilstrækkeligt for noget eller bare fordi de vælger og leve deres liv anderledes. Jeg beundre den energi du ligger for dagen og den måde du omsætter den på til glæde for rigtig mange. Og husk “kvinde er kvinde værst”
Stærkt skrevet, altid prisværdigt når der deles ud af ens sjæl. Tænker bare at det ikke helt stemmer over ens med, at du ofte deler billeder mm hvor du siger, at du er så så trææææt ???? så pas nu på dig selv 🙄 stress kommer som en tyv om natten , og den der bliver ramt, er den der sidst opdager det 😬
Vi er alle forskellige – og det fik du sat ret godt ord på her… og tak for det 🙏
Jeg vil klappe mig selv på skulderen i dag lidt ekstra – bare fordi jeg er mig ❤️
Velskrevet indlæg hvor jeg tydeligt mærker din pointe!
Jeg har selv et ekstra gear, selvom det ikke er så højt som dit. Er hende moderen der var i bad hver dag under barslen, havde nybagte boller med og som lavede al babymad selv. Ikke af nogen ideologi, men bare fordi…
Så tak for at sætte ord på!
Du skal på ingen måde undskylde for at du har mere energi end andre…
Jeg kender godt til hovedrysten når man som nybagt mor byder velkommen til mødregruppen med stort morgenbord, friskbagt brød, rent hjem og ny badet mor, det burde kun være positive blikke man fik, for tanken bag er jo at nu skal jeg virkelig forkæle de andre møder der ikke har samme overskud…
Jeg kan sagtens slappe af på sofaen, jeg har kun det ekstra gear, når jeg har brug for det….
Men tænker yoga kunne være noget for dig, hvor du på 30 min kan tømme hovedet for alle tænker og bare være inde i dig selv uden nogle eller noget andet…
Blive ved med at kør i det gear der passer til dig…
Befriende, ærligt og så meget dig.
Jeg fik en depression for nogle år siden og mistede mit ekstra gear – ingen kunne forstå at jeg var deprimeret – for jeg kunne jo meget mere en folk med en depression, så holdningen hos psykolog og læge var at jeg bare skulle lade være med at tro at jeg var deprimeret og se at komme videre med mit liv for jeg kunne jo det samme som alle andre.
Jeg var ubehandlet i flere år, manglede så meget af mig selv – sørgede over mit tab af ideer, viljestyrke, lyst til livet. Jeg kunne og gjorde og lavede det samme som så mange andre “normale” mennesker, men jeg var ikke mig selv.
Psykolog nr. 4 fik endeligt forstået hvad jeg mente, fik låst op for hvad der var gået galt og gav mig de rette ting at arbejde med.
Jeg er næsten tilbage til samme fortagsomhed, idérigdom og viljestyrke som før – har lært mit nye jeg at kende og accepteret at dette ikke er den gamle Tina, men en ny og forbedret version. Jeg har lært at dyrke yoga – noget som var komplet umuligt før min depression, har lært værdsætte de dage hvor tempoet er nød til at være “normalt” og lært at nyde når tempoet er hvor det var i gamle dage uden at blive bekymret over at miste det igen.
En af mine veninder har sagt at det var rart at se mig deprimeret – for så var jeg ikke længere en der altid gav hende dårlig samvittighed – men samtidigt svært st se en person ændre sig så meget for jeg var ikke mig længere.
Det er befriende at du skriver om det, for det er mit tempo du skriver om – mit normale – mit liv.
Elsk det, værdsæt det og nyd det.
Jeg tænker det må være fantastisk med et ekstra gear😊. Jeg føler nogle gange jeg mangler det men jeg har brug for at flade lidt ud nogle gange og slå hjernen fra. Tænker dog at nogle af dine formuleringer kan være uheldige og skabe irritation inden folk kender dig, som da du beskrev dig selv for din mødregruppe😊.
Kæmpe High-5 til dig. Vi er vist på samme hold. Fedt du sætter ord på. Stop med at undskylde for gearet – overskuddet – måden at gøre / være på. Det er så velskrevet et indlæg og jeg nød at læse det. Tak fordi du satte lidt ord på.
“Vi skal stoppe med at se ned på de mennesker, som vi måske burde se op til, fordi de kan noget, vi ikke selv kan”. Den sætning ramte mig virkelig, fordi det er så rigtig og så mange mennesker gør det (inkl mig selv). Meget fint skrevet indlæg….kunne især godt lide dine historier om mødregrupperne 🙂
Kære Anne Mette
Hvor er det befriende at læse dit blogindlæg. Jeg har fulgt dig et stykke tid og nyder din måde at være på, sikkert fordi jeg kan genkende noget af mig selv også selvom jeg er ældre end dig.
Siden jeg var barn har jeg haft ideer om alle de ting man kunne og de kommer i en lind strøm. Derfor blev jeg også selvstændig som 23 årig og har prøvet en masse af i livet fordi jeg føler at det er et stort ‘ta selv bord’ MEN! Personligt ved jeg nu hvor vigtigt det er at holde en
balance i det gerne ville præstere IG skabe en masse fede resultater, fordi for mig endte det op med en lang periode med stress og jeg kæmper stadig dagligt imellem at ville skrive en børnebog, starte selvstændigt igen og alle de andre planer jeg dagligt for i mit hoved. Jeg vil SÅ gerne det hele, men min krop har sagt stop og det er squ simpelthen så svært. Så for mig betyder det at jeg lige stopper op engang imellem og mærker efter, for det er ikke altid i de unge år man betaler regningen, men for nogle først senere når man har udpint sin krop så meget at den selv siger stop.
Så BALANCE er mit mantra.
Du er virkelig en inspiration!
Tak fordi du deler dine tanker og lader din energi smitte af på os andre så vi måske alligevel bager de boller til mødregruppen 😊
Tankevækkende, ærligt og velskrevet indlæg – tak❤️
Kære Annemette da jeg var yngre var jeg lige sådan nu ved jeg jo ikke hvorfor vi deler efternavn. Men stammer din fam fra Eutin Slesvig Holstein er der måske en genetik til fælles. Men noget lyder unægteligt på du har adhd, da jeg var ung havde jeg også krudt i røven. Men uanset hvad så kværner min hjerne stadigvæk derudaf med over 180 km i timen, men kroppen følger ikke med længere. Så for din egen skyld så lær at få lidt ro på tankerne da det andet i længden kan skade dig. Hvis du bedst får ro på ved at bage så bag derudaf bare du får en ballon du kan lade flyve fra dig engang imellem så det ikke sætter sig i kroppen. Men ja sådan var jeg selv som du beskriver. Jeg er enig plads til forskellighed vil klart være at gøre verden bedre og Anne Mette du er god nok og dine bagværk misunder jeg dig.
Hej smukke Annemette ❤️
Dejligt og ærligt indlæg som altid, velskrevet og velformuleret – i love it!
Min datter sov super godt, amningen spillede og når det var mødregruppe tid var der altid hjemmebag. Jeg var i bad hver dag og lavede også selv alt baby mad da den tid begyndte – jeg husker tydeligt hvordan jeg tit blev mødt – “ej men det behøver du altså ikke at stå med eller slap bare af vi køber noget” jeg tænkte tit at nu havde jeg endelig tiden hvor jeg ikke skulle møde på arbejde 37 timer om ugen og NU skulle jeg fandme også bare bage og sy og lave alt hvad jeg kunne selv 🙂
Jeg har ikke et ekstra gear -men kender alt til at have en hjerne der popper med idéer så snart den har overskuddet til det.
Ville bare give dig et Hey og slut med undskyldningerne – hvorfor undskylde en energi som andre inklusiv mig selv ville ønske de havde lidt mere af 😘 god dag kvinde!
Tak for et skønt og ærligt indlæg.
Jeg har også altid følt mig anderledes, men jeg har også fået energi af at være sammen med andre, som var anderledes end mig. Jeg kunne ikke være mere enig i, at verden udvikler sig bedst, hvis vi omfavner vores forskellighed, i stedet for at gemme den eller se ned på den. Jeg håber på flere af lignende indlæg, for hvor giver det mig lyst til at udfolde min egen forskellighed endnu mere, end jeg i forvejen prøver på! Tusind tak for det og rigtig god søndag 💝
Jeg synes du er vildt inspirerende og jeg ville til tider ønske jeg havde det mere som dig. !
Søde Annemette 😘
Du skal ikke undskylde en skid! Vi er heldigvis allesammen forskellige. Det skal der være plads til! Og hvor ville verden være kedelig, hvis vi alle var ens ❤❤
Kh Charlotte
Tænker bare du skal blive ved og ikke undskylde noget som helst. Jeg ville selv ønske jeg havde et gear som dig ❤️
Os trisser, der sidder ned og tisser, skal holde sammen. Iført joggingtøj, habit eller cowboystøvler…
Dejligt du lige husker os på det 😘
Ah…Min datter er ligesådan… Hun er ligesom en lille duracell kanin og talestrømmen stopper aldrig 😊. .. Hun nyder livet 😊..
Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker…
Jeg hører til de “få” mennesker, der godt kan nyde at gøre,rent i mit hjem, hader rod og snavs, og for altid af vide, at der er også beskidt i morgen, og hvorfor lader jeg det ikke bare være…nogle gange tænker jeg, hvorfor er det mig,der er noget galt med, fordi jeg holder af at der er ryddet op, duften af Ajax, for mig giver det mindre stress, at der er ryddet op, jeg ved hvor tingene ligger…
Nu er det end el år siden, jeg havde små børn, men fik også den der linje fra sundhedsplejersken, at husk,det er i orden med støv og rod, nu når der er kommet en lille baby, og der har bare altid for mig ikke været svært at få gjort rent, til trods for wt jeg også,hører til dem der har et enormt godt sovehjerte…
Det er måske ikke helt på samme måde som du, men alligevel lidt 😊
Hej Annemette!
Når jeg læser dit skriv hér, er der så mange ting som jeg kan genkende fra mit eget liv. Det rammer mig.
Jeg er som tidligere eliteatlet et konkurrencemenneske. Jeg kan godt lide at få noget ud af min tid. Når jeg har tømmermænd starter jeg ofte dagen med en lang gåtur eller en omgang træning. Mens de andre fra mit kollegium ligger i sofaerne… Jeg føler mig ekskluderet af fællesskabet af den grund. Fordi jeg bare ikke har lyst til, at lave ingenting hele dagen efter en fest. Ovenstående er blot et eksempel. Men jeg føler, lige som dig, at det giver energi at lave noget, bruge noget energi! Og det er bare ikke accepteret blandt alle, som du så fint beskriver det. Enten direkte eller indirekte ikke helt accepteret.
Fortsæt endelig med dine dejlige skriv. De går rent ind, virkelig.
Det er en svær vej til selvaccept 🙂
Ha ha denne her sundhedsplejerske skal i fremtiden nok få sagt højt og tydeligt, at alle skal gøre det, de hver især har lyst og energi til! For hvem på barsel elsker ikke boller, kage og kaffe😊
Jeg er overhovedet ikke som dig og ville helt sikkert også være “misundelig” hvis du nu var i min mødregruppe.. men jeg kan mærke at dit blogpost sætter tankerne igang hos mig. For jeg gad godt være fyldt med energi oftere og få tingene gjort, istedet for at jeg bare er oppe i mit hovede og tvivler på at mine ideer er gode nok. Men jeg kan mærke jo mere jeg læste af dit skriv, jo mindre misundelig blev jeg, jeg syntes faktisk bare det er ret coolt at du er sådan og jeg er noget andet. Selvfølgelig kan vi alle lærer noget af hinanden, og jeg syntes du skriver det så fint. Så tak, tak for at sætte mine tanker igang og minde mig om at der er ingen grund til “misundelse” men mere inspirerende. Du er ihverfald inspirerende for mig. Tak for det Annemette🙂 Go’ søndag🙂
Kære Anne Mette.
Hvor er det skønt at læse du har sluttet fred med hvad andre tænker.
Når du lever livet udenpå som det føles indeni er det dig
Når vi lader os irriterer af andres gøren og væren er det ofte tegn på at der er noget vi selv skal ha kigget på. Irritation starter inden i en selv over ikke at få sagt eller handlet på behov.
Så gør det der føles rigtig for dig og selv om andre ikke klapper i takt.
Men for at kunne yde og præstere for egen skyld og ikke kun for anerkendelse udefra SKAL man huske at kroppen også har brug for at restituere
Og det kan føles svært hvis man har lært sig selv at løbe stærk for at kunne være tilfreds.
Men øvelse gør mester. Du vil opdage energi på et nyt level. Fra dig til dig.
Men ofte tager den dårlige samvittighed over når vi handler på eget behov, da det føles uvant i kroppen.
Frygten for at mærke sig selv kan ha mange facetter ❤️
Endelig en der tør sige det højt….
Jeg kender så udemærket det med ekstra gear – eller flere….
Jeg er desværre kronisk syg med flere sygdom og hvor bliver jeg misforstået. Folk forstår ikke at jeg ser ud som jeg gør og mit hjem er som det er…
men hvorfor skal jeg have fedtet hår, gå tarveligt klædt og bo i et trist hjem fordi jeg har det rigtigt svært og faktisk er meget syg.
Jeg bør vel ikke undskylde for at oveni min sygdom/sygdomme har jeg bare ild bagi og nyder at jeg og mit hjem ikke ligner som jeg har det indeni.. Tak for godt indlæg
Jeg var i mødregruppe med 2 piger med masser af energi, og det var SÅ hårdt, men kun fordi jeg ikke kunne blive i mig selv og vidste ikke, at jeg havde et meget krævende barn.
På den anden side, er jeg klogere end gennemsnittet, men har først fundet ud af det for et par år siden. I år har jeg lovet mig selv, ikke at underminere mig selv, for at få andre til atføle sig bedre tilpas 🙂
Du er helt klart “belastende intelligent”, læs mere på FB: Potentialefabrikken.
hahaha, belastende intelligent. Det udtryk har jeg ikke hørt før. Men jeg elsker det lidt!
Wauw, flot. Mange tak for at du tør dele disse tanker. Sidder lige nu og er berørt til tårer over dine ord. Ved egentligt ikke helt hvorfor, men jeg bliver berørt over din ærlighed og at du rammer lige i et tema, der fylder meget i mig, nemli “retten til” at indtage vores plads i denne verden med de gear eller mangel på sammen, vi hver især har. Hvilket for de fleste af os fylder meget og er rigtig svært. Vi er nok mange der, jeg kan hvert tilfælde, genkende behovet for at undskylde “på forhånd”. Så mange tak for inspirernedelæsning.
Tak for din rørende tilbagemelding. Knus
Tak for dette indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har hele mit liv skulle undskylde for at være klogere end gennemsnittet. Det gør mig altså ikke til et bedre menneske eller mere værd, men har altid sku undskylde eller komme med jokes over at jeg klarere mig bedre i skolen eller på arbejde. Jeg synes man kan finde inspiration i hinandens styrker og hylde hinanden for at turde vise både styrker og svagheder frem
Kære Ulla. Nej, det har jeg ikke. men tak for omtanken 🙂
Seriøst Ulla? – opmærksomhedskrævende alligevel? Og for meget for hendes mand. ?? Mon ikke manden nyder godt af hendes rummelighed overfor andres måder at leve på. Hvis hun havde skrevet at det var mega irriterende at han lå der og så fodbold mens hun bagte og gjorde rent ..ku jeg forstå din kommentar … . næææ hun beder pænt om omsorg for alle måder st leve på – og væk med jantelov.
Jeg har snerten – af 7.gear. – arbejder mange timer- bager og henkoger, har gæster og kører afsted. Jeg nyder mit liv – og er holdt op med at sige: vi har travlt – når folk spørger. Eller smiler når folk siger: i har travlt. – vi har jo selv valgt. .. eneste ulempe er at kalenderen kan blive for fuld og der mangler plads til venner og familie.
Nej tak til folk der VED at ligeomlidt springer energi ballonen. Min mor er ligesådan, hun er 65 og har stadig et ekstra gear. 🙂
Tak Pernille – men Ulla er bare en sur og bitter læser, der er mobset over, at jeg ikke vil dele mine private sager med hende. Så nu går hun til angreb på flere af mine indlæg/instagram posts. Hende skal man ikke bruge til på:) Knus
Hej du skønne..
Tak for dig med alt hvad det indebærer…
U go girl..
Tusind positive tanker og et kæmpe tillykke med bryllupet..
Elizabeth
Fedt du skriver om det!
Jeg har selv haft det lidt som du.
Jeg har aldrig synes det var hårdt at have små børn. Har 2 drenge der kun er 22 måneder mellem. Boede på landet med ok stort hus, kæmpe grund/have, var i flere bestyrelser og læste mellem børnene og med job efter nr. 2.
Og far havde/har stadig skiftende arbejdstider, som indebær arbejde både dag, aften, nat, weekender og helligdage. Men så måtte de med. Og det blev en vane for dem, så ikke noget problem. Sjovt nok, så er de i dag med i adskillige bestyrelser selv, så tror ikke de blev skadet af det! Og sikke fede oplevelser de fik og mange voksen de kunne hå til.
Hvis far havde fri, var de selvfølgelig sammen med ham. Nej han passede dem ikke, som jeg ofte blev spurgt om, han var sammen med dem. (Forældre, i min verden, passer ikke egne børn!)
Fedt du har overskud. Og NEJ, det skal vi ikke undskylde. Og lidt pænt tøj og læbestift har vi brug for, også med små børn, det skal eer være tid til. 😊😊❤️
Lige en kommentar til dette indlæg, som jeg ikke helt kan slippe…
Jeg synes på ingen måde, at du skal undskylde for den, du er! Overhovedet. Du skal da have lov at være dig på din egen måde og det skal folk lade være med at kritisere eller sygeliggøre.
MEN jeg bliver alligevel en smule stødt over dit indlæg. Og det er fordi du fremstår lidt… privilegieblind, eller hvad vi nu skal kalde det. Det virker lidt som om, at du ikke rigtig ser, hvor priviligeret du er – og at du er nødt til at tage lidt højde for det, når du møder andre. Her tænker jeg især på dit eksempel med mødregruppen, hvor du får det til at fremstå, som om det er akkurat lige godt/dårligt at være i overskud og i underskud af energi. Og det er det jo ikke?! Det er KLART sjovere, nemmere, mere statusbehæftet og mere attraktivt at være i energioverskud fremfor i energiunderskud. Og det synes jeg, du overser, når du retter på sundhedsplejersken og lige skal gøre opmærksom på, at der skal være plads til overskudsmennesker også. Pointen med det, sundhedsplejersken siger, er jo, at det er højstatus og idealet at være overskudsagtig og DERFOR vælger hun at fremhæve, at det også er ok at være underskudsagtig. Hvis de to ting blev regnet for akkurat lige gode, ville hun jo ikke sige sådan. Og det synes jeg, du er lidt blind for – at “din” måde at have det på er den, som alle ville ønske sig, og derfor er der brug for, at man skaber plads til alle dem, der ikke lever op til det ideal.
Så set i lyset af dit “held” at være så energisk og overskudsagtig, synes jeg fint, at du kan tænke over at skabe rum for dem, der SÅ gerne ville have det som dig, men i stedet slider sig gennem tingene i en tilstand af mere eller mindre konstant udmattelse. Det betyder ikke, at du skal undskylde for dig selv! Men det betyder måske, at du ikke behøver råbe op om, hvor synes det er for dig at der ikke er plads til overskudsmennesker som dig. Det virker på en eller anden måde, ligesom folk der brokker sig over at de er for rige eller for smukke. Det falder lidt til jorden og kommer til at virke uempatisk. Og det virker du jo ellers ikke – sådan ellers.
PS: Har altid sagt, at hvis jeg kunne ændre EN ting ved mig selv, så skulle det være at være mere energisk. At være typen, der nemt kører træt, er nedtur i sådan cirka alle livets aspekter… Men man lærer at leve med det. 😉